Share |
Forside | Dokumenter | Høringssvar | Høring: Vedr. ændring af funktionsevnebekendtgørelsen

Høring: Vedr. ændring af funktionsevnebekendtgørelsen


Til

Social- og Integrationsministeriet,
att. Mads Dybdahl Andersen,

e-mail: mda@sm.dk

Hvidovre, den 11. november 2011

Sag 11/880 - Dok. 9145/11 SL/kp/kft

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedr. ændring af funktionsevnebekendtgørelsen

DH har ingen bemærkninger til præciseringen i forhold til brug af voksenudredningsmetoden. Men DH mener fortsat, det er en alvorlig svækkelse af retssikkerheden, at der ikke er de samme retssikkerhedsmæssige garantier for borgerne i de to metoder.

For eksempel fremgår det af bekendtgørelsens § 4, stk. 7, at hvis borgerne er uenige i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen, skal borgernes bemærkninger tilføjes, så de kan indgå i den samlede vurdering. Tilsvarende bestemmelse finder ikke sted ved brug af voksenudredningsmetoden. Det er stærkt kritisabelt, at borgerne således er sikret inddragelse, når det handler om funktionsevnemetoden, men ikke har denne retssikkerhedsmæssige garanti, hvis kommunerne vælger at anvende voksenudredningsmetoden.

Et andet eksempel er, at det af bekendtgørelsen fremgår, at hensigten med brug af samtaleskemaet og aftaleskemaet i funktionsevnemetoden er at sikre borgeren indflydelse på sagsbehandlingen og indsigt i sagsbehandlingens forløb. Denne retssikkerhedsgaranti findes heller ikke i voksenudredningsmetoden.

Borgerne er med andre ord dårligere stillet, når kommunerne vælger brug af voksenudredningsmetoden end funktionsevnemetoden. De kan ikke stille krav til sagsbehandlingen, som de kan, hvis kommunen anvender funktionsevnemetoden.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

2

Handlinger tilknyttet webside
Søg