DH mener om Førtidspension og fleksjob

Mennesker med handicap har ret til arbejde og ret til at kunne forsørge sig selv. Og det forudsætter både, at arbejdsmarkedet vil ansætte mennesker med nedsat funktionsevne, og at der er en velfungerende fleksjobordning. For uden den kan mennesker med varige begrænsninger i deres arbejdsevne ikke komme til at forsørge sig selv. For uanset om man så lokkede med 1 mio. kr. om året, vil en person med fx muskelsvind, afhængig af en kørestol og med nedsat funktion i armene, ikke kunne rejse sig, binde sine sko eller klø sig på hovedet. Heller ikke en trussel om lønnedgang på mange tusinde kroner om måneden, vil betyde, at denne person nogensinde kan klare et fuldtidsjob. Der er forskel på at ville og kunne. Men desværre glemmer toneangivende politikere og arbejdsgiverorganisationer det i debatten.

Når snakken falder på, at der er for mange på offentlige ydelser, og at flere skal i almindeligt fuldtidsjob, bliver pilen rettet mod førtidspensionister og personer i fleksjob. Der er for mange af slagsen, siger man. Hvorefter regeringen og Dansk Folkeparti har foreslået at skrue fleksjobydelsen nedad og gøre det vanskeligere at modtage førtidspension. Men forslaget bygger på mistillid til mennesker med handicap og en fejlagtig antagelse om, at handicap kan kureres.

Mennesker med handicap får ikke deres førlighed tilbage eller bliver kureret for deres psykiske lidelse, blot fordi man forringer fleksjobordningen og strammer kriterierne for førtidspension. Tværtimod er fleksjobordningen blevet en succes, fordi mange  mennesker med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet med deres kompetencer, og så de kan forsørge sig selv. Faktisk er der endnu mere potentiale i fleksjobordningen, for det viser sig, at den på nuværende tidspunkt ikke bruges særlig ofte i forhold til mennesker med sindslidelser. Det undrer i betragtning af, at det er denne gruppe, der kalder på størst politisk fokus i debatten om førtidspensionsreformen.

I stedet for at rette pilen mod ydelserne til de borgere, der enten er afhængige af en velfungerende fleksjobordning, eller en varig forsørgelse i form af førtidspension, bør politikerne sætte fokus på, hvordan vi reelt skaber et  arbejdsmarked med plads til alle. Det var intentionen med førtidspensionsreformen, men er langt fra lykkedes. Forebyggelse er et nøglebegreb i den forbindelse. Det skal sikres, at mennesker med nedsat arbejdsevne ikke udstødes fra arbejdspladsen. Allerede her skal den aktive og helhedsorienterede indsats sættes ind. Virksomheder og ansatte skal motiveres til både at fastholde og ansætte medarbejdere, der ikke fungerer 100%. Handicaporganisationerne stiller gerne op. Med andre ord skal der arbejdes på, at virksomhederne efterspørger den arbejdskraft, som mennesker med handicap repræsenterer. 

Endelig er det værd at bemærke arbejdsmarkedskommissionens ord om, at arbejdsudbuddet fra personer med nedsat arbejdsevne kan øges, men at denne gruppe ikke kan forventes at bidrage nævneværdigt til holdbarheden af de offentlige finanser. Det er med andre ord ikke blandt mennesker med nedsat arbejdsvene, der gemmer sig en stor arbejdskraftreserve. Så flyt fokus fra nedskæring af borgernes ydelser til en reel aktiv beskæftigelsesindsats, der udnytter de ressourcer mennesker med handicap besidder. 

Læs mere om førtidspension og fleksjob her