Beskæftigelsesregion Syddanmark

Att.: Claus Baltzer Debes

Dannebrogsgade 3, 2. sal

5000 Odense C

Sendt pr e-mail til: cbd@ams.dk

Hvidovre, den 30. april 2009

Sag 09/315 - Dok. 5065/09 /kwk

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at bidrage med bemærkninger til Beretning 2008 - Status på handicap og job.

Overordnet finder DH, at Beretning 2008 fremstår som overskuelig og med nogle interessante overvejelser. DH mener, at det er positivt, at der i Beretning 2008 - Status på handicap og job tages fat på nogle af de svagheder, som DH påpegede i forbindelse med beretningen for 2007, herunder at anvendelsen af personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsættelse er valgt som fokusområde.

DH mener dog fortsat, at der er nogle svagheder i beretningen. Et af de helt store problemer, som SJH også redegør for, er datagrundlaget for beretningen, der betyder, at det ikke bliver muligt at sammenligne udviklingen i beskæftigelsen fra år til år. DH forventer, at SJH arbejder videre med udvikling af et brugbart datagrundlag, og vil meget gerne fortsætte dialogen med SJH herom.

DH har følgende bemærkninger til de enkelte kapitler.

Kapitel 1 - Indledning

For at kunne følge beskæftigelsesudviklingen og jobcentrenes indsats over for personer med handicap i beskæftigelse er det afgørende, at der eksisterer et pålideligt datagrundlag. Som nævnt indledningsvist finder DH det problematisk, at det anvendte datagrundlag ikke gør det muligt at belyse beskæftigelsesudviklingen for personer med handicap over en længere periode.

Ligeledes finder DH det dybt beklageligt, at datagrundlaget for brugen af de handicapkompenserende ordninger er behæftet med så stor usikkerhed, at det ikke er muligt at konkludere noget om udviklingen i anvendelsen. Det er endvidere utilfredsstillende, at der ikke findes nøjagtige indberetninger om brugen fra pilotjobcentrene. Med indførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem fra 2009 forventer DH, der fremover kan genereres anvendelige data fra samtlige jobcentre.

DH deler SJH's ønske om at få mere uddybende data om fx brugen af de handicapkompenserende ordninger, fx personlig assistance, samt det gennemsnitlige bevilgede antal timer. Dette er vigtige baggrundsdata, når det fx handler om at analysere beskæftigelsesgraden regionalt og på tværs af handicapgrupper.

Kapitel 2 - Tendenser og udfordringer inden for området handicap & job

Kapitlet opridser nogle interessante overvejelser og problemstillinger. DH er helt enig i, at der er behov for en prioritering af handicapindsatsen i jobcentrene. Dette bliver særligt vigtigt at understrege med den kommende kommunalisering af jobcentrene.

Med den løbende udskiftning blandt medarbejderne i jobcentrene er hele nøglepersonkonstruktionen meget sårbar, og der er en stor risiko for tab af viden på området i de enkelte jobcentre. DH anbefaler derfor, at ordningen bredes ud, således at der er minimum to nøglepersoner i hvert jobcenter.

DH finder det positivt, at beretningen stiller skarpt på nogle af de udfordringer, der udgør barrierer for personer med handicap, herunder befordring i arbejdstiden for personer, der ikke kan transportere sig selv samt problematikken omkring ”mangel på tolketimer” for den døve. Dette er yderst relevante problemstillinger, og DH imødeser, at SJH bidrager til at finde løsninger herpå.

Kapitel 3 - Initiativer, jobcentrene har taget for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for personer med handicap.

Af beretningen fremgår det, at flere jobcentre i 2008 har iværksat aktiviteter for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for personer med handicap, og at det ”kun” er 22 jobcentre, der svarer, at de ingen aktiviteter har haft i 2008. At omkring en fjerdedel af alle jobcentre overhovedet ikke har iværksat nogle initiativer på området finder DH er alt alt for mange! Dette er med til at bekræfte DH's opfattelse af, at handicapområdet mange steder ikke prioriteres i jobcentrene. DH forventer, at SJH vil følge op herop.

Kapitel 4 - Opfølgning på målene fra beskæftigelsesstrategien fra 2004

Kapitlet indeholder nogle udmærkede oplysninger og overvejelser om udviklingen i beskæftigelsen, men DH finder det åbenlyst problematisk, at der ikke kan konkluderes på opfølgningspunkt 1: Antallet af beskæftigede personer med handicap (ordinært arbejde, deltid, fleksjob eller løntilskud) skal stige med 2.000 pr. år.

Som nævnt indledningsvist forventer DH, at SJH arbejder aktivt for at tilvejebringe et anvendeligt datagrundlag.

Vedr. målopfyldelsespunkt 3, der handler om virksomheder kendskab til ordningerne, som gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne, mener DH, at det er bemærkelsesværdigt, at antallet af virksomheder, der mener at have tilstrækkeligt kendskab er faldet fra 2004 til 2008. Samtidigt angiver et stigende antal virksomheder, at de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til ordningerne. Dette bør efter DH's opfattelse give anledning til, at SJH overvejer, hvorledes virksomhederne bedst muligt kan klædes på til at fastholde og ansætte personer med handicap, og hvordan jobcentrene bedst muligt bør understøtte dette.

Den negative udvikling i beskæftigelsen for personer med en psykisk lidelse, der belyses i beretningen er dybt bekymrende. Samtidigt udgør antallet af personer, der tilkendes førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse en stadig større gruppe. DH efterlyser derfor en målrettet indsats fra SJH's side for at presse på og understøtte jobcentrene til at iværksætte en tidlig og rigtig indsats for denne gruppe borgere, der ellers risikerer at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet.

Kapitel 5 - Opfølgning på fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge og revalidering

DH efterlyste i høringssvaret til SJH's Beretning 2007 tal for udviklingen inden for sygedagpenge, revalidering, kontanthjælp mv. Derfor bifalder DH, at sygedagpenge- og revalideringsområdet indgår i Beretning 2008.

DH mener dog fortsat, at der er behov for at beretningen fremover også indeholder oplysninger om udviklingen inden for brugen af mentorordning til mennesker med handicap, beskyttet beskæftigelse, kontanthjælp (med fokus på match gruppe 4-5) mv.

I lighed med DHs bemærkninger til sidste års beretning, mener DH fortsat, at det vil være hensigtsmæssigt hvis opgørelserne fremover kan opdeles på typen af handicap, ligesom i opgørelsen af anvendelsen af personlig assistance. Det vil eksempelvis gøre det muligt at vurdere, om det er bestemte handicapgrupper, der er på ledighedsydelse, og som måske har behov for en særlig indsats/kompenserende foranstaltninger for at komme fra ledighedsydelse til fleksjob.

DH ser desuden meget gerne opgørelserne lavet på jobcenterniveau, så det bliver muligt at sammenholde jobcentrenes indsats.

Beretning 2008 viser, at der er sket en stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Dermed er der nu en borger på ledighedsydelse for hver to borgere i fleksjob. Dette tal er højst foruroligende, og giver endnu en indikation af, at området ikke er tilstrækkeligt prioriteret i jobcentrene. DH mener, at disse tal kalder på en omgående indsats fra SJH's side for at få jobcentrene til at nedbringe antallet af personer på ledighedsydelse.

Tilsvarende er DH stærkt bekymret over den negative udvikling i antallet af førtidspensionister i arbejde. I 2008 er det således kun fire pct. af førtidspensionisterne, der er i arbejde. DH beklager dette og deler ligeledes SJH's undren over udviklingen. DH mener, at SJH bør sikre, at jobcentrene fremadrettet sætter målrettet ind for at få flere førtidspensionister i arbejde.

DH følger revalideringsområdet meget tæt og beklager, ligesom det udtrykkes i beretningen, den faldende brug af revalidering. DH anbefaler SJH at undersøge nærmere, hvad der ligger bag dette fald, da faldet ikke alene kan forklares ud fra fx indførelsen af handicaptillægget til SU'en.

Kapitel 6 - Inklusion af personer med psykisk funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i det angivelige fald i brugen af personlig assistent til personer med psykisk funktionsnedsættelse i Beretning 2007, finder DH det som nævnt indledningsvist positivt, at SJH i Beretning 2008 har valgt at høre dette til fokusområde.

Generelt finder DH, at der i kapitlet er interessante oplysninger og overvejelser. DH efterlyser dog refleksioner over, hvordan kapitlets oplysninger og anbefalingerne kan anvendes til at få SJH og herigennem jobcentrene til aktivt at understøtte inklusion af personer med psykisk funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. DH anbefaler, at SJH allerede nu tager fat på opgaven frem for at afvente resultaterne fra det igangsatte projekt ”Fra underkendt til anerkendt på arbejdsmarkedet” i 2010.

Kapitel 7 - Status på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger generelt

Overordnet set finder DH det uheldigt, at der i Beretning 2008 stadig forekommer de samme uhensigtsmæssigheder, som gjorde sig gældende for Beretning 2007. Der mangler fortsat oplysninger om pilotjobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger, hvorfor der i beretningen er tale om et skøn på baggrund af udbetalinger af refusion til kommuner med pilotjobcentre. DH finder det som tidligere nævnt utilfredsstillende, at der ikke findes nøjagtige indberetninger om brugen fra pilotjobcentrene. DH forventer, at der med indførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem fremover kan genereres anvendelige data fra samtlige jobcentre.

I opgørelsen af anvendelsen af personlig assistent er synshandicappede fortsat slået sammen med gruppen af ordblinde, hvilket SJH allerede sidste år fandt uhensigtsmæssigt. DH undrer sig over, at det stadig ikke kan lade sig gøre at adskille disse to grupper i jobcentrenes indberetninger og det efterfølgende træk af data.

Der er i DH's øjne så alvorlige mangler i opgørelsen af forbruget til hjælpemidler, at opgørelsen på det nærmeste bliver intetsigende. Når opgørelsen kun fortæller om forbruget i kroner, men intet om hvor mange personer, der har fået bevilget et hjælpemiddel, eller om fordelingen på handicapgrupper er det svært at sige noget om udviklingen i anvendelsen af hjælpemidler. Endvidere er forbruget i pilotjobcentrene er baseret på et skøn, og forbruget af hjælpemidler er alene opgjort for den statslige del af jobcentrene. DH ser frem til at der rettes op på dette i det fremtidige enstrengede beskæftigelsessystem.

Det er fortsat ganske få borgere, der benytter Isbryderordningen, hvilket vækker undren i DH, da vi er bekendt med, at mange unge, der har afsluttet en uddannelse, efterfølgende har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse. DH vil derfor gerne bakke op om, at der tages initiativ til et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for at få unge med handicap videre fra uddannelse til beskæftigelse - evt. gennem brug af Isbryderordningen.

I forhold til brugen af fortrinsadgang, efterlyser DH overordnet set mere brugbare data om selve anvendelsen af fortrinsadgangsordningen, da de fremlagte data ikke kan benyttes i den henseende. Det er ud fra beretningen ikke muligt at adskille enkeltpersoners henvendelser/jobansøgninger fra opslåede taxabevillinger og bevillinger til stadepladser. Da det ydermere ikke er muligt at konkludere, om fortrinsadgangsordningen rent faktisk har fundet anvendelse, finder DH, at de fremlagte opgørelser er meningsløse. Af Beretning 2008 fremgår det, at der har været et markant fald i brugen af fortrinsadgang, hvilket betyder, at ordningen kun bruges i ganske beskedent omfang. Det kan der være mange årsager til, og SJH fremkommer også med nogle interessante og plausible forklaringer. Under alle omstændigheder anbefaler DH, at der iværksættes en indsats for at øge enkeltpersoners brug af fortrinsadgang.

Venlig hilsen

Stig Langvad

formand