Til

Beskæftigelsesministeriet,

e-mail: pjaicenter@bm.dk

Hvidovre, den 10. juni 2011

Sag 11/444 - Dok. 4687/11 SL/ski/kft

Danske Handicaporganisationer (DH) har fra Beskæftigelsesministeriet modtaget ovenstående til høring. DH takker for muligheden for at fremkomme med vores synspunkter og har følgende bemærkninger:

DH har siden forslaget til oprettelsen af Ligebehandlingsnævnet været positivt stemt over for oprettelsen af nævnet, fordi vi mener, det kan styrke ligebehandlingen af mennesker med handicap. Men DH mener fortsat, at der er basis for forbedringer, således at mennesker med handicap sikres lige adgang til og mulighed for at klage over oplevet forskelsbehandling til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnets beføjelser er for indskrænket

DH mener overordnet, at Ligebehandlingsnævnet skal kunne behandle sager ift. alle gældende love/forordninger mv., der omhandler diskrimination - ikke alene dansk lovgivning og ikke alene ift. arbejdsmarkedet. Dette uddybes i nedenstående.

Ret er mere end blot dansk ret

DH anerkender, at Ligebehandlingsnævnet nævner, at det er vigtigt, at de i sagsbehandlingen holder det EU-retlige aspekt for øje, og dermed ser på samspillet mellem dansk lov og EU-retten. DH er dog fortsat bekymret over, at lov om Ligebehandlingsnævnet kun nævner, at klager over forskelsbehandling på grund af handicap behandles efter dansk lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (jf. § 1, stk.3). DH mener derfor, at det bør indskærpes og indskrives i loven, at nævnet skal forholde sig til både national lovgivning og relevante EU-direktiver, såvel som FN-konventioner, herunder handicapkonventionen. Dette for at sikre, at det efterleves i praksis, og at eventuelle mangler på at efterkomme det kan anfægtes.

Forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet

DH mener endvidere, at nævnets beføjelser bør udvides til også at omhandle klager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, som det er tilfældet ved forskelsbehandling på grund af køn og etnicitet, hvor borgeren kan indgive klager ift. andre samfundsaspekter. DH mener, det er nødvendigt, at kompetencen samles et sted. Hvis ikke det sker, er det vanskeligt for de berørte personer, som oplever forskelsbehandling på baggrund af handicap, at finde ud af, hvor de skal klage, og hvordan denne klage indgives.

Nødvendigt med mulighed for mundtlig sagsbehandling

Der er grupper af mennesker med handicap, der vil blive hørt bedst muligt ved en mundtlig sagsbehandling. Det er DH's erfaring, at der er behov for at kunne forklare sig for det klagenævn, som skal behandle ens sag, da nævnet ofte ikke har de fornødne forudsætninger for at kunne sætte sig ind i på hvilke måder en person er diskrimineret på baggrund af sit særlige handicap i sin særlige livssituation. Det kan f.eks. dreje sig om personer, som har vanskeligt ved at formulere sig skriftligt. Derfor mener DH forsat, at det i loven skal sikres at Ligebehandlingsnævnet har mulighed for, efter begæring, at foretage mundtlig behandling, både i sekretariatets forberedelse af sagen, som det bl.a. kendes fra Ankestyrelsen (jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, § 14, stk. 3), og i selve nævnet. Personer, der er direkte involveret i den enkelte sag, skal kunne høres ved fremmøde for sekretariatet og nævnet.

FN's handicapkonvention

Ikke alene stiller det nogle mennesker med handicap dårligere, at klagerne kun behandles på et skriftligt grundlag (jf.§ 5, stk.2), men det er også i modstrid med FN's handicapkonvention, som trådte i kraft den 23. august 2009 i Danmark. I konventionens artikel 13, som omhandler emnet adgang til retssystemet, hedder det blandt andet, at: ”Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang til retssystemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af procesretlige og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, herunder på de efterforskningsmæssige og andre forberedende stadier”.

Hjælp til klageskrivelser

Set i lyset af, at det skriftlige grundlag er det eneste, der ligger til grund for behandlingen af klager, bliver det endnu mere nødvendigt, at sekretariatet kan tilbyde hjælp og ikke blot give den generelle rådgivning, som bl.a. eksisterer i form af standard-klageformularer. DH mener, at sekretariatet skal tilføres ressourcer således, at de kan rådgive borgeren i udredningen af, hvorvidt en konkret oplevet situation falder inden for nævnets kompetence, og de skal samtidig kunne tilbyde hjælp i den egentlige udformning af en konkret klage. Der er mange mennesker med handicap, som ikke selv er i stand til at formulere og rejse en sag om diskrimination. Det er endvidere således, at mange personer kan have svært ved at se, hvorvidt en krænkelse er omfattet af regler, som beskytter mod diskrimination.

Organisationernes mulighed for at indgive klager skal sikres

DH har med bekymring observeret Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 110/2010, hvor de afviste at behandle en sag indbragt af en organisation. DH beklager dette, da det bekræfter vores bekymring fra tidligere høringer om organisationernes manglende ret til at indgive klager, uden der er en konkret forurettet person. DH mener fortsat, at organisationernes ret til at klage skal sikres i loven, fordi de netop ofte er i stand til at identificere typiske sager, som kun opdages, når man ser på tendenser og ikke alene ud fra individuelle diskriminerende krænkelser.

Kendskab til handicap

DH er forsat meget bekymret for, om nævnets sekretariat får det nødvendige kendskab til de forhold, der gør sig gældende for mennesker med handicap. Der er langt fra tale om en homogen gruppe, hvilket forstærker behovet for en sagsbehandling, der ikke blot kan, men skal indhente sagkyndig viden i sagsbehandlingen. Dette ønsker DH ændret i lovens § 7. Det er vigtigt, at personer med handicap også sikres de samme rettigheder i forhold til forberedelse af deres sag, som f.eks. ydes via en forberedende involvering af Institut for Menneskerettigheder i forhold til visse sager.

Kendskab til Ligebehandlingsnævnet

DH er på baggrund af en høring blandt vores medlemsorganisationer bekymret over det manglende kendskab til og brug af Ligebehandlingsnævnets funktion. Det skyldes angiveligt manglende oplysning om Ligebehandlingsnævnets relevans for de forskellige handicapgrupper. DH mener, at der er behov for målrettet oplysning om nævnet til målgruppen mennesker med handicap for at skærpe opmærksomheden omkring nævnets funktioner.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

3