DH mener om 2020-Planen

Ifølge Handicapkonventionen har mennesker med handicap ret til rimelig tilpasning som et gennemgående princip - dvs. at kravet om rimelig tilpasning skal implementeres i forhold til alle andre rettigheder. Det gælder også i de eksisterende generelle ordninger i samfundet. Det betyder, at f.eks. SU og bestemmelser vedrørende mulighederne på arbejdsmarkedet skal tilpasses, således at mennesker med handicap kan benytte ordningerne. Mennesker med handicap har ret til at være inkluderet i samfundet, og særlige støtteordninger betragtes som et nødvendigt redskab til at sikre inklusionen.

Regeringen forventer at spare 1 mia. kr. på ændringerne

Unge, der selv har handicap

Ved afskaffelse af muligheden for at modtage SU for elever på ungdomsuddannelserne kommer elever med handicap i en særligt sårbar situation. De har i mange tilfælde ikke samme mulighed som deres klassekammerater mulighed for at tage et arbejde ved siden af ungdomsuddannelsen. De unge, der i realiteten kunne udføre de opgaver, der ligger i et fritidsjob vil af mange arbejdsgivere blive sorteret fra, når arbejdsgiverne skal vælge, hvem de vil ansætte. Derfor er de grundet ungdomsarbejdsløsheden i en særligt sårbar situation.

Unge, hvis forældre har handicap

Børn af enlige forsørgere på førtidspension, sættes i en vanskelig situation i forhold til at afslutte deres ungdomsuddannelse. Frem til de er 18 år vil deres forældre modtage ungeydelse og børnepenge som enlig forsørger. Fra det øjeblik barnet fylder 18 kan forsørgeren imidlertid ikke modtage disse ydelser. Afskaffes SU'en på ungdomsuddannelser, står enlige forsørgere på førtidspension altså i en situation, hvor de på grund af deres handicap har en indkomst, der er ganske meget lavere end en gennemsnitsfamilies. Denne problematik vil være en alvorlig forhindring for, at unge færdiggør deres ungdomsuddannelse.

Da studerende med handicap ofte har en lavere arbejdshastighed and andre sættes de i en dårligere udgangsposition, når de udelukkende har ret til SU i den normerede studietid. Det er ekstra problematisk for studerende med handicap, idet muligheden for at få hjælpemidler, særligt tilrettelagte materialer og andre former for kompensation er bundet op på samme tidsramme, som mulighederne for at modtage SU. Mulighederne for at få forlængelse af SU og specialpædagogisk støtte er allerede begrænsede i den nuværende lovgivning.

Regeringen forventer at spare 2 mia. kr. på denne del af 2020-planen, der er en gentagelse af Regeringens udspil til førtidspensions- og fleksjobområdet - 16 initiativer. DH fastholder den tidligere kritik:

DH mener, at aldersbegrænsning på førtidspension er et uacceptabelt forslag. Aldersbegrænsning tilsidesætter den konkrete og individuelle vurdering af den enkeltes arbejdsevne og muligheder for indsatser.

Forslaget vil ikke bringe flere unge med nedsat arbejdsevne i job. Man skaber ikke flere job til denne gruppe ved at gøre dem fattigere og skabe utryghed om deres forsørgelsesgrundlag. Konsekvensen er, at de vil modtage en forsørgelsesydelse på et langt lavere niveau. Det kan DH ikke acceptere og mener, at det er i modstrid med FN's handicapkonvention art. 28 om retten til en tilstrækkelig levefod og social tryghed, samt konventionens generelle principper om inklusion, lige muligheder for samfundsdeltagelse mv.

I stedet for førtidspension skal unge under 40 år tilbydes et udviklingsforløb, foreslår regeringen. Det er desværre fortsat uklart, hvad der ligger i forhold til selve indsatsen. Vi må understrege vigtigheden af at investere i mennesker gennem en rehabiliteringsindsats.

Men DH mener, at udviklingsforløb skal etableres på et ordentligt økonomisk niveau svarende til sygedagpenge. Regeringens forslag indebærer desværre markante økonomiske forringelser for denne gruppe, idet udviklingsforløbet foreslås gennemført på eksisterende ydelse. For mange vil det betyde nedsat kontanthjælp, og for nogles vedkommende i en uacceptabelt lang årrække. Det fremmer hverken helbredelse eller motivation, men bidrager til social eksklusion og fattigdom.

DH mener, forslaget om nedtrappet tilskud til en minimumssats er uacceptabelt og strider mod kompensations- og ligestillingsprincippet i dansk handicappolitik, hvor man yder det, man kan, og kompenseres for sit handicap. Der er reelt tale om en afskaffelse af fleksjobordningen som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning og indførelse af en social sikringsordning på førtidspensionslignende vilkår. Forslaget vil betyde en markant lønnedgang for rigtig mange mennesker med handicap, i modsætning til hidtil, hvor fleksjobordningen har bidraget til, at mange mennesker med funktionsnedsættelser har kunnet bevare arbejdsmarkedstilknytningen uden at blive økonomisk marginaliseret. DH må fastholde princippet om, at man skal kunne være selvforsørgende gennem et arbejde. DH vurderer, at forringelserne vil betyde færre i ordinær beskæftigelse, og flere på førtidspension.