Til

Socialministeriet,

Att.: Tina Hansen,

e-mail: tha@sm.dk

Hvidovre, den 6. april 2011

Sag 11/287 - Dok. 2886/11 SL/mmh/kft

DH skal indledningsvist igen påpege, at loft over tabt arbejdsfortjeneste er et alvorligt socialpolitisk anslag mod børn med handicap og deres familier. Med så alvorlige forringelser af ordningen, som der her er lagt op til, vil forældre miste et væsentligt indtægtsgrundlag, når tabt arbejdsfortjeneste er den bedste og mest rigtige løsning for barnet og familien. Det er en urimelig belastning af de forældre og familier, der i forvejen gør en kæmpe indsats for deres børn med handicap.

Det fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt af vejledningen, at tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt ydes som en løbende ydelse. En nylig praksisundersøgelse fra Statsforvaltningen Sjælland dokumenterer, at der er store problemer med kommunernes administration i forhold til, at tabt arbejdsfortjeneste bevilliges som løbende ydelse. DH mener derfor det bør tydeliggøres i vejledningen.

DH har følgende specifikke kommentarer til vejledningen:

Nederst i punktet bør formuleringen ”… ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde…” ændres til ”… ikke kan tilgodeses på grund af ekstra opgaver.” Begrebet arbejde risikerer at give anledning til misforståelser.

I beskrivelsen af, i hvilket omfang, der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste, bruges ”nogle timer om dagen eller om ugen”. Jf. Ankestyrelsens afgørelse, som nævnes i pkt. 202, bør det også her anføres, at det også kan være nogle timer om måneden.

I tredje afsnit fremgår det, at der i visse tilfælde kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt. Det er uklart, om dette kan overstige samlet 37 timer, som ellers udgør en generel grænse.

Det fremgår af vejledningens punkt 207, at ”Når én af forældrene søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, bør rådgivning og vejledning ske ud fra en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for den enkelte og familiens tilværelse.” DH mener, at rådgivning og vejledning altid skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering.

Derudover beskrives behovet for rådgivning af forældrene i forbindelse med beslutningen om tabt arbejdsfortjeneste kort. Der nævnes hensynet til fremtidige jobmuligheder og rådgivning om alternativer. DH mener, det også bør anføres, at kommunen skal rådgive forældrene om de økonomiske konsekvenser for familien, idet loftet nu vil have voldsom indvirkning på mange familiers økonomi.

Det bør ligeledes nævnes efter hvilke bestemmelser, der kan ydes hjælp til aflastning i form af praktisk bistand, hjælp til pasning, behandling og ledsagelse, jf. AFG 194-10 fra Ankestyrelsen. Det er DH's erfaring, at kommunerne er meget usikre på afgrænsningen mellem § 41, § 83 og § 84 i forhold til støtte som alternativ til tabt arbejdsfortjeneste efter § 42.

Beskrivelsen af overgangsordningen er ikke præcis nok. Det fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt, at det gamle beregningsgrundlag fortsat er gældende ved ændringer i timetallet for de, der har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste før 1. januar 2011.

Her bør AFG 231-10 fra Ankestyrelsen indarbejdes:

Ved nedsættelse af dækning for tabt arbejdsfortjeneste var der ret til fortsat fuld tabt arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder. Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning for tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse til forsørgelse, som træder i stedet for mistet indtægt. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13 1/2 time om ugen. Der var således tale om en betydelig nedsættelse af dækningen.

Ankestyrelsen fandt, at hjemmelen ikke kan findes i § 14 i bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Hjemmelen findes i praksis og i ulovbestemte hensyn til NNs forventninger om en opretholdelse af den økonomiske kompensation i en periode indtil hun har haft mulighed for at skaffe sig en erhvervsindtægt eller en anden forsørgelse. Der er efter praksis ved standsning og væsentlig ændring af andre ydelser også blevet givet et tilsvarende varsel, før ændringen har fået virkning.

Bekendtgørelsens § 14 kan ikke benyttes, da betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste ikke er helt bortfaldet, men i stedet er nedsat fra fuld kompensation til en kompensation på 23 1/2 timer ugentligt.

DH finder formuleringen ”… langvarig arbejdsmæssig invalidering” upassende.

Her bør C 28-01 indskrives:

Der er fortsat ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappet barn, når en person føder et rask barn, såfremt personen fortsat passer det handicappede barn i hjemmet.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til socialpolitisk konsulent, Maria Holsaae, på tlf.: 3638 8527 eller e-mail:mmh@handicap.dk.

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand

3