Region Nordjylland

Att. Hilde E.Thun Holst

E-mail: hieh@rn.dk

Hvidovre, den 20. april 2009

Sag 09/221 - Dok. 4536/09 KP/ck

Tak for det fremsendte udkast til redegørelse, som DH her fremsender sine bemærkninger til.

Regionen vurderer samarbejdet med kommunerne som godt, med en åben konstruktiv dialog, men oplever generelt, at kommunerne ikke prioriterer arbejdet i udviklingsrådet højt. DH har den tilsvarende erfaring og har bl.a. sammen med øvrige brugerorganisationer været til møde med Folketingets socialudvalg for at gøre opmærksom på, at det er vanskeligt at følge kommunalreformens konsekvenser og at udviklingsrådene ikke fungerer godt nok.

Regionen gør opmærksom på det problematiske i, at kommunerne med kort varsel kan overtage tilbud, der drives af regionen. Regionen påpeger, at det giver ufleksible og ringe vilkår i forhold til omlægning og udvikling af regionens tilbud, da man aldrig kan langtidsplanlægge. Hertil kommer usikkerhed for medarbejdere og brugere. Regionen gør også opmærksom på, at den etårige tidshorisont for indgåelse af rammeaftalen er for kort.

Ifølge redegørelsen mener regionen, at rammeaftalen som styringsinstrument ikke er tilstrækkelig til at danne sig et overblik over det sociale område/specialundervisningsområdet, da ikke alle tilbud skal være omfattet. Dermed giver den ikke overblikket over den reelle kapacitet. Hertil kommer, at kommunerne har samarbejdsaftaler om tilbud uden for rammeaftalen. Dette etablerer to sideløbende systemer, som ikke samarbejder.

DH er enig i, at det er problematisk med et rammeaftalesystem, hvor ikke alle tilbud er omfattet. Det modvirker, at rammeaftalen kan give et samlet overblik over området. I øvrigt er det et af de spørgsmål, DH har påpeget overfor Folketingets socialudvalg. DH er også enig i, at planlægningen skal være både fleksibel og samtidig langsigtet.

Regionen gør endvidere opmærksom på, at rammeaftalen ikke kan opfange behovene for etablering af nye tilbud, til helt små, specialiserede grupper. Hertil kommer, at regionen ikke kan oprette tilbud før alle kommuner er enige. Herved er der visse kommuners behov, som ikke imødekommes. Regionen påpeger desuden, at mulighederne for at justere regionens tilbud er træge og langsommelige.

DH har i hele forløbet med kommunernes overtagelse af handicapområdet haft særlig fokus på det specialiserede område. Som det også fremgår af KREVI´s analyse af de sociale rammeaftaler ”Samarbejde på formel”, marts 2009, er det et gennemgående kommunalt synspunkt, at der i loven ikke er noget incitament til at bygge højtspecialiserede tilbud på områder, hvor man selv kun har få brugere. Videre fremgår det, at kommunerne kan blive så fokuserede på udviklingen af egne tilbud, at det sker på bekostning af de meget specialiserede regionalt dækkende tilbud. Det store spørgsmål er således, hvem der har initiativpligten. DH mener, det er en stor udfordring, der må findes løsninger på.

DH mener, der må findes løsninger på de problemstillinger, regionen gør opmærksom på i forhold til rammeaftalesystemet.

Regionen oplever en konstant venteliste på mellem 8-14 personer i forhold til socialpsykiatrien, hvilket søges løst via midlertidige pladser. Det gælder især for personer med alvorlige sindslidelser, misbrugsproblemer og udadreagerende adfærd, som kommunerne ikke selv kan rumme i deres egne tilbud.

Det fremgår af redegørelsen, at der er udvidet på socialpsykiatriområdet med nybyggede boliger og selvstændige tilbud, og at der er sket en stigning i efterspørgslen efter specialiserede tilbud, der kan rumme udadreagerende udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning. Regionen har udvidet med en række selvstændige tilbud. DH er usikker på, om den stigende efterspørgsel kan imødekommes i tilstrækkeligt omfang.

Regionen påpeger samtidig, at der er stigende pres på regionens tilbud, og at borgere, der er visiteret til kommunale tilsvarende tilbud, omvisiteres til regionens tilbud.

På specialundervisningsområdet er udviklingen på døve- og døvblindeområdet en særlig udfordring. Tendensen er en nedgang i antallet i den 'lette' målgruppe, hvorimod der sker en stigning i målgruppen, som omfatter brugere med dobbeltdiagnoser. Aalborgskolen og Døvblindecentret skal organisatorisk slås sammen, og et udviklingsarbejde for indholdet af tilbuddene er igangsat.

DH mener, det er problematisk, at man ikke kan se, hvad det er for tilbud kommunerne sætter i stedet for. Det er derfor vanskeligt at forholde sig til den faglige kvalitet af disse tilbud. Problemet er der både for børn i skolealderen og for små børn, idet også små børn kan få støtte til at blive klar til skolegang efter folkeskoleloven.

I forhold til kommunikationscentrene er der indført en ny finansieringsmodel, hvor der både betales via abonnement og takstfinansiering. Dette har medført øget administration, som kommunerne ofte ikke har kunnet honorere. Det administrative problem i forhold til finansieringsmodellen påpeges også i flere andre regioner.

Der er sket en mindre nedgang i efterspørgslen efter kommunikationscentrenes ydelser på høre- og synsområdet og en større nedgang på taleområdet. Flere kommuner ønsker at løse disse mindre specialiserede opgaver selv.

Regionen pointerer, at forudsætningen for opretholdelsen af de mere specialiserede tilbud er bæredygtig faglighed og volumen. DH kan ikke umiddelbart se, om der er ressourcemæssigt belæg for at opretholde centrene til de mere specialiserede opgaver, eller hvordan udviklingen ser ud.

DH er enig med regionen i, at vidensnetværkene er af stor betydning.

Der er sket nedskrivning på høreområdet, idet flere CI-opereres og dermed integreres i normalskolen. Til gengæld er der sket en udvidelse af materialecentret for at imødekomme denne gruppes behov. DH mener, at materialeproduktion ikke er tilstrækkelig. Der må opbygges kompetencer, så de, der ikke profiterer tilstrækkeligt af CI, alligevel får kvalificeret støtte. Dette gælder generelt set og dermed både socialt og i forhold til skoleområdet.

Hjælpemiddelcentret er lukket ved udgangen af 2008 på grund af for lidt efterspørgsel fra kommunerne. Kommunerne har ikke ønsket at overtage tilbuddet. Samtidig beskriver regionen, at udviklingen på hjælpemiddelområdet peger i retning af et stigende ønske hos især de større kommuner om egen opgavevaretagelse. Det ubesvarede spørgsmål er derfor, hvordan denne opgave varetages af kommunerne, og hvad der bliver sat i stedet for. DH mener, der er behov for en samlet undersøgelse af dette område.

Regionen har fem specialtilbud på området. Det påpeges, at ikke alle nye pladser er besat, men forventes at blive det i løbet af 2009. Det fremgår, at regionen indgår i netværk på området.

Det påpeges, at der er sket ændringer på området efter kommunalreformen. Der visiteres færre personer til de regionale tilbud, selvom der ikke registreres færre personer med erhvervet hjerneskade. Derudover bevilges der oftere kortere tidsbegrænsede rehabiliteringsophold efter 2007 samtidig med, at der ikke længere bevilges tidsubestemte ophold. Kontrakten skal genforhandles med kommunen efter 3 måneder. Regionen gør opmærksom på, at det betyder, at rehabiliteringsforløbene bliver mindre optimale, idet de hele tiden skal planlægges inden for en bestemt tidshorisont.

DH mener, det er bekymrende, at vilkårene for rehabiliteringen at mennesker med hjerneskade er blevet forringet, som regionen beskriver. Derudover stiller DH spørgsmålstegn ved, hvad det er for en indsats, kommunerne tilbyder mennesker med hjerneskade, når efterspørgslen på de regionale tilbud er faldende. Forhåbentlig bliver spørgsmålet belyst i de kommunale redegørelser. Det er problematisk, hvis udviklingen ikke kan følges. Når nogle tilbud ikke anvendes i samme omfang, er det relevant at vide, hvad der bliver sat i stedet for.

DH har stor opmærksomhed rettet mod dette område i forbindelse med dette års samlede redegørelser.

Regionen oplyser, at efterspørgslen ikke er ændret, men at der er langt større administration i de enkelte sager pga. den nye finansieringsmodel. Regionen skriver, at der både fra kommunal og statslig side opleves en begrænset opmærksomhed på området. DH er interesseret i en uddybning af dette udsagn.

På høreområdet, er der nedgang i de ydelser, der skal visiteres til fra kommunen - eksempelvis specialundervisning af nye høreapparatbrugere m.m. Der er til gengæld god aktivitet i de ydelser, hvor borgeren selv kan henvende sig.

På synsområdet er samme tendens, at der er faldende efterspørgsel på de ydelser der skal henvises til fra kommunen - eksempelvis specialundervisning for unge og voksne. Den frie henvendelsesret gør dog, at niveauet og klientgrundlaget opretholdes.

Samme tendens ses på taleområdet, med fald i de aktiviteter der skal henvises til fra kommunen. Her kan dog konstateres et væsentligt større fald i efterspørgsel end på høre- og synsområdet, hvor visse ydelser slet ikke er blevet benyttet i 2008 - eksempelvis voksne med skriftsproglige vanskeligheder, gruppeundervisning på afasiområdet m.m.

Det konkluderes at den frie henvendelsesret: ”er nøglen til at bevare et fortsat tilbud på kommunikationsområdet”.

DH mener, det er problematisk, at kommunernes visitation til specialundervisning er faldende og er dybt bekymret for udviklingen. Efter DH´s vurdering har kommunerne ringe viden om voksenspecialundervisning, hvilket kan betyde, at borgeren slet ikke får et relevant tilbud, eller at sagsbehandlingstiden bliver uendelig lang. Det store spørgsmål er, hvad kommunerne sætter i stedet for?

Det fremgår endvidere af regionens redegørelse, at en stor del af institutternes budget går til administration. Det kan aldrig have været meningen med kommunalreformen, at der skal udvikles et større sagsbureaukrati i forbindelse med bevilling af ydelser.

Udvalget har kommenteret redegørelsen og udtrykker: ”bekymring for, om de borgere, der har de mest specielle behov for hjælp altid får kendskab til mulighederne for behandling. Udvalget er specielt bekymret over udviklingen indenfor rehabilitering af hjerneskadede, stammere, borgere med stemmeproblemer og på misbrugsområdet. ”

Derudover noterer udvalget sig: ”at de specielle tilbud på social- og undervisningsområdet er fagligt og økonomisk sårbare, og der er derfor en risiko for, at tilfældige udsving i henvisningerne til dem kan føre til en så dårlig økonomi, at tilbud må lukke.”

DH mener, det er relevante problemstillinger, udvalget peger på og deler bekymringen. Det er nødvendigt, at der bliver sat fokus på disse problemstillinger i forbindelse med den kommende evaluering af kommunalreformen.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand