DH mener om truslen mod retssikkerheden
I forbindelse med folketingsvalget har DH sat fokus på tre temaer, som er afgørende i handicappolitikken. Læs her om DHs holdning til at retssikkerheden er truet
Et velfungerende velfærdssamfund er blandt andet kendetegnet ved, at det tager hånd om de svageste og giver lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Rammerne findes i lovgivningen. Men lovgivningen er ikke tilstrækkelig til at sikre, at borgerne får de ydelser, som de har krav på efter lovgivningen. For at beskytte borgerne mod vilkårlighed i afgørelserne og sikre deres ret, er der brug for et effektivt og velfungerende klagesystem. Det er, hvad retssikkerhed handler om.
Derfor er det beskæmmende, at KL og toneangivende politikere med sit frontale angreb på klagesystemet, skaber tvivl om dets værdi. KL mener, klagesystemet er udgiftsdrivende, og at borgernes muligheder for at klage, derfor skal forringes. De vil i højere grad have lov til at bestemme et lokalt serviceniveau, som borgerne ikke skal kunne klage over. Man kan se scenariet for sig. 98 kommuner med hvert sit serviceniveau. I den ene kommune vælger man måske at fastlægge en egenbetaling i forbindelse med bevilling af hjælpemidler, mens man i en anden kommune beslutter, at man ikke kan få hjælp til at komme i seng efter kl. 21. Hvis kommunerne får magt, som de har agt, bliver folketinget sat ud af kraft. Man kan undre sig over, hvordan det kan komme så vidt i Danmark, at et forslag om at svække borgernes muligheder for at klage, ser dagens lys. Det handler om de borgere, der er fuldstændig afhængige af hjælp og bistand for at kunne fungere i hverdagen og deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.
Synspunktet bliver endnu mere grotesk set i lyset af, at påstanden om, at klagesystemet er udgiftsdrivende, ikke har hold i virkeligheden. Der er ikke sammenhæng mellem væksten af klagesager og de områder, hvor udgiftsudviklingen er. Mennesker med handicap bliver hængt ud som udgiftstunge, forgyldte og krævende mennesker, der belaster samfundsøkonomien på et udokumenteret og forkert grundlag. Uklædeligt for et velfærdssamfund.
Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for hele handicapområdet. Det vil sige alt fra bevilling af rollatorer og høreapparater til udvikling af de rigtige tilbud til mennesker med omfattende behov for hjælp i hverdagen. Det forudsætter et effektivt klagesystem. Ellers har det kommunale selvstyre ingen gang på jorden.
Kommunerne er samtidig blevet købmænd, der skal købe og sælge pladser og tilbud til hinanden. Den opgave løser de rigtig dårligt. Nogle kommuner er blevet grådige og lægger ekstra oveni i prisen, når de sælger til andre kommuner. Men den ekstra pris kommer ikke borgeren til gode. Tværtimod kører den kommunale grønthøstermetode blindt hen over hele handicapområdet. En spareøvelse, der rammer borgere med handicap hårdt og vilkårligt.
Lad os vende blikket fremad. Der er brug for både viden og nye løsninger på området. DH mener, det er nødvendigt med en ny model for finansiering på handicapområdet, så udgifterne fordeler sig bedre mellem kommuner. Det er hverken borgernes skyld eller klagesystemets skyld, at udgifterne stiger.
