E-mail: ams@ams.dk og

DH har modtaget ovennævnte høring og takker for muligheden for at afgive bemærkninger hertil.

DH er overordnet enig i, at førtidspension kun skal gives til personer, hvor der ikke er tvivl om, at den fremtidige arbejdsevne ikke rækker til selvforsørgelse. Hvor der er tvivl herom, skal der tilbydes en aktiv indsats med henblik på at fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. DH støtter derfor op om at tilbyde en tidlig, aktiv og tværsektoriel indsats.

DH finder det meget ærgerligt, at gruppen af ledighedsydelsesmodtagere, som også indgår i matchgruppe 2, er udeladt.

DH støtter en mere beskæftigelsesrettet tilgang, som erfaringer også viser, har en positiv effekt i forhold til ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelse kan dog ikke i sig selv helbrede eller forebygge sindslidelser. Der er tværtimod ofte en sammenhæng mellem en række psykiske lidelser, såsom stress og depression, og dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Færre på førtidspension kræver derfor også, at forebyggelsen sker endnu tidligere på arbejdspladserne.

Det kan ikke understreges nok, at langt fra alle psykiske lidelser kan behandles med tilbagevenden til arbejdsmarkedet til følge. Der er primært tale om lettere, ikke-psykotiske lidelser, som i princippet kan behandles i større eller mindre udstrækning, mens alvorlige psykiske handicap ikke kan helbredes, men er varige. Det er helt afgørende at være opmærksom på, at forskellige psykiske lidelser har forskellige forløb og konsekvenser. En afgørende forudsætning for, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet for personer med visse typer af sindslidelser overhovedet er muligt, er under alle omstændigheder en effektiv, tidlig og evidensbaseret behandling i et behandlingssystem, som har den nødvendige kapacitet. En forudsætning som desværre langt fra altid er opfyldt.

En beskæftigelsesrettet indsats kan oftest ikke stå alene. Når det gælder personer med visse typer af sindslidelser, som principielt kan behandles, er tidlig opsporing samt en effektiv og evidensbaseret behandling nødvendig. Denne skal ske forud for eller evt. i samspil med en beskæftigelsesrettet indsats, hvis den hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet skal lykkes. Det kræver, at forudsætningerne herfor reelt er til stede. Det er de langt fra i dag, hvor indsatsen er præget af ventelister, svingende kvalitet i behandlingen og mangel på koordinering mellem de forskellige sektorer og forvaltninger.

DH støtter derfor op om et øget tværsektorielt samarbejde mellem forvaltninger og sundhedssystem. Erfaringerne viser, at det er med til at give personer med fx psykiske lidelser et mere sammenhængende og positivt forløb. Undersøgelser (1) viser desværre også, at de relevante aktører mangler viden om, hvordan og hvornår andre aktører med fordel kan bidrage. Der er derfor god grund til at udvikle metoder til at forbedre den tværsektorielle koordinering. DH ser det i denne sammenhæng som positivt, at deltagerne tilknyttes en fast kontaktperson i jobcenteret. En person med en sindslidelse har ofte ikke ressourcerne til at koordinere sit eget forløb i forhold til de relevante instanser. En fast kontaktperson indgår også i DH's forslag om et rehabiliteringsforløb med tilhørende ydelse.

Kontaktpersonen bør også hele tiden have fokus på, hvordan sindslidelsen spiller ind på personens evne til at deltage i aktive tilbud og ikke mindst, hvornår behandling er påkrævet. Her ser DH den foreslåede ekspert hotline som en god støtte.

En bedre indsats for personer med psykiske lidelser og handicap, i forhold til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet, kræver i det hele taget en større viden om de udfordringer i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, som forskellige handicap kan medføre. DH oplever, at denne viden ikke i tilstrækkelig grad findes i jobcentrene. Det bekræftes ligeledes af Rambølls evaluering af handicapindsatsen. Det er nødvendigt, at jobcentermedarbejderne har adgang til ekspertviden på området, og at de løbende tilføres viden om handicap og beskæftigelse med henblik på at kunne yde den rette indsats og anvende de rette redskaber, herunder de forskellige kompensationsordninger.

Forsøget omfatter start- og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. De redskaber, som anvendes i forsøget, ville imidlertid også være relevante for ledighedsydelsesmodtagere, hvor ledigheden og langtidsledigheden er stigende. For denne gruppe kan der netop også være forskellige udfordringer i forhold til at komme i beskæftigelse, herunder psykiske handicap, ligesom en forstærket beskæftigelsesrettet indsats over for målgruppen vil have positiv effekt. DH kan kun anbefale, at ledighedsydelse indgår i forsøgets målgruppe.

Eventuelle henvendelser vedr. ovenstående kan rettes til arbejdsmarkedspolitisk konsulent Malene Eskildsen, me@handicap.dk.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand

(1) Jf. bl.a. udgivelsen 'Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet' (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010)