DH's politik på beskæftigelsesområdet

Sag 09/240 - Dok. 9101/09 / kwk. Revideret aug. 2009

Danske Handicaporganisationers politikpapir på det beskæftigelsespolitiske område

DH arbejder for at gøre det danske arbejdsmarked rummeligt, så personer med handicap får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er, at flere personer med handicap kan blive i stand til at bidrage til samfundslivet på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge på lige fod med ikke-handicappede.

Derfor skal personer med alle typer af handicap inkluderes på det danske arbejdsmarked.

Beskæftigelse på ordinære vilkår er DH's fremmeste beskæftigelsesmål for personer med handicap. Som udgangspunkt skal personer med handicap derfor tilknyttes det ordinære arbejdsmarked, før de eventuelt overgår til støttet beskæftigelse (eksempelvis fleksjob eller job med løntilskud (skånejob)).

DH mener, at personer med handicap skal kompenseres på alle niveauer i forhold til deres specifikke behov for at blive selvforsørgende.

DH mener, at alle, der kan, skal ud og fastholdes på arbejdsmarkedet. Det gælder om at få en konstruktiv dialog med virksomhederne for at åbne arbejdsmarkedet - både for at fastholde og for at inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet.

DH mener, at det er særligt vigtigt at gøre en indsats for at få unge med handicap i arbejde. Det er en katastrofe, når unge, som har taget en uddannelse, ikke kommer ud på arbejdsmarkedet.

Beskyttet beskæftigelse

Nogle personer har et handicap, der betyder, at de ikke kan klare et ordinært arbejde eller et job med løntilskud. Hvis de ønsker en tilknytning til arbejdsmarkedet, mener DH, at beskyttet beskæftigelse kan være en mulighed.

Der eksisterer et stort behov for at udvikle den beskyttede beskæftigelse i Danmark, bl.a. gennem virksomhedsrevalidering. DH ønsker i så høj grad som muligt at få den beskyttede beskæftigelse væk fra institutionerne og ud på det ordinære arbejdsmarked, på almindelige virksomheder.

Der er et stort potentiale i at få nedbrudt de eksisterende barrierer på arbejdsmarkedet både for den enkelte person med handicap og for samfundet generelt. Erfaringer viser, at både personer med handicap, virksomhedsledere og medarbejdere kan profitere af, at flere personer med handicap kommer i arbejde.

DH ønsker derfor tiltag, der har til formål at nedbryde både de synlige barrierer, f.eks. manglende fysisk tilgængelighed og usynlige barrierer, f.eks. virksomhedernes fordomme og holdninger til mennesker med handicap i beskæftigelse. De barrierer, der eksisterer på det danske arbejdsmarked skal nedbrydes for at gøre arbejdsmarkedet rummeligt for personer med handicap.

Tilgængelighed på virksomheder - herunder til transport til og fra arbejde - er en forudsætning for, at beskæftigelse for personer med handicap er mulig. DH ser et stort beskæftigelsespotentiale i at forbedre denne tilgængelighed.

Fokus for formidlingsindsatsen skal tage udgangspunkt i de særlige behov, som personer med handicap har og skal gælde for den løbende og langsigtede indsats.

DH mener, at det i forbindelse med implementeringen af den nye enstrengede beskæftigelsesstruktur skal sikres, at jobcentrene har gode økonomiske incitamenter til at løfte indsatsen over for personer, som har et uudnyttet beskæftigelsespotentiale.

DH skal arbejde for, at der sikres faglig bæredygtighed i jobcentrene i forhold til beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap.

I forhold til ledige med handicap skal der rettes fokus på den enkeltes kompetencer og de kompensationsspørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med en given beskæftigelse. DH mener, at kompensationsspørgsmål skal løses som en praktisk foranstaltning.

Det er vigtigt, at der skabes forståelse for, at formidling af job til personer med handicap er en beskæftigelsesindsats. DH finder det afgørende, at beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap mentalt kommer 'ud af socialkontorerne' og ind i jobcentrene.

DH's undersøgelser viser, at kvaliteten i samarbejdet mellem den hidtidige kommunale og statslige del i jobcentrene har været stærkt svingende fra kommune til kommune. Derfor er det en vigtig opgave for DH, at holde øje med, at jobcentrene fremover fremstår som en enhed, hvor alle ledige, uanset forsørgelsesgrundlag behandles ligeværdigt med afsæt i individuelle kompetencer og behov.

Jobcentrene skal være sikre kompetente rådgivere, som kan give information og vejledning, til personer med handicap, om rettigheder og pligter i forhold til arbejdsmarkedet og virksomhederne.

DH vil arbejde for, at personer med handicap bliver en integreret del af jobcentrenes formidlingsindsats, og at jobcentrene yder den rigtige og nødvendige information både over for den ledige med handicap og virksomhederne.

DH arbejder for, at der sikres frit valg med hensyn til brug af private aktører samt for at sikre, at det arbejde, der udføres af private aktører, lever op til de krav, som bliver stillet til dem. I kommunerne skal der især skabes forståelse for og viden om brugen af de private aktører, som er specialiserede i formidling af job til personer med handicap. Det frie valg skal også gælde for personlig assistance og leverandører af tolkebistand.

Den ledige skal kunne skifte til anden aktør, hvis formidlingsindsatsen ikke lever op til de særlige forventninger, som personer med handicap har.

DH finder det afgørende at få udbredt kendskabet til de eksisterende kompensations- og støttemuligheder, så flere personer med handicap kan gøre brug af dem og komme ud på arbejdsmarkedet.

Overordnet er DH meget tilfreds med fleksjobordningen, som er med til at fastholde eller inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet med en indtægt, som sikrer økonomisk selvforsørgelse.

DH's positive holdning til fleksjobordningen skal ses i lyset af, at der er i dag godt 50.000 mennesker med nedsat arbejdsevne, som er ansat i fleksjob - og herigennem har opnået mulighed for at bevare eller skabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er en udvikling, som er sket over ganske få år. Det er tilsyneladende ”nemt” at etablere fleksjob, hvis ansøger selv kan finde det, og jobbet matcher. Det betragter DH som en succes.

DH mener, at en person, der er beskæftiget i eller visiteret til et fleksjob, skal have vilkår, der svarer til vilkårene for personer ansat i ordinære jobs.

DH arbejder for at rette op på de uligheder, der findes mellem arbejdsmarkedet for fleksjobbere og det ordinære arbejdsmarked: Ledighedsydelsen skal op på niveau med arbejdsløshedsdagpenge, fleksydelse skal op på niveau med efterløn, og der skal være de samme muligheder for at opnå en række særlige rettigheder som ved at udskyde overgangen til efterløn (mere lempelige pensionsfradrag og adgang til at optjene en skattefri præmie i form af et skattefrit engangsbeløb). Personer på ledighedsydelse, der fylder 60 år, skal ligestilles i forhold til 60-årige modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse. I dag kan man som 60-årig modtage ledighedsydelse i seks måneder, mens man som arbejdsløshedsforsikret kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse i 130 uger.

DH mener, at personer i fleksjob skal aflønnes efter kvalifikationer og lønniveauet på den pågældende virksomhed.

DH mener, at man skal kunne opretholde sit fleksjob efter det fyldte 65. år. Personer ansat i fleksjob skal sikres samme muligheder som ordinært ansatte for at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

DH arbejder for, at personer der er visiteret til et fleksjob, selv skal kunne vælge deres jobformidler.

Ledige på kontanthjælp, som er visiteret til et fleksjob, skal overflyttes til ledighedsydelse for at øge kommunernes incitament til i højere grad at leve op til deres pligt til at anvise fleksjob.

DH mener, at der skal langt mere kvalitet ind i kommunernes visitationspraksis. Der er brug for et kvalitativt løft i indsatsen, for at få de godt 13.000 personer, som befinder sig på ledighedsydelse eller kontanthjælp kommer i fleksjob. Det er denne ”fiasko”, der bør være i fokus for forbedringer og justeringer. DH mener, at det er helt afgørende, at sagsbehandlingen og visitationen i kommunerne er i orden, hvis ikke mennesker fortsat skal visiteres til ledighed.

Det er endvidere DH's vurdering, at mange kritikpunkter i forhold til fleksjobordningen kan henføres til uklar visitation. Styrkelse af visitationsprocessen er den vigtigste udfordring for at bevare en succes.

Det er vigtigt, at man vedligeholder den arbejdsevne, mennesker på ledighedsydelse har, mens de venter på et fleksjob. Ellers er man ikke arbejdsmarkedsparat, når jobbet kommer. DH mener, at mennesker visiteret til fleksjob skal have ret til tilbud om efteruddannelse og opkvalificering senest efter 6 måneders ledighed for herved at sikre, at de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer vedligeholdes.

DH mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det altid er de rigtige personer, der visiteres til fleksjob, eller om nogle i stedet burde ansættes i ordinær beskæftigelse eller have fået tilkendt en førtidspension.

DH mener, at der eksisterer for lidt viden om arbejdsmarkedet for fleksjobbere. DH ønsker derfor en grundig undersøgelse af hele fleksjobområdet, og hermed også et markant bedre statistisk materiale, som kan danne grundlag for indsatsen for ledige visiteret til fleksjob.

Der er brug for mere information til virksomhederne om etablering af fleksjob. DH mener, at administration af fleksjobordningen også skal forenkles, så den er mere smidig for arbejdsgiverne. Det er DH's vurdering, at fleksjobordningen administrativt og retsligt kan forbedres og effektiviseres, så flere mennesker med handicap med behov herfor kan nyde gavn af den.

DH mener ikke, at Isbryderordningen bliver udnyttet optimalt. Kendskabet til ordningen skal derfor spredes. DH arbejder for, at langt flere nyuddannede med handicap ved hjælp af Isbryderordningen kan opnå den fornødne erhvervserfaring til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

DH mener, at Isbryderordningen skal udvides til at gælde i mere end et år. Det skyldes, at personer med handicap, der eksempelvis er ansat på nedsat tid, kan have brug for mere tid til at dokumentere deres arbejdsevne. Samtidig skal Isbryderordningen udvides, så det bliver muligt at benytte ordningen, også selv om en persons uddannelsesmæssige baggrund er kortere end 18 måneder.

DH mener, at de førtidspensionister, der har en restarbejdsevne, og som har lyst til at arbejde, fortsat skal have mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet igennem ordningen om job med løntilskud til førtidspensionister. Det skal økonomisk kunne 'betale sig', for førtidspensionister at tage et job med løntilskud, hvorfor der ikke skal ske nedskæringer i førtidspensionen ved ansættelse i job med løntilskud.

Ordningen skal opprioriteres i kommunerne, så det bliver en reel ret for førtidspensionister at få et job med løntilskud og ikke som i dag, hvor det er op til den enkelte kommune om området prioriteres. Statsrefusionen bør forhøjes til samme sats, som er gældende for fleksjobordningen.

DH mener, at de lokale beskæftigelsesråd skal undersøge interessen for oprettelse af job med løntilskud blandt førtidspensionisterne, herunder hvilke typer job som førtidspensionister ønsker, og hvilke skånebehov som skal opfyldes.

DH skal aktivt medvirke til, at private og offentlige virksomheder i stigende grad viser 'rummelighed' over for førtidspensionister - såvel som andre grupper - som gerne vil arbejde.

Førtidspensionister skal gives mulighed for, ved hjælp af egentlig uddannelse, at kunne tilegne sig de kompetencer, som et job med løntilskud evt. kræver.

DH mener, at der fortsat skal være stort fokus på sygefravær. DH ønsker varighedsbegrænsningen i sygedagpengeperioden afskaffet hurtigst muligt.

DH arbejder for en ensartet praksis i kommunerne i form af en hurtig opfølgning for brug af bl.a. fastholdelsesmulighederne 'delvis syge- eller raskmelding', samt en hurtig afklaring af mulighederne for fremtidig omplacering på arbejdsmarkedet.

Opfølgning ved sygefravær og afklaring til arbejdsmarkedet skal ske med borgeren i centrum og tage afsæt i en, for borgeren, dækkende rehabiliteringsplan.

Administrationen af opfølgningen/afklaringen skal tilrettelægges, så det sikres, at ingen borgere ender i 'gråzonen' og derved uforskyldt bliver frataget retten til sygedagpenge.

DH skal sikre, bl.a. via de lokale beskæftigelsesråd, at kommunerne informerer og inddrager virksomhederne i fastholdelsesmuligheder på sygedagpengeområdet.

DH mener, at revalidering er vigtig og essentiel for mange personer med handicap, idet revalidering er en midlertidig foranstaltning, der sigter mod beskæftigelse enten på ordinære eller støttede vilkår. Muligheden for revalidering skal derfor fastholdes og udnyttes i langt højere grad, end det har været tilfældet i de seneste år.

Det er DH's erfaring, at mange kommuner ikke anvender revalideringsmulighederne. Derfor skal udviklingen inden for området undersøges for at opnå et nuanceret billede af, hvad der hhv. fører til succesfuld revalidering for de forskellige målgrupper, og hvilke revalideringsformer der er mindre succesfulde.

Unge med handicap, der ikke umiddelbart kan indgå i et fastlagt uddannelsesforløb og derfor ikke kan få udarbejdet en jobplan, skal have mulighed for at indgå i et forrevalideringsforløb.

DH finder det helt uacceptabelt, at disse unges forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp efter de særlige lave satser. Den lave kontanthjælpssats medfører, at disse unge på ingen måde har mulighed for at have et liv på samme vilkår som andre unge. DH arbejder for anstændige økonomiske vilkår for denne gruppe unge med handicap.

DH arbejder også for, at personer, der har været beskæftiget, og som af den ene eller anden grund får brug for revalidering, har mulighed for dette med revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag.

DH mener, at det er væsentligt, at personer med handicap, der ikke kompenseres tilstrækkeligt gennem SU-systemet, får mulighed for at vælge den uddannelse, der svarer til deres interesser og evner - og ikke kun den kortest mulige. Længevarende uddannelser kvalificerer oftere personen til arbejdsmarkedet.

DH arbejder også for, at personer, der får støtte gennem revalideringsbestemmelserne, får mulighed for at vælge uddannelse, også selv om varigheden af uddannelsesforløbet bliver mere end 5 år. DH arbejder for, at revalideringsforløb ikke skal være tidsbegrænset.

Adgang til et specialiseret, afklarende, afprøvende og udviklende revalideringsforløb på et regionalt revalideringstilbud (tidligere amtsligt revalideringstilbud) er også vigtig for mange mennesker med handicap. DH mener, at denne form for revalidering er væsentlig, og kommunerne derfor vedvarende skal bruge den.

DH arbejder for, at revalidering til beskæftigelse med løntilskud til førtidspensionister skal være en mulighed, uanset hvilken bestemmelse, man modtager førtidspension efter.

DH arbejder for indførelsen af en rehabiliteringsindsats med mulighed for udbetaling af en rehabiliteringsydelse. Formålet med en rehabiliteringsindsats er at fastholde eller inkludere mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på arbejdsmarkedet.

Rehabilitering er en kombination af revalidering, behandling og genoptræning. Det er en indsats, som kan være længerevarende, helhedsorienteret og sammenhængende, og inddrager muligheder og lovgivning fra både social-, uddannelses-, sundheds- og beskæftigelsesområderne..

DH mener, at også førtidspensionister skal have ret til en rehabiliteringsindsats. Førtidspensionen kan bevares undervejs i forløbet.

Se DH's forslag her:

http://www.handicap.dk/dokumenter/rapporter-notater/rehabiliteringsydelse

Få mere viden

Læs om støtte- og kompensationsordninger, der kan medvirke til at fastholde og integrere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet på Vidensnetværkets hjemmeside:

http://www.vidensnetvaerket.dk/ordninger

2