Høring: tolkning til personer med hørehandicap

Indenrigs- og socialministeriet
Att.: Morten Starch Lauritsen

E-mail: lkr@ism.dk

Hvidovre, den 9. oktober 2009

Sag 09/879 - Dok. 11247/09 KP/ck

Bemærkninger fra Danske Handicaporganisationer (DH) til høring vedr. forslag til lov om tolkning til personer med hørehandicap

DH finder det positivt, at der med lovforslaget endelig kommer en permanent løsning på tolkeområdet. DH er enig i lovforslagets formål om at give mennesker med hørehandicap én enkel og smidig adgang til tolkning på de områder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. DH finder imidlertid, at der fortsat er behov for forbedringer af lovforslaget for at det lever op til behovet for personer med nedsat hørelse.

I forhold til kommenteringen af det konkrete lovforslag skal DH henvise til høringssvarene fra de respektive handicaporganisationer på området: Foreningen af Danske Døvblinde, Høreforeningen og Danske Døves Landsforbund.

Indledningsvis skal det understreges, at det ikke er vurderingen hos DH, at lovforslaget fuldt ud lever op til hensynet til, at personer med nedsat hørelse skal have adgang til at kunne leve et liv med samme muligheder som andre på samme alder og i samme livssituation, bl.a. med de samme muligheder for selv at bestemme, hvad man vil deltage i og hvornår. Der er således fortsat mangler, som skal afhjælpes, før lovforslaget lever op til de principper, der bl.a. er grundlaget for dansk handicappolitik og ikke mindst er udtrykt i handicapkonventionen - princippet om lige muligheder for alle.

For DH er det vigtigt, at målet med lovforslaget skal være at sikre en enkel og ubureaukratisk adgang til tolkebistand af høj kvalitet for den enkelte tolkebruger. Det betyder bl.a., at der er behov for at fastslå i lovgivningen, at der skal være tale om tolkebistand med de nødvendige faglige kompetencer, hvilket ikke altid er tilfældet i dag.

DH er bekymret over, at man laver et lovforslag med så mange reguleringer i forhold til, hvad det er, den enkelte kan opnå tolkebistand til. Det betyder i realiteten, at det er andre, der bestemmer, hvilke aktiviteter en person kan deltage i - også selvom det er i modstrid med den enkelte persons ønsker. Det er i hvert tilfælde ikke en form for regulering, der reducerer bureaukrati og styrker retssikkerheden.

Det er vurderingen hos DH, at den foreslåede bureaukratiske og detaljerede regulering af områder, hvor der kan ydes tolkebistand, giver risiko for, at nye områder for samfundsmæssig deltagelse vil have vanskeligt ved at blive accepteret, hvorved muligheder for deltagelse i samfundslivet vil blive begrænset for personer med nedsat hørelse. Der er et tydeligt behov for, at Folketinget fastsætter nogle klare og tydelige principper for, hvordan ministeren skal fastsætte de mere detaljerede retningslinjer for ordningens daglige funktion. Der er ingen, der kan forvente, at personer med nedsat hørelse ikke vil deltage i de samme aktiviteter, som resten af befolkningen, hvorfor de skal have fuld og lige adgang til at deltage som alle andre. Det er positivt, at alle de nuværende områder indenfor Det Sociale Tolkeprojekt fortsat kan dækkes, men det er en afgrænsning baseret på fortidens aktiviteter. For DH er det vigtigt, at det sikres, at udviklingen inden for de enkelte sektorer uden problemer kan omfattes af fremtidens tolkebistand.

Handicaporganisationerne forventer at blive inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelsen vedrørende tolkebistand til personer med nedsat hørelse.

DH mener, at det er i strid med de grundlæggende principper at indføre et nyt begreb i forhold til tolkebistand: En timebank.

For første er det ikke acceptabelt, at mennesker ikke får lov til selv at beslutte, hvad de vil deltage i, hvor og hvornår. En timebank med 7 timer årligt er helt utilfredsstillende i forhold til at give personer med nedsat hørelse muligheder for at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre og efter eget valg.

For det andet er det ulogisk at nogle aktiviteter er medtaget på positivlisten, mens andre lignende aktiviteter skal dækkes via timebanken. Derved er det politikerne og embedsmændene, der kommer til at sætte grænser for mulighederne for deltagelse i samfundslivet for personer med nedsat hørelse - det er ikke selvbestemmelse.

For det tredje er det i strid med enhver form for logik at glemme, at personer med nedsat hørelse er meget forskellige i forhold til deres behov for tolkebistand i dagligdagen, hvorfor en generel bestemmelse om adgangen til 7 timer årligt vil medføre forskelsbehandling på tværs af gruppen af personer med nedsat hørelse.

Der er ganske få mennesker, som har et stort forbrug udenfor de områder, der er med på positivlisten, hvorfor det virker i strid med enhver form for logik at sætte rigide timegrænser.

Det er således vurderingen i DH, at lovforslaget har nogle positive træk, men samtidig har nogle stærkt begrænsende og problematiske områder, hvor der er behov for at foretage forbedringer.

Hvis der er behov for yderligere bemærkninger, kan konsulent Kirsten Plambech kontaktes på tlf. 36 38 85 34.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand