Beskæftigelsesministeriet

Att.: Simone Heinecke

E-mail: she@bm.dk og fkp@bm.dk

Hvidovre, den 10. maj 2010

Sag 10/420 - Dok. 4717/10 SL/MER/SIH/KP/ck

Danske Handicaporganisationer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte.

DH vil i den anledning henvise til tidligere afgivet høringssvar til EU2020 strategiplanen, og igen understrege vigtigheden af at inddrage perspektiver for mennesker med handicap i forhold til hver enkelt af indsatserne i planen (se bilag 1.1.). DH vil også henlede opmærksomheden på, at det Europæiske sociale og økonomiske udvalg (ØSU) har offentliggjort dets holdning til handicap og beskæftigelse i forhold til en post 2010 Lissabon strategi (bilag 1.2.), og at udvalgets overordnede konklusioner ligger i tråd med det behov for mainstreaming, som også DH identificerer.

”The European Economic and Social Committee (EESC) calls for a specific section on disability to be included when the EU 2020 strategy, the Employment Guidelines and the Social Agenda are adopted, to ensure that this aspect is mainstreamed and better coordinated across all Community policies.”

DH har med udgangspunkt i disse generelle bemærkninger følgende specifikke bemærkninger til retningslinjerne, der omhandler beskæftigelse:

DH er tilfreds med, at der er fokus på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. DH kan kun beklage, at mennesker med handicap, i det foreliggende udkast af Europa 2020-strategiens overordnede, ikke er decideret nævnt. Mennesker med handicap udgør desværre en meget stor gruppe af de ledige, og massivt fokus på denne udfordring er derfor nødvendig for, i en europæisk sammenhæng, at opnå målsætningen om en beskæftigelsesprocent på 75 %.

I Danmark har SFI målt en forskel i beskæftigelsesgraden, for mennesker med handicap og mennesker uden handicap, på ca. 31 procentpoint (SFI, 2009), svarende til henholdsvis 52 % og 83 %. DH er enig med regeringen i, at det er muligt at fremme beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap.

DH vil derfor opfordre regeringen til at få medtaget handicappede i den overordnede målsætning såvel som i beskrivelse af retningslinje 7.

I beskrivelsen af retningslinje 7 er nævnt, at medlemsstaterne skal revurdere skatte- og overførselssystemerne. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, hvilke instrumenter der er fornuftige at tage i brug, når det drejer sig om personer med varig nedsat arbejdsevne. Her kan DH bakke op om, at medlemslandene skal sikre arbejdsformidling, der tilbyder ”individualiserede tjenester”. Derimod vil DH gerne understrege, at drejer det sig om personer med varig nedsat arbejdsevne, går indsatsen ikke hånd i hånd med en traditionel tækning med udgangspunkt i almindelige økonomiske incitamentsstrukturer - man får ikke en forbedret arbejdsevne af at modtage en lavere ydelse.

Inkluderende uddannelse bør behandles under denne retningslinje. Segregeret undervisning giver i alt for mange tilfælde ikke de kompetencer, der er nødvendige for at komme fra grundskole til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, og kan dermed heller ikke give de fornødne kompetencer i forhold til et vidensbaseret arbejdsmarked.

DH er enig i, at retningslinjer, der fokuserer på uddannelse og viden, herunder livslang læring, er nødvendige. DH mener at den danske regering bør sikre, at der er fokus på handicappedes behov for handicaptilgængelig undervisning på alle niveauer i uddannelsessystemet, og at det skrives ind i disse to retningslinjer. I Danmark viser nye undersøgelser, at der er et aktuelt behov for at sætte ind i forhold til at sikre, at mennesker med handicap opnår samme kompetenceniveau som andre, der deltager i tilsvarende undervisning - herunder iværksætte tiltag, der betyder at vejledningssystemets ressourcer rettes mod de mest udsatte og ledighedstruede grupper.

DH er tilfreds med, at bekæmpelsen af fattigdom kædes sammen med beskæftigelsesindsatsen, og dermed bliver en decideret retningsline. Rigtig mange mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne vil som udgangspunkt være truet af ledighed, og deraf medfølgende økonomisk og forsørgelsesmæssig sårbarhed. Beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår vil give muligheder for at forsørge sig selv helt eller delvist samt være et effektivt værn mod social eksklusion.

DH vil samtidig pege på vigtigheden af at fastholde fokus på den brede tilgang til et inkluderende EU for de mest sårbare grupper og for mennesker med handicap, som den adresseres i ”De nationale rapporter om strategier for social beskyttelse og inklusion”(NAPincl). Det betyder, at det er nødvendigt at emner som udsatte børn og unge, pensioner, sundhed og langvarig pleje fastholdes.

Der skal særligt fokus på sammenhængen mellem handicap og fattigdom. Der må skelnes mellem forsørgelse og kompenserende ydelser som følge af den nedsatte funktionsevne. Kompensationsprincippet skal fastholdes, så mennesker med funktionsnedsættelser kan modtage den nødvendige kompensation uafhængig af indtægt og formue. Det er forudsætningen for ligestilling af mennesker med handicap.

Der skal endvidere fokus på inkludering af mennesker med handicap i almindelige boligområder frem for segregerende og store botilbud, der er i stigende udvikling med henvisning til stordriftsfordele.

Endelig er det vigtigt at understrege, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, samt andre dele af det civile samfund bør være involveret i de nationale rapporteringsmekanismer, der er planlagt til at finde sted som en del af Europa 2020 - ikke mindst i processen knyttet til den relancerede koordinationsmetode ang. Social inklusion.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand

Bilag