DH mener om inklusion i folkeskolen
I forbindelse med folketingsvalget har DH sat fokus på tre temaer, som er afgørende i handicappolitikken. Læs her om DHs holdning til Inklusion i folkeskolen
Kommunerne har præsenteret inklusion som et tiltag, der skal flytte ressourcer fra specialområdet til normalområdet. DH ønsker mere inklusion, men for DH kan inklusion aldrig være en spareøvelse. Vi frygter, at nogle kommuner vil se inklusion som en vej til at spare i stedet for en unik mulighed for at skabe bedre muligheder og uddannelsesforløb, der kan rumme alle. Det er afgørende, at inklusion ikke realiseres forkert. Inklusion er et helt centralt begreb i handicappolitikken.
Mere og bedre inklusion skal sikre, at alle børn bliver set og behandlet som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Det betyder også, at alle børn skal have en undervisning, der tilgodeser deres indlæringspotentiale. Alle børn er forskellige. De har forskellige ressourcer, indlæringsmetoder og –behov og forskellige tilgange til deres omgivelser og medmennesker. De børn, der går i en given skole eller klasse, bidrager alle ligeværdigt til at skabe skolekulturen. Inklusion betyder, at der er en mangfoldighedskultur, som medvirker til at alle børn oplever at blive anerkendt og værdsat. Skoler, hvor alle børn undervises sammen, er med til at gøre mennesker med handicap synlige i hverdagen. Uden synlighed ingen mangfoldighed, ingen inklusion og intet reelt fællesskab.
Vi betragter den fuldt inkluderende skole som et mål, som vi arbejder hen imod. Vi kan ikke etablere den fuldt inkluderende skole over en nat, men vi kan komme langt tættere på,end tilfældet er i dag.
Inklusion skal begynde med at inkludere de børn, det er lettest at give et kvalificeret tilbud i den almindelige skole. Det gælder f.eks. børn synshandicap eller børn med mildere indlæringsvanskeligheder, som på nuværende tidspunkt undervises i specialtilbud
Inklusion bør begynde i dagtilbuddet til småbørn. Overleveringen af oplysninger fra dagtilbud til skole skal fungere, og skolelederen har en forpligtelse til i god tid at tage kontakt til barn og forældre og til at planlægge og tilvejebringe i forhold til hjælpemidler, materialer og viden. Og inklusion stopper ikke efter folkeskolen, men fortsætter i efterfølgende uddannelse, f.eks. inden for ungdomsuddannelserne, hvor der også er behov for at sikre en optimal overgang fra det ene til det andet – og ofte planlagt i meget god tid pga. de særlige vilkår omkring børn og unge med handicap.
Inklusionen kan kun gennemføres, hvis lærere og andet pædagogisk personale er uddannede til at tage sig af opgaven. I dag findes intet overblik over kvaliteten af den efteruddannelse, som lærerne får. Efteruddannelsen skal strømlines, så der er sikkerhed for, at lærerne får uddannelse i inklusion, og at nogle lærere får uddannelse i mere specifikke færdigheder inden for f.eks. hjælpemidler og materialer. Også skolens øvrige personale og samarbejdsparter f.eks. kantinepersonale, chauffører, rengøring m.v. er vigtige parter i forsøget på at fremme inklusionen som koncept og udvikling i folkeskolen. Derfor skal også disse grupper sikres efteruddannelse og handicapspecifik viden.
Alt for ofte mødes børn med handicap og deres forældre negativt, når barnet skal påbegynde skolegangen. I den fuldt inkluderende skole, vil alle børn og forældre blive mødt med åbenhed, venlighed og kompetente resurser.
