Til

IT- og Telestyrelsen,
e-mail: tas@itst.dk,

c.c.: hkj@itst.dk; mkr@itst.dk,

krbl@itst.dk

Hvidovre, den 5. marts 2010

Sag 10/65 - Dok. 1258/10 SL/mol/kft

Danske Handicaporganisationer (DH) har fra IT- og Telestyrelsen modtaget ovenstående til høring. DH takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og har følgende bemærkninger:

Den 13. december 2006 vedtog FN's Generalforsamling konventionen om handicappedes rettigheder. Hermed er rækken af menneskerettighedskonventioner fuldendt, så de nu kommer til at omfatte alle. Ikke kun kvinder, børn, etniske minoriteter - men også mennesker med handicap. Konventionens hovedbudskab er, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap, og at regeringerne skal sikre, at de bliver effektivt overholdt. Konventionen skal sikre, at personer med handicap har ret til fuld og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet på lige fod med alle andre.

Ved at ratificere FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap har Danmark forpligtet sig til at sikre tilgængelighed for personer med handicap. Det fremgår af konventionens artikel 9, at deltagerlandene skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap, på lige fod med andre, har adgang til den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åben for eller gives offentligheden. Desuden understregede Folketinget i forbindelse med ratifikationen af FN-konventionen, at tilgængelighed er et generelt princip for hele konventionen, og artikel 9 er rettet mod deltagerstaternes forpligtelser. Princippet om tilgængelighed har således en helt central plads i konventionen. Dermed anerkendes således til fulde, at tilgængelighed er et bærende princip i konventionen, og at tilgængelighed er en forudsætning for en fuld nydelse af de rettigheder, der er fastsat i konventionen.

Tilgængelighedsbegrebet er det overordnede nøglebegreb, der beskriver den mangeartede og komplekse proces, som handler om at tilpasse og tilrettelægge alle samfundsmæssige aktiviteter på en sådan måde, at de i udgangspunktet også inkluderer de behov, mennesker med handicap har.

Digitale løsninger skal udformes under hensyntagen til, at nogle grupper af borgere har særlige behov, der skal indarbejdes i de generelle løsninger. Dette gøres bl.a. ved at følge de standarder og retningslinjer, der findes for tilgængelighed til forskellige former for teknologi. Overholdelse af standarder og retningslinjer for tilgængelighed sikrer bl.a., at teknologien kan arbejde sammen med kompenserende teknologiske løsninger udviklet specielt for at give mennesker med handicap adgang til samfundet. Dette kan både dreje sig om software som talesyntese og talegenkendelse eller hardware som en pegepind og særlige tastaturer.

DH mener, at tilgængelighed skal indarbejdes i hele rapporten, som et gennemgående princip. Manglende tilgængelighed i højhastighedssamfundet vil risikere at udelukke mennesker med handicap fra at kunne deltage på lige fod med alle andre som borgere, ansatte, studerende o.l.

Udover de generelle bemærkninger til rapporten har DH nedenstående bemærkninger til de konkrete anbefalinger:

Tværoffentlig samordning og standardisering på it-området

DH mener, det er vigtigt at sikre, at standardiserede løsninger lever op til krav om tilgængelighed for mennesker med handicap.

Fremme anvendelsen af offentlige digitale løsninger

DH understreger, at mange mennesker med handicap har motivationen for at benytte de digitale løsninger, men kan ikke på nuværende tidspunkt pga. manglende tilgængelighed for mennesker med handicap.

Det offentlige skal være en professionel og krævende efterspørger af it

DH mener, der skal stilles krav om tilgængelighed for mennesker med handicap ved indkøb og udvikling af it-ydelser. Det skal ikke accepteres, at leverandører hævder, at dette ikke kan lade sig gøre. Den øverste administrative og politiske ledelse skal have større fokus på tilgængelighed for mennesker med handicap for at få dette til at forplante sig til hele organisationen.

Brugerinvolvering

DH mener, det er meget vigtigt med bevidst strategi for brugerinvolvering. Strategien skal være med til at sikre, at mennesker med handicap indgår som alle andre brugere ved brugerinddragelse. DH oplever for ofte, at mennesker med handicap glemmes ved brugerinvolvering.

Digitalisering og samordning på f.eks. sundheds- og socialområdet

DH mener, det er vigtigt at se på områder af betydning for mennesker med handicap i forbindelse med digitalisering og samordning. Igen er det vigtigt at sikre, at digitalisering bliver tilgængelig for mennesker med handicap.

DH mener, der er problemer i, at man i nogle kommuner på nogle bosteder og lignende f.eks. lukker for adgangen til Facebook. Dette giver ikke borgerne disse steder mulighed for at følge denne platform, som både bruges fagligt og privat, og som i rapporten nævnes som et eksempel på innovation.

Udstilling af offentlige data

DH mener, det vil være meget frugtbart at give adgang til offentlige tjenester og data. Det skal sikres, at der i denne proces sikres tilgængelighed for mennesker med handicap.

Åbne fleksible teknologier

DH understreger, at fleksibilitet er af stor betydning for personer med handicap. Der skal stilles krav om tilgængelighed for personer med handicap, ellers vil DH's målgruppe ikke kunne drage nytte af de fleksible teknologier. Den sidst indgåede aftale om åbne standarder for dokumentformater viser desværre endnu en gang, at man ikke har indarbejdet krav vedr. tilgængelighed for mennesker med handicap.

DH fremhæver, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkelige erfaringer med eller undersøgelser af, hvorvidt Cloud Computing er tilgængelig for personer med handicap. DH mener derfor, at det er vigtigt at iværksætte projekter med Cloud Computing i den offentlige sektor, og at disse også undersøger tilgængelighed for mennesker med handicap i forhold til Cloud Computing.

DH mener, at det er vigtigt, at der i Videnskabsministeriets og Undervisningsministeriets strategi og handlingsplan for udbygning af de danske it-spidskompetencer naturligt også tænkes på mennesker med handicap. Denne gruppe af mennesker er lige så heterogen, som resten af Danmarks befolkning. Der findes mennesker med handicap med stærke it-kompetencer og ligeledes mennesker med handicap, der ikke har de nødvendige it-kompetencer. Desuden findes der grupper af personer med handicap, der har behov for undervisning i særlige it-kompenserende hjælpemidler, der bygger bro mellem de it-systemer, der benyttes af den brede befolkning, og personens handicap. I denne forbindelse er det også afgørende, at disse kompenserende programmer sikres videreudvikling (dvs., at den nødvendige økonomi er til stede) for at mennesker med handicap kan sikres de nødvendige it-kompetencer. Endelig skal det nævnes, at al undervisning, der udvikles for at give Danmarks befolkning de relevante it-kompetencer, skal være tilgængelig for mennesker med handicap. Her tænkes især på E-læring, elektroniske test, intranet og fjernundervisning.

DH mener, der ingen tvivl er om, at der er store fordele i at indføre videokonferencer. DH mener, at dette arbejde skal ske i samarbejde med det arbejde, der sker i forbindelse med at indføre fjerntolkning for mennesker med tegnsprog som modersmål. Det vil være af afgørende betydning, at den løsning, der benyttes til fjerntolkning, ikke er en særlig løsning, der skal vedligeholdes særskilt. Det skal derfor undersøges, om de videokonferenceløsninger, der skal bruges i det offentlige, kan indfri de krav, døve og hørehæmmede har til fjerntolkningsløsninger. Desuden skal der undersøges, om videokonferencesystemer er tilgængelige for mennesker med handicap.

Øget dansk it-forskning

DH mener, der skal være fokus på de særlige programmer, der er behov for til personer med handicap, når der oprettes Ph.d.-stillinger og udvikles forskermiljøer. Mange it-kompenserende hjælpemidler for mennesker med handicap viser sig også at være nyttige i andre sammenhænge for den brede befolkning. Der er f.eks. behov for at få udviklet en dansk talegenkendelse, der kan fungere sammen med et hvilket som helst styresystem, da dette vil give en bred anvendelse af talegenkendelse i Danmark.

Flere strategiske midler til forskningen

DH kan kun være enig i komiteens betragtninger på dette punkt.

Klynger

Der er behov for at få oprettet et Center of Excellence for tilgængelighed til teknologi for mennesker med handicap.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til konsulent for tilgængelighed til informations- og kommunikationsteknologi, Monica Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

4