Til: Region Hovedstaden

Koncern Plan og Udvikling

hospitalsplan@regionh.dk

Hvidovre, den 13. maj 2011

Sag 11/311 - Dok. 3892/11 /JS

Danske Handicaporganisationer (DH) vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere på Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020.

Helt overordnet er DH positive overfor de gode intentioner i hospitals- og psykiatriplanen, og her især at samarbejde med og inddragelse af brugere, patienter og pårørende udgør et vigtigt indsatsområde i regionen. Vi mener dog også, at der er flere mangler og behov for præciseringer, som er nødvendige at adressere for at indfri regionens udmærkede sundhedsvision om trivsel og sundhed for alle.

Planen mangler en beskrivelse af de mange tilgængelighedsproblematikker, som gør det vanskeligt - og i nogle tilfælde umuligt - for mennesker med handicap at benytte sundhedsvæsenet.

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, at tilgængelighed ikke kun handler om adgangsforhold til regionens bygninger, men også om tilgængelighed til undersøgelses- og behandlingsredskaber og til information og kommunikation. Dermed handler tilgængelighed heller ikke kun om diagnosticering og behandling, men også om alle de mange aktiviteter der foregår udenfor regionens institutioner, fx ifm. egenomsorg og forskellige former for forebyggelse og sundhedsfremme.

DH er grundlæggende meget positivt indstillet overfor Region Hovedstadens hidtidige arbejde med tilgængelighed og vil bruge Region Hovedstadens tilgang som eksempel på hvordan de andre regioner kan arbejde med tilgængelighed. I Region Hovedstaden er der således blevet udarbejdet en kortlægning af problemerne, en prioriteringsvejledning samt en procesplan for forbedring af tilgængelighed på regionens virksomheder.

Kortlægningen viste, at der er et endog meget stort rum for forbedring. Den viste fx, at det kun er 9 % af handicapparkeringspladserne, der lever op til mindstekravet for en handicapparkeringsplads og at kørende og gående trafik ikke er adskilt (i form af fodgængerareal) ved 69 % af de registrerede indgange. Sidstnævnte medfører risiko for fodgængere, og særligt for blinde og svagtseende, når de skal færdes mellem kørende trafik. Herudover viste tilgængelighedsscreeningen, at ud af de 14 registrerede steder, hvor adgang til indgangen foregik via trapper, var der kun suppleret med rampe et enkelt sted og kun 1 ud af de 57 registrerede informationsskranker ved ventearealer var tilpasset kørestolsbrugere.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående problemer på tilgængelighedsområdet formentlig ikke er enestående for Region Hovedstaden. Vores erfaringer viser, at der også er betydelige problemer med tilgængeligheden til sundhedsvæsenerne i de fire andre regioner. Det er derfor meget positivt, at Region Hovedstaden er gået forrest og har taget problemerne op - og Danske Handicaporganisationer ser meget frem til det kommende (sam)arbejde med at følge op på og løse problemerne.

Derfor savner vi også en beskrivelse af de nu veldokumenterede problemstillinger og den handlingsplan, der skal være med til at løse dem i høringsmaterialet. Vi ved, at mange i sundhedsvæsenet ikke er opmærksomme på de tilgængelighedsproblemer, der er med til at øge uligheden i sundhed blandt mennesker med handicap. Derfor finder vi det også meget væsentligt, at emnet beskrives i hospitalsplanen. Det kan være med til at give den nødvendige synlighed og opmærksomhed, som er helt nødvendig for at få løst problemerne i alle dele af sundhedsvæsenet. Og nu hvor nogle af problemerne er kortlagt og dokumenteret er netop løsningen afgørende for, om regionen kan leve op til intentionen om at være ”landets førende hospitalsvæsen”.

Endelig vil vi opfordre til, at alt skriftligt materiale fra Region Hovedstaden fremover udsendes i tilgængelige formater (i modsætning til høringsmaterialet), så det også bliver muligt for blinde og svagtseende at modtage informationerne og deltage på lige for med andre.

DH er naturligvis positiv overfor den indledningsvise understregningen af, at inddragelse af både brugere, patienter og pårørende er vigtig inden for såvel somatikken som psykiatrien, og at kommunikation og samarbejde med patienter og pårørende skal være en integreret del af det daglige arbejde.

Vi savner dog lidt mere beskrivelse af, hvordan Region Hovedstaden konkret arbejder med bruger- og pårørendeinddragelse på såvel individuelt niveau ifm. konkrete patientforløb og i det løbende samarbejde med repræsentanter for brugere og patienter i form af handicap- og patientorganisationerne.

Det er i den forbindelse især vigtigt at understrege to centrale elementer ifm. brugerinddragelse. For det første, at brugerinddragelse helt grundlæggende handler om at sikre borgerne/patienterne den størst mulige medbestemmelse i forhold til beslutninger og spørgsmål vedr. egen person, sygdom og behandling. Det kræver en gennemgribende respekt i hele systemet for den enkeltes personlige autonomi og selvbestemmelse. Brugerinddragelse kræver, for det andet, at systemet udvikler og anvender måder til og former for kommunikation, som muliggør reel inddragelse og selvbestemmelse for alle borgere. Det kan fx være i form støttet kommunikation, hvor pårørende til borgerne/patienterne spiller en rolle i de sammenhænge, hvor det ellers kan være vanskeligt for borgeren at give udtryk for egne interesser.

Helt konkret vil vi foreslå, at der bliver indføjet et selvstændigt kapitel om inddragelse, der beskriver det allerede eksisterende arbejde på området og de fremtidige planer og visioner i Region Hovedstaden. Beskrivelsen af den repræsentative inddragelse i form af samarbejdet i de forskellige dialogfora på handicap, psykiatri og sundhedsområdet kan evt. placeres under kapitel 10 om samarbejdsrelationer, der pt. kun indeholder en beskrivelse af snitfladen til kommuner og andre regioner.

Selvom rehabilitering indgår flere steder i afsnittene om psykiatrien, så savner vi at hele planen i langt højere grad tager udgangspunkt i rehabiliteringsperspektivet. Det vil fx være relevant flere steder på det somatiske område og kan med fordel ske med udgangspunkt i Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet.

Mvh.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand

3