Høring: Vedr. kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og aflysning eller lange forsinkelser
Trafikstyrelsen
Per Strand pers@slv.dk
Kopi til dcaa@slv.dk og rwo@trm.dk
Hvidovre, den 16. maj 2011
Sag 11/375 - Dok. 3755/11 /SL/JEF
Høring vedr. meddelelse fra kommissionen om anvendelsen af forordning 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at kommentere meddelelsen fra kommissionen vedrørende forordning 261/2004.
Vi finder de beskrevne initiativer i denne meddelelse særdeles tilfredsstillende og nødvendige i forhold til at sikre rettigheder for alle borgere - med eller uden handicap - i EU, når det gælder flyrejser.
Der er tydeligvis behov for en stærk koordinering og fælles kvalificeret indsats med henblik på at sikre borgerne deres rettigheder på tværs af medlemsstaterne i EU, der har indrettet sig meget forskelligt i forhold til at leve op forordningen om flypassagerers rettigheder. En fælles koordineret indsats på tværs af EU vil også sikre forudsætningerne for en langt bedre koordinering på tværs af de mange aktører: flyselskaber, rejseselskaber, lufthavne, politi, skattemyndigheder osv.
DH finder det særdeles problematisk, at de nationale myndigheder ikke generelt har adgang til den nødvendige viden på handicapområdet, der er en forudsætning for at kunne vurdere, om der er tale om en krænkelse på baggrund af et handicap.
Vi anerkender kommissionens fokus i forhold til at sikre alle i EU lige muligheder i forhold til den fri bevægelighed. Det er essentielt at kunne udnytte de fordele, flytrafikken giver for at sikre lige muligheder og fuld inklusion i samfundet.
DH må dog med beklagelse konstatere, at den fri bevægelighed endnu ikke er realiseret i tilstrækkeligt omfang, når det gælder personer med handicap. Når det gælder rejser med fly, er der mange forhindringer, der begrænser den frie bevægelighed for personer med handicap. Det er paradoksalt, når netop flyrejser i meddelelsen beskrives at have udviklet sig til at være en ”selvindlysende rettighed for EU-borgerne”.
DH vil gerne benytte sig af denne lejlighed til at komme med nogle eksempler på, hvorfor vi finder, at der er behov for ovennævnte initiativer, og hvad det er nødvendigt også at inkludere i de valgte løsninger/forslag til initiativer fra Kommissionen.
I dag er der uklarhed i forhold til ansvaret for personer med handicap og deres nødvendige mobilitetshjælpemidler før, under og efter flyrejsen. Der sker alt for mange skader på mobilitetshjælpemidler, fordi ansvaret for deres håndtering ikke er klart præciseret i de nuværende regler. Mobilitetshjælpemidler håndteres som bagage, selvom der er tale om, at de er ”en integreret del af” personen med handicap. Det betyder,
- at der ikke er tilrettelagt procedurer, der forebygger skader på mobilitetshjælpemidler
- at personalet, der håndterer hjælpemidler, ikke altid har den rette uddannelse
- at der benyttes uhensigtsmæssige redskaber til at løfte og håndtere hjælpemidler i lufthavnes handling procedurer.
I dag er der ikke et europæisk samarbejde om udviklingen af standarder og vejledninger vedrørende produktion og anvendelse af udstyr til assistance i forbindelse med hjælp til personer med handicap og deres mobilitetshjælpemidler i lufthavnen/i flyet. Det betyder en risiko for skader på rejsende med handicap, deres mobilitetshjælpemidler og de personer, der yder assistance i lufthavnen. Det gælder fx adgangsforhold og liftløsninger til fly med korrekt tilpasset udstyr, der tager hensyn til arbejdsmiljø, diskretion og respekt for den enkelte passager m.v.
I dag forekommer det oftere og oftere, at personer med handicap afvises i forbindelse med flyrejser. Det sker med en tilsyneladende neutral henvisning til regler om sikkerhed. Det er særligt personer med reduceret mobilitet, der afvises, fordi flyselskaberne forlanger, at de skal medtage en ledsager under flyrejsen - og ofte overfortolker flyrejsende med handicap behov for assistance før, under og efter rejsen. Der er behov for at præcisere reglerne vedrørende mulighed for, undtagelsesvis, at afvise en rejsende med handicap med henvisning til sikkerhed.
I forbindelse med længerevarende forsinkelser/udskydelser, som fx i forbindelse med vulkanudbruddet på Island, bør der sikres rammer for en højere prioritering på ventelisten, når det gælder personer med handicap, der kan være afhængige af, at skulle tage særlige sundhedsmæssige hensyn af hensyn til deres helbred og velbefindende. Samtidig kan det være nødvendigt at sikre en særlig prioritering af deres mobilitetshjælpemidler, således det sikres, at personer med handicap ikke kommer frem til et bestemmelsessted uden deres nødvendige mobilitetshjælpemidler.
DH skal afsluttende bekræfte, at der er behov for et internationalt samarbejde mhp. at sikre en effektiv fri bevægelighed og rettigheder for personer med handicap i forbindelse med flyrejser. Der er relativt stærke reguleringer i USA og EU, men ikke i den resterende del af verden, og derfor anbefales EU at tage initiativ til dette inden for ICAO og ECAC.
Med venlig hilsen
Stig Langvad
formand
2
