Til

Socialministeriet,

e-mail: jet@sm.dk & p-handicap@sm.dk

Hvidovre, den 30. september 2010

Sag 10/828 - Dok. 10071/10 SL/sih/kft

Hermed følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) til høring over udkast til Forslag til Folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

Fra DH's side finder vi det stærkt problematisk, at regeringens arbejde med konventionen mere end et år efter konventionens ikrafttræden i Danmark alene omhandler overvågningsopgaven. Vi savner en plan med angivelse af såvel langsigtede som kortfristede og tidsfæstede mål og dertil hørende budgetter for konventionens gennemførelse. En sådan plan er efter vores opfattelse en forudsætning for, at man med rimelighed kan sige, at regeringen har påbegyndt den implementering af konventionen, som ratifikationen forpligter til.

Kommunerne er den myndighed, der i videst omfang har ansvar for beslutninger og opgavevaretagelse i forhold til mennesker med handicap. Vi finder, at kommunerne bør nævnes særskilt under punkt 2.1(b) som en myndighed, der har til opgave at implementere og beskytte menneskerettighederne for personer med handicap. Desuden bør kommunerne nævnes under punkt 2.1(c) i afsnittet under overskriften ”Granskning af praksis og generelle udredninger”.

Ifølge konventionens Artikel 4.1(e) har staten en forpligtelse til at beskytte mod diskrimination fra private virksomheder, organisationer og borgeres side. Det bør fremgå af forslaget, at overvågningsfunktionen har en opgave i at monitorere opfyldelsen af den forpligtelse.

Vi finder, at opgaven at overvåge, beskytte og fremme rettighederne for mennesker med handicap, og dermed overholdelse af handicapkonventionen, adskiller sig og er mere omfattende, end de opgaver som CLH og Det Centrale Handicapråd hidtil har haft. Derfor må der sandsynligvis tilføres flere midler, således at opgaven kan løses kvalificeret. Hvis ikke der tilføres yderligere ressourcer, vil der efter DH's opfattelse være tale om en de facto nedprioritering af den samlede nationale ligebehandlingsindsats i Danmark, hvilket er kritisabelt.

Herudover finder vi i hovedtræk den foreslåede struktur fornuftig, men har dog følgende konkrete bemærkninger:

DH finder det afgørende, at Institut for Menneskerettigheder gøres tilgængeligt i såvel fysisk som kommunikativ henseende. Desuden finder vi det nødvendigt, at Instituttet fremover tilrettelægger mødevirksomhed og andre aktiviteter under hensyntagen til, at mennesker med handicap til enhver tid skal have mulighed for at deltage. Dette har betydning for belysning, akustik, pædagogisk og praktisk tilrettelæggelse m.m. Dette kræver ombygning, korrektioner og tilførsel af viden.

Et sådant krav om tilgængelighed må nødvendigvis opfyldes, hvis Instituttets hele indretning og funktion skal være i overensstemmelse med den opgave, Instituttet får. Opmærksomheden henledes her særligt på bemærkningen i beslutningsforslaget under punktet 2.1(c): ”Gennemgang af eksisterende lovgivning”, hvori det hedder: ”Overvågningsopgaven består endvidere i at gøre opmærksom på forhold i den eksisterende regulering eller praksis, der rejser spørgsmål om den effektive beskyttelse af individet under handicapkonventionen, herunder især spørgsmål om tilgængelighed og ligebehandling af handicappede.”

Vi finder det naturligt og nødvendigt, at Instituttet tilføres personaleressourcer fra Center for Ligebehandling af Handicappede, der har stor ekspertise i forhold til vilkårene for mennesker med handicap på det individuelle plan og som minoritetsgruppe. Medarbejderne fra det nuværende Center må opkvalificeres i forhold til menneskeretten generelt og rettigheder for mennesker med handicap specifikt, da denne indfaldsvinkel er ny for dem. Ligeledes finder vi det nødvendigt, at Instituttets nuværende medarbejdere opkvalificeres såvel i forhold til handicapkonventionens indhold og betydning, som i de komplekse vilkår og muligheder, som mennesker med handicap har i hverdagen. Kun således kan synergieffekten komme til udfoldelse i den daglige udførelse af arbejdet. Dette er en forudsætning for at sikre den nødvendige kvalitet.

Institut for Menneskerettigheder har allerede en del aktiviteter og uddannelsesprogrammer nationalt og internationalt. Handicapdimensionen må indarbejdes i alle disse aktiviteter, således at handicapaspektet f.eks. indgår, hvor Instituttet uddanner ansatte i retsvæsenet i menneskerettigheder eller i de områder, f.eks. det etniske område og køn, hvor Instituttet allerede har aktiviteter.

I forbindelse med, at Instituttet får den nye opgave at overvåge, fremme og beskytte handicapkonventionen, må handicaporganisationerne også have en fast repræsentation i Instituttets bestyrelse, på lige fod med andre af Instituttets målgrupper.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

2