Til

Undervisningsministeriet,

Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser,

e-mail: efu-vej@uvm.dk

Hvidovre, den 28. juni 2010

Sag 10/568 - Dok. 6466/10 SL/sih/kft

Hermed følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) til høring vedrørende udkast til fem bekendtgørelser på vejledningsområdet.

Børn og unge med handicap har vanskelige vilkår i forhold til overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen ”Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap”, som Capacent har foretaget for Undervisningsministeriet (november 2009) viser, at handicapspecifik viden ikke altid er til stede eller indhentes, når børn med handicap søger vejledning for at komme videre i ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser også, at andelen af unge med handicap, der kommer videre i ungdomsuddannelse, er langt mindre, end den er for unge uden handicap. Der er grund til at antage, at den reelle andel af unge, der kommer videre i ungdomsuddannelse, er endnu lavere end undersøgelsen viser, idet undersøgelsen ikke inkluderer tal for unge med indlæringsvanskeligheder. Fra DH's side ser vi på vanskeligheder med at komme fra grundskolen videre i uddannelsessystemet med største alvor. En del af problemerne hertil skal ganske givet findes i grundskolen, men også tilrettelæggelsen af vejledningsindsatsen er væsentlig for at sikre en god overgang og dermed det bedst mulige udgangspunkt for at gennemføre ungdomsuddannelsen.

På den baggrund er der nogle konkrete forhold, vi har bemærkninger til:

I udkastet til ”Bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne” har vi følgende bemærkninger: Det bør præciseres, at der er mulighed for at få specialpædagogisk støtte i forbindelse med brobygningsforløb, samt at det er grundskolens og Ungdommens Uddannelsesvejlednings ansvar, at det sikres rettidigt, at støtten er til stede.

Hvad angår mulighederne i § 7, stk. 2, om at fravige bestemmelserne om brobygning, finder vi, at det strider med Børnekonventionens artikel 12 og Handicapkonventionens artikel 7, hvis ikke der indføjes bestemmelser om, at barnet skal inddrages i beslutningen om at fritages for deltagelse i brobygning.

Kapitel 3 i udkast til ”Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv” omhandler vejledernes kompetencer. Afsnittet afspejler ikke et ønske om at afhjælpe de problemstillinger vedrørende viden, som den ovenfor nævnte undersøgelse peger på. Vi finder, at det er en afgørende svaghed, som vil betyde, at det fortsat er sværere for børn og unge med handicap at komme videre i og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunerne må forpligtes til at sikre, at vejlederne har kompetencer i forhold til handicap. Efter vores opfattelse består behovet i, at vejlederne skal have en handicapforståelse, der sikrer, at de på kvalificeret og etisk vis kan inddrage den unges handicap i samtaler og afklaringsproces i forhold til uddannelsesforløb. Vejlederen skal ikke vide alt om alle handicap, men have en grundlæggende forståelse, og herudover viden om, hvor der er viden at hente eller ressource- og videnspersoner, der kan inddrages i forløbet. Det er væsentligt, at materiale, der tager hensyn til den unges handicap, kan inddrages i vejledningen. Elektroniske vejledningsmaterialer skal f.eks. være tilgængelige, og vejlederne skal have kompetencer i forhold til at benytte billedmaterialer til de unge - f.eks. nogle unge udviklingshæmmede, der profiterer fra denne type materiale. Vi ved, at det er bremsende for den unges uddannelse, hvis ikke handicappet bliver inddraget, men vi ved også, at ukvalificeret inddragelse kan føre til begrænsninger af den unges muligheder. Vejledningsindsatsen må tilrettelægges således, at handicappet inddrages relevant.

Helt generelt er det vores erfaring, at elever, der har fået undervisning i folkeskolens vidtgående specialundervisning, ofte enten slet ikke har fået uddannelsesvejledning eller har fået vejledning af utilstrækkelig karakter, og som ikke var afpasset efter elevernes behov. Ministeriet må sætte initiativer i gang, der afhjælper denne situation.

Tilsvarende beskrivelsen ovenfor gælder også udkastet til ”Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse.”

Specifikt bør det bemærkes i kapitel 2, § 5, stk. 2, at der skal vejledes om reglerne for handicaptillæg til SU, da disse regler er så stramme, at det kommer bag på mange studerende med handicap, der derfor pludseligt oplever at stå i en uventet svær økonomisk situation.

Når børn og unge med handicap uddanner sig, er der ofte behov for støtte, hjælpemidler, kompensation og særligt tilrettelagte materialer. Det tager tid at få disse indsatser på plads, og mange unge har oplevet, at indsatsen ikke var på plads i tide. Vi finder derfor, at kapitel 9 i udkastet til bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv må udvides med tidsfrister for, hvornår vejledningsindsatsen skal påbegyndes.

Desuden må bestemmelserne i § 10, stk. 3, justeres, således at unge, der søger specialiserede gymnasieforløb, f.eks. gymnasieforløb for autister, rent faktisk har ret til at blive optaget på den søgte uddannelse og ikke kan henvises til andre gymnasier, der ikke har et tilbud, der modsvarer den enkeltes behov.

Hvad angår udkastet til ”Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet” finder vi, at unges pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. må være modsvaret af en kommunal forpligtelse til at stille muligheder til rådighed, således at unge ikke kan være uden uddannelsestilbud og blive straffet herfor, fordi der ikke er de rigtige tilbud til rådighed. Kommunen har ikke opfyldt sin forpligtelse, hvis undtagelsesbestemmelserne i § 8 anvendes som smuthul i stedet for at stille de rette uddannelsesmuligheder til rådighed.

Herudover finder vi, at vejledningerne generelt bør indeholde bemærkninger om, at børn og unge med handicap har samme ret og pligt til at benytte de forskellige ordninger, og at vejlederne derfor skal have særlig forpligtelse til at vejlede og sikre, at dette er muligt - f.eks. i vejledningen vedrørende brobygning m.v.

DH har sammen med ministeriets vejledningskontor, medarbejdere i kontorerne for faglige og gymnasiale uddannelser samt SU-styrelsen deltaget i at udarbejde vejledninger til ungdomsuddannelserne om, hvilke forpligtelser de har til at støtte unge med særlige behov. Arbejdsgruppen lagde sidste hånd på disse vejledninger for år tilbage, og de er tilsyneladende gået i stå i det ”ministerielle maskineri”. Vi vil gerne forhøre os om, hvornår disse vejledninger forventes udsendt til ungdomsuddannelserne. Hvert eneste år får vi henvendelser fra unge, hvis ungdomsuddannelsesinstitution ikke bidrager eller ikke bidrager på en hensigtsmæssig måde til, at den unges uddannelse kan lade sig gøre. Nogle unge opgiver helt at tage en ungdomsuddannelse af den grund. Det er helt urimeligt, hvorfor vi finder, at ministeriet skylder såvel at få vejledningerne ud til uddannelsesinstitutionerne i en fart, såvel som en forklaring på, hvorfor dette ikke for længst er sket.

Endelig skal vi bemærke, at høringsprocessen har manglet meget i forhold til at inddrage civilsamfundet og NGO'er kvalificeret. Der har været en relativt kort høringsfrist på et stort materiale og materialet har ikke været suppleret med bare den mindste vejledning om, hvori ændringerne består.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

3