Share |
Forside | Dokumenter | Høringssvar | Høring: Vedr. e-identifikation, e-autentificering og e-signatur i det digitale indre marked

Høring: Vedr. e-identifikation, e-autentificering og e-signatur i det digitale indre marked


Til

IT- og Telestyrelsen,

Att.: Morten Uhrskov,

e-mail: mouh@itst.dk,

c.c.: Ellen Marie Friis Johansen,

Hvidovre, den 27. april 2011

Sag 11/334 - Dok. 3357/11 SL/mol/kft

Høringssvar: Kommissionens offentlige høring om e-identifikation, e-autentificering og e-signatur i det digitale indre marked

Danske Handicaporganisationer (DH) har fra IT- og Telestyrelsen modtaget ovenstående til høring. DH takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og har følgende bemærkninger:

DH vil understrege, at det altid skal sikres, at e-identifikation, e-autentificering og e-signatur skal være tilgængelig for personer med handicap. Det betyder bl.a., at det skal kunne benyttes af personer med handicap, der bruger kompenserende programmer som f.eks. talesyntese, talegenkendelse eller kompenserende tilbehør som f.eks. alternative inputenheder og betjeningskontakter. Det betyder også, at det skal være muligt for personer med kognitive handicap at benytte løsningerne.

Det er desuden vigtigt, at elektronisk identifikation og autentificering ikke skaber barrierer og udelukker nogle grupper af personer med handicap, som det f.eks. er tilfældet med den danske NemID, der kombinerer elektronisk signatur med et fysisk nøglekort.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til konsulent for tilgængelighed til informations- og kommunikationsteknologi, Monica Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

2

Handlinger tilknyttet webside
Søg