Specialfunktionen Job & Handicap

Att.: Pia Damgaard Andersen

E-mail: pid@ams.dk

Hvidovre, den 28. juni 2010

Sag 10/560 - Dok. 6589/10 ME/MER/ck

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at bidrage med bemærkninger til Beretning 2009 - Status på job og handicap.

Det helt afgørende for DH er, at beskæftigelsesregionerne og jobcentrene kan anvende beretningen i deres arbejde med at planlægge, udvikle og udføre beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap. DH vil derfor opfordre SJH til at gå i dialog med interessenterne og høre om deres erfaring med brugen af beretningen.

Beretningen sætter fokuserer på en række relevante emner, og DH håber, at det kan betyde et øget fokus herpå i jobcentrene, f.eks. organiseringen af indsatsen og nøglepersonernes vigtige rolle, service over for virksomheder og unge under 30 år. DH vil opfordre SJH og beskæftigelsesregionerne til at gå i dialog med jobcentrene om de emner, beretningen belyser.

DH mener, der dog stadig er nogle svagheder i 2009 beretningen. En svaghed er det noget mangelfulde datagrundlag for væsentlige dele af beretningen, herunder for brugen af de handicapkompenserende ordninger. Især jobcentrenes lave svarprocenter synes uacceptabelt, og DH opfordrer til at gå i dialog med KL om dette, ligesom DH kun kan anbefale igangsættelse af en udvikling af datagrundlaget.

DH's mere detaljerede bemærkninger til beretningen fremgår af nedenstående.

Der redegøres i beretningen for det mangelfulde datagrundlag, i forhold til brugen af de handicapkompenserende ordninger, samt i forhold til opfølgningen på målsætningerne i regeringens handicapstrategi. For at kunne følge beskæftigelsesudviklingen og jobcentrenes indsats over for mennesker med handicap er et pålideligt datagrundlag nødvendigt.

DH beklager, at dette ikke tilfældet. Det er kritisabelt, at det fortsat ikke er muligt at følge op på centrale målsætninger og områder inden for beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap. Specialfunktionens beretning bør fremadrettet kunne anvendes til dette formål.

SJH har i januar 2009 udsendt et spørgeskema til alle jobcentre. Kun 65 ud af 91 jobcentre har svaret på spørgeskemaet, hvilket er et forholdsvist markant fald i forhold til tidligere år. SJH angiver, at der kan være flere årsager hertil. De nævnte årsager - sygefravær, personaleomsætning blandt nøglepersoner og manglende tid - må imidlertid, set med DH's øjne, i større eller mindre udstrækning betragtes som generelle og vedvarende rammevilkår for jobcentrenes opgaveudførelse. DH mener derfor at der er god grund til at arbejde på en forbedring heraf.

I beretningen beskrives udviklingen på nøglepersonsområdet i jobcentrene. Det fremgår blandt andet, at der fortsat er nøglepersoner i jobcentrene efter kommunaliseringen. Dette mener DH dog ikke kan betragtes som en succes i sig selv. Af beretningen fremgår det, at der er en række udfordringer og problemer i forhold til at opnå en optimal organisering af nøglepersonsfunktionen i jobcentrene.

SJH skriver, som i 2008-beretningen, at 'mainstreaming' af handicapindsatsen i jobcentrene kan være nyttig, således at ikke kun nøglepersonerne har bevillingskompetencen. DH mener, at mulighederne for en bredere bevillingskompetence med fordel kunne undersøges nærmere. Mennesker med handicap er i alle jobcenterets målgrupper. Man må forvente at en mainstreaming vil fremme brugen af kompensationsordningerne, så flere i målgruppen sikres arbejdsmarkedstilknytning.

Dette udelukker ikke at også nøglepersonsfunktionen styrkes, eller at jobcentrenes vidensniveau bør hæves betragteligt, hvilket Rambølls 2009 evaluering også peger på. Undersøgelsen viser, at jobcentermedarbejderne tilkendegiver, at de har svært ved at bruge ordningerne i praksis, og imellem 1/5 og halvdelen af dem kender ikke til ordningerne.

SJH nævner den store personaleomsætning blandt nøglepersoner. Det er derfor afgørende for at opfylde hensigten med nøglepersonsfunktionen, at der til stadighed tilbydes og udbredes viden om handicap og beskæftigelse, herunder de kompenserende ordninger, til nøglepersonerne. Det er ligeledes et behov Rambølls 2009 undersøgelse identificerer, jf. ovenstående.

Organiseringen af indsatsen i jobcentrene og effekterne af indsatsen bør være en løbende opgave, og DH mener, at SJH her kan spille en betydelig rolle ved at identificere de gode eksempler og resultater, samt sprede viden herom.

DH finder det overordnet set positivt, at SJH også i år, udover at beskrive udviklingen for fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension, beskriver udviklingen på sygedagpenge- og revalideringsområdet.

Af beretningen fremgår det, at der er sket en stigning på 9 % i antallet af personer på ledighedsydelse fra 2008 til 2009. Stigningen er som bekendt fortsat i 2010. Der er nu tale om, at hver femte ledighedsydelsesmodtager per definition er langtidsledig. Udviklingen er højst foruroligende og mere negativ end den almindelige ledighedsudvikling og kunne være en indikation af, at området ikke er tilstrækkeligt prioriteret i jobcentrene.

DH mener, at disse tal kalder på en omgående indsats fra SJH's side, med henblik på at formidle indsatser til jobcentrene og regionerne, så personer på ledighedsydelse formidles til fleksjob. Gruppen er f.eks. ikke medtænkt i den senest besluttede Langtidsledighedspakke på trods af, at der i pakken er en række initiativer, der med stor fordel kunne have været anvendt over for ledighedsydelsesmodtagere.

Revalidering

Endelig noterer DH sig den faldende brug af revalidering og beklager denne udvikling. Regeringen ønsker et yderligere fald i tilkendelse af førtidspension, og her er revalideringsredskabet ikke til at komme uden om. SJH har derfor en opgave i at identificere og formidle frugtbare revalideringsindsatser for målgruppen f.eks. for unge med psyko-sociale handicap.

DH finder det positivt, at SJH har haft fokus på jobcentrenes brug af de kompenserende ordninger i beretningen. I lyset af den negative udvikling i virksomhedernes sociale engagement (afsnit 2.3) og Rambølls evaluering, er det tydeligt, at kendskabet til mulighederne for at ansætte og fastholde mennesker med handicap bør udbredes yderligere.

Det er derfor positivt, at 63 jobcentre tog imod tilbuddet om SJH's oplæg om de kompenserende ordninger. Det er dog vigtigt også fremadrettet at holde fokus på behovet for at tilbyde jobcentrene viden på dette område - set i lyset af den store personaleomsætning i jobcentrene såvel på nøglepersonsområdet generelt. Det fremgår da også tydeligt af beretningen, at kompensationsordningerne anvendes i begrænset omfang.

DH er helt enig med SJH i, at kompensationsordningerne i langt højere grad skal anvendes - målgruppen er der.

Som DH tidligere har påpeget ville det være ønskeligt, at brugen af hjælpemidler i jobcenteret også blev opgjort i antal personer, og ikke kun i forbrug i kroner. Det ville give et grundlag for at vurdere udviklingen på dette område, som desværre ikke er muligt i dag.

DH er bekendt med SFI's VSE-årbøger og den negative udvikling på området. DH finder det imidlertid vigtigt at påpege, at Rambølls konklusioner om, at ledige med handicap ikke aktivt søger job - og at dette er den afgørende faktor i forhold til at få job - er draget på et metodisk tvivlsomt grundlag. Rambølls konkrete resultater viser tværtimod, at ¼ har søgt 1-10 stillinger i det forgange år, og hele 18 % har søgt mere end 25 stillinger. Det viser at der, udover en indsats for at motivere endnu flere til at søge endnu mere aktivt, er behov for bedre og mere målrettet vejledning i jobsøgning, ligesom kompetencer i forhold til at bruge private netværk i jobsøgningen, eller brug af rollemodeller, kunne være interessante redskaber at tage i brug. Der er ingen lette løsninger her.

Rambølls rapport konkluderer ligeledes, at virksomhederne er rummelige, på baggrund af udsagn fra mennesker med handicap, der er i beskæftigelse, hvilket ligeledes er metodisk tvivlsomt. Der er god grund til at antage, at mennesker i beskæftigelse finder den konkrete virksomhed rummelig, mens personer der ikke er i beskæftigelse med lige så god ret har dårlige erfaringer med virksomhedernes rummelighed. I DH's øjne er det tværtimod vigtigt at holde fast i, at det både er jobcentrene, virksomhederne og de enkelte ledige med handicap, som har et ansvar for forbedring på området.

I forlængelse heraf vil DH støtte et øget fokus på den virksomhedsrettede aktivering, også som et redskab til mennesker med handicap. Det er mindst ligeså vigtigt for mennesker med handicap at få konkret joberfaring. Her er det dog nødvendigt, at jobcentrene indtager en mere opsøgende rolle over for virksomhederne. Det er DH's erfaring, at jobcentre, der opsøger det tætte samarbejde med virksomhederne, får de bedste resultater. Det bør SJH i højere grad bidrage til at drive fremad og sætte fokus på.

Rambølls rapport viser desuden, at 9 ud af 10 ledige med handicap har været i kontakt med jobcentret inden for det seneste år. Det giver i høj grad anledning til at stille spørgsmålet, om jobcentrene bruger de rette redskaber, som sikrer en tilfredsstillende effekt, i deres indsats over for ledige med handicap.

Det fremgår af beretningen, af der umiddelbart er tale om et fald i antallet af initiativer på området på landsplan, hvilket til dels forklares med et mindre antal besvarelser samt omorganisering. Det er ikke desto mindre en yderst problematisk udvikling. DH skal pointere, at en af SJH's vigtigste roller er at være drivkraft for at skabe og formidle gode initiativer og gode eksempler ud til jobcentrene og regionerne.

DH ser det trods alt som en positiv udvikling i forhold til foregående år, at kun 4 jobcentre (af de 65 som svarede) ikke har iværksat aktiviteter på dette område. Den samlede kursusaktivitet fra både SJH og Vidensnetværket i 2009 kunne forklare dette. SJH har afholdt 63 kurser, og Vidensnetværket har afholdt 79 kurser for jobcentrene. DH mener, at den massive kursusaktivitet har sat sine spor, og anbefaler at aktiviteterne fastholdes og udvikles.

SJH beskriver erfaringerne og resultaterne fra projektet ”Fra Underkendt til Anerkendt - på arbejdsmarkedet”. SJH fremhæver, at erfaringerne viser, det er muligt at få personer med en psykisk/ kognitiv funktionsnedsættelse i job med den rette indsats, men at det kræver tid og ressourcer.

Det er DH's vurdering, at den begrænsede beskæftigelseseffekt af projektet understreger, at det kan være vanskeligt at få borgere med autisme, ADHD, sindslidelse m.m. i ordinært arbejde. Det kræver en samlet koordineret indsats fra jobcenter, virksomheder og personen med handicap. Hertil kommer at kan være nødvendigt at anvende ”eksperter” med en særlig viden, og det kan også kræve en tværsektoriel indsats, hvor beskæftigelse tænkes sammen med fx social- og sundhedsområdet.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand