Til Socialministeriet

Att. Martin Lindeblad Nielsen

e-mail: mln@sm.dk

Hvidovre, den 10. august 2010

Sag 10/666 - Dok. 8784/10 SL/KP/ck

I forlængelse af DH´s høringssvar til lovændringen skal DH beklage, at det ikke længere er et krav, at der foretages en faglig undersøgelse som udgangspunkt for at foretage en kvalificeret udredning af barnets behov for støtte efter servicelovens § 32. Uanset om støtten skal ydes i et almindeligt dagtilbud, et særligt dagtilbud eller som hjemmetræning.

DH forudser, at flere kommuner udarbejder lokale standarder for visitationen. Derfor foreslår DH, at det eksplicit fremgår af bekendtgørelsen, at handicaprådene skal høres i forbindelse med fastlæggelse af disse standarder. Handicaprådene bør inddrages i diskussionerne af, hvordan de almindelige forvaltningsretlige regler overholdes. Samtidig skal det sikres, at kommunalt vedtagne standarder på området skal være kendte af borgerne.

Konkrete bemærkninger til vejledningen:

Kommunalbestyrelsen skal yde 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvis barnet er optaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Hvis optagelsen er sket på et andet grundlag end servicelovens § 32, stk. 5, er det dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling, der anvendes i forhold til forældrenes betaling for pladsen, herunder reglerne om fripladstilskud.

DH har vanskeligt ved at forestille sig, at et barn eller en ung kan optages i et særligt dagtilbud, uden at dette sker af behandlingsmæssige grunde. Det er desværre DH's erfaring, at der i en del kommuner træffes beslutning om, at der skal betales for ophold i særlige dagtilbud, når kommunens økonomi er stram, og der skal findes besparelser. Dette punkt bør derfor uddybes.

Når kommunalbestyrelsen har godkendt, at forældre træner deres barn eller den unge i hjemmet, har forældrene ret til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i servicelovens §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.

Det bør præciseres, at vurderingen af antallet af timer, fx når der er tale om en kombination med et ½ dags tilbud og hjemmetræning, sker på samme måde, som når der ellers bevilges støtte efter § 42.

Der bør desuden tilføjes et afsnit om forældre, der både træner barnet/den unge og hjemmeunderviser barnet/den unge, da der jo ikke er mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste til forældre i forbindelse med hjemmeundervisning. Der bør skrives, hvordan det vurderes, og hvor mange timer, der kan ydes hjælp efter § 42, når der fx også hjemmeundervises.

Af vejledningen fremgår det, at det i nogle træningsprogrammer indgår, at barnet skal have et særligt kosttilskud og tilskud af mineraler og vitaminer. Hjælp til udgifter til kosttilskud m.v., der er en del af træningsprogrammet, og som efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendigt, for at forældrene kan gennemføre træningen, kan bevilges, såfremt det efter en lægelig vurdering er forsvarligt i forhold til barnets tilstand.

DH finder, at dette punkt bør uddybes. Hvordan skal det vurderes om et særligt kosttilskud er nødvendigt? DH finder, at denne vurdering må sidestilles med vurderinger af kosttilskud som en nødvendig merudgift efter § 41 i forhold til børn og unge, hvor forældrene ikke træner disse i hjemmet.

Det fremgår desuden af vejledningen, at den praktiske udbetaling af løn til privat antagede hjælpere, som medvirker ved træningen, eventuelt kan administreres af kommunen efter aftale med familien. Der henvises i den forbindelse til vejledningens tekst om aflastning efter servicelovens § 41.

DH finder, at det bør præciseres, at der er tale om et tilskud til forældrene, der derefter selv ansætter hjælper, og dermed også er arbejdsgivere for hjælperne. Det er DH's erfaring, at dette forhold skaber uklarhed i praksis.

DH efterlyser desuden en beskrivelse af, hvad arbejdsgiveransvaret indebærer for forældrene. I den forbindelse er en henvisning til § 41 ikke tilstrækkelig, idet disse forhold heller ikke er beskrevet her. Desværre er flere forældre kommet i klemme i forhold til deres arbejdsgiverrolle.

I forhold til det opgjorte beløb på 534.574 kr. årligt til det enkelte barn eller den enkelte unge bør det præciseres, at tallet er gældende i 2010.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand