Til: Danske Fysioterapeuter

vl@fysio.dk

Hvidovre, den 24. juni 2011

Sag 11/480 - Dok. 5221/11 /JS

Danske Handicaporganisationer (DH) vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere på skabelonen til en ny behandlingsplan.

Det er meget positivt, at Danske Fysioterapeuter har taget initiativ til udarbejdelse af en fælles skabelon, der forhåbentligt kan medvirke til at styrke dialogen mellem borgeren og alle andre relevante parter i behandlingen.

Vi har haft materialet i høring blandt DH's medlemsorganisationer og fået følgende input, som vi håber kan være med til at inspirere Danske Fysioterapeuter i det fortsatte arbejde med behandlingsplanerne

Vedr. involverede parter

Her bør evt. speciallæge også indgå - for nogle patienter har eksempelvis medicinering (fx hos gigtpatienter) og opfølgning hos speciallæge stor betydning.

Vedr. evaluering af effekt via tests

Det er nødvendigt at benytte tests og måleredskaber for at evaluere indsatsen. Men det er vigtigt at bemærke, at tests kun giver et øjebliksbillede. For nogle patienter (fx gigtpatienter) kan billedet imidlertid hurtigt ændre sig. Hvis fysioterapeuten f.eks. tester muskelstyrke og ledbevægelighed, så kan en øget sygdomsaktivitet eller en ledoperation betyde, at testen 12 måneder efter viser et ringere resultat - uanset at patienten har trænet så godt det har kunnet lade sig gøre.

Det er derfor vigtigt at tydeliggøre overfor alle involverede parter (og herunder kommunen), at testen ikke nødvendigvis afspejler indsatsen hos den behandlende fysioterapeut og derfor ikke kan stå alene som et udtryk for effekten af behandlingen. Det kunne fx være en mulighed at inkludere et felt om borgerens egen oplevelse af behandlingseffekten. Det kunne også fremgå af skabelonen, at behandlingsplanen - som supplement til den årlige vurdering - bør revurderes, såfremt patientens tilstand ændrer sig og den tidligere plan derfor ikke længere er relevant.

Med hensyn til anvendelsen af tests, er det ligeledes vigtigt at præcisere, at de anvendte tests skal være relevante og specifikke i forhold til de opstillede mål med træningen og den enkelte patient. Der findes f.eks. specifikke tests for bl.a. neurologiske sygdomme, der kan være mere relevante at anvende end generelle tests. Det forventes, at disse også vil fremgå af de sygdomsspecifikke kliniske retningslinjer.

Vedr. patientens behov

Der lægges som baggrund vægt på, at behandlingsplanen skal forbedre dialogen mellem patient/behandler/praktiserende læge/kommune og planen tager udgangspunkt i ICF-terminologien (krop/aktivitet/deltagelse). Det er rigtig godt.

I skemaet konkluderes der således på undersøgelserne og tests med udgangspunkt i ICF-perspektivet (Kropsfunktion, aktivitet- og deltagelse, personlige faktorer, omgivelsesfaktorer), men ift. den indledende undersøgelse lægges der så vidt vi kan se kun op til brug af tests - og ikke til en indledende undersøgelse i ICF-perspektiv.

Behandlingsplanen fokuserer dermed primært på krop og aktivitet målt med fysioterapeutiske tests, hvilket jo er naturligt nok, eftersom der er tale om en fysioterapeutisk behandlingsplan. Det kan dog overvejes, om den indledende undersøgelse bør fokuserer mere på deltagelsesaspektet - og herunder hvad patientens mål er på deltagelses-niveauet. Det er jo bl.a. her samarbejdspartnerne kommer ind. Dette aspekt kan måske understreges under patientens behov.

Vedr. Mål for indsatsen,

Her bør der stå, at der sættes optimale og realistiske mål med udgangspunkt i den enkeltes potentiale med træningen.

Vedr. omfang af planen

Behandlingsplanen er relativt omfattende, hvilket kan være nødvendigt for at den giver et retvisende billede og dermed er brugbar i praksis. For nogle patienter kan det imidlertid være relevant kun at benytte dele af planen, hvorved der ikke spildes tid på unødigt papirarbejdet. Dette kunne måske fremgå af planen?

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand

2