Pensionsstyrelsen

Njalsgade 72 C

2300 København S

tsh@penst.dk

penst@penst.dk

Hvidovre, den 8. november 2011

Sag 11/832 - Dok. 9024/11 /LFH

Danske Handicaporganisationer takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovenstående lovforslag vedr. indførelse af den såkaldte seniorførtidspension og forhøjelse af folkepensionsalderen.

DH har en naturlig interesse i at sikre de bedste muligheder for alle mennesker med et handicap, der på den ene eller anden måde begrænses i deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre pga. sociale barrierer. Adgangen til beskæftigelse på den ene side og muligheden for et passende forsørgelsesgrundlag på den anden side skal ses som meget centralt i denne sammenhæng. Det er afgørende for DH, at ingen borgere med funktionsnedsættelser pga. nedslidning risikerer at stå uden et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

DH mener, at der med forhøjelse af efterlønsalderen opstår et behov for en ændret lovgivning, således det bliver muligt for personer med nedsat arbejdsevne at forblive på arbejdsmarkedet og have en rimelig indkomst, hvis de ikke har mulighed for at få førtidspension. I målgruppen for efterlønnen, som den ser ud i dag, er der en række mennesker, der ikke er i stand til at arbejde på samme vilkår som mennesker uden nedsat arbejdsevne. Samtidig har de en arbejdsevne, der ikke er nedsat i tilstrækkeligt omfang til, at de kan få bevilget førtidspension efter såvel gamle som de foreslåede regler.

Når en gruppe borgere skal forblive på arbejdsmarkedet i længere tid, bliver der i endnu højere grad brug for støtteforanstaltninger til mennesker med nedsat arbejdsevne som handicapkompenserende hjælpemidler og fleksjob. Når endnu flere skal fastholde et arbejde, stiller det krav om optimale muligheder for hjælpemidler, og at vejledning og information til arbejdsgiverne og medarbejdere om disse styrkes. Ligeledes opstår der et stort behov for, at der etableres job til personer med nedsat arbejdsevne på nedsat tid. Vel at mærke job, som man kan leve af! Det bliver i den forbindelse endnu mere vigtigt at bevare fleksjobordningen som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, således at mange mennesker med konstateret varig funktionsnedsættelse kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet uden at blive marginaliseret pga. en lav indtægt.

DH mener yderligere, at det er uheldigt, hvis der besluttes endnu en form for førtidspension oven i reglerne fra før 2003, med ændringerne fra 2006 og nu måske med en særlig regel for de ældste på arbejdsmarkedet. Det vil skabe et retssikkerhedsmæssigt problem i forhold til såvel sagsbehandlingen som lovgivningens gennemskuelighed.

DH finder ikke, at det er en tilstrækkelig løsning at kunne ansøge om førtidspension på det ”foreliggende dokumentationsgrundlag”. Muligheden eksisterer i den nuværende lovgivning, og det er erfaringen, at en ansøgning på dette grundlag i mere end to tredjedele af tilfældene ender med et afslag. Oftest med begrundelsen, at ansøgerne ikke hører til målgruppen for førtidspension.

Den foreslåede løsning vil derfor ikke sikre personer med nedsat arbejdsevne et rimeligt forsørgelsesgrundlag, fordi de fleste vil blive presset til at forblive på arbejdsmarkedet, selvom det for den enkelte kan være mere end vanskeligt. Fx kan den enkelte borger blive presset til at søge job inden for et større geografisk område, hvor en nødvendig flytning bliver meget indgribende for personer med funktionsnedsættelser og højest 5 år til pensionsalderen.

Tal fra Kommunernes Landsforening viser endvidere, at der er store forskelle i kommunernes tildeling af førtidspension, selv når kommunerne har samme rammevilkår, dvs. ensartede forhold som bl.a. erhvervsstruktur, ledighed, social sammensætning. Dermed kan tildeling af seniorførtidspension afhænge af, hvor i landet man bor!

For DH er det volapyk, at langvarig arbejdsmarkedstilknytning skal kunne anvendes som dokumentation for en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen. Der vil stadig skulle foretages en konkret individuel vurdering, da kommunen ikke vil være i besiddelse af de nødvendige oplysninger. Mennesker med nedslidningssymptomer har ikke nødvendigvis en lang dokumenteret sygehistorie, men klarer sig selv med medicin, massage m.v. Mennesker med psykisk nedslidning kan heller ikke fremvise dokumentation herfor, fordi de ikke har haft kontakt med psykolog eller psykiater eller været i en længere behandling hos en praktiserende læge.

Det er uklart i forslaget om personer i fleksjob, som fx oplever yderligere nedslidning, kan ansøge om seniorførtidspension, eller om man i så fald er henvist til at søge om førtidspension på almindelige vilkår?

Ligeledes findes der nedslidte borgere, som på grund af sygdom er gledet ud af arbejdsmarkedet og er uden indtægt. Disse vil ikke opfylde kriteriet om ”aktuel tilknytning”, som det er defineret i bemærkningerne.

DH mener, at der er en risiko for, at sagsbehandlingen af ansøgninger om seniorførtidspension vil få en højere prioritet end ansøgninger om førtidspension til andre aldersgrupper. Samtidig vil et øget antal ansøgninger på det nuværende grundlag stige, hvilket i sig selv vil være med til at forøge ventetiden i forhold til andre ansøgere, netop fordi det vil være svært at afgøre, om personen hører til på den ene eller den anden side af grænsen for førtidspension.

Ad §17 stk. 5

Borgeren kan tidligst ansøge om seniorførtidspension, når der er 5 år til folkepensionsalderen. Dvs. at såfremt kommunen anvender 6 måneder (eller mere) til at behandle ansøgningen, vil perioden med seniorførtidspension reelt højest være på 4 ½ år.

Ad § 21 stk. 2

Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal de ifølge lovforslaget blot meddele til borgeren, hvornår den forventer at kunne træffe afgørelse. Denne formulering ligner formuleringen i retssikkerhedslovens § 3.

DH's erfaring er desværre, at tidspunktet for afgørelse hele tiden skubbes, og sagsbehandlingen bliver meget lang. DH mener, at der er behov for en klar tidsfrist, og at der indføres sanktioner i forhold til kommunerne ved manglende overholdelse.

Venlig hilsen

Stig Langvad

formand

3