Politikpapir om klageråd
Dokument oprettet: 4. september 2007
Denne version: 11. september 2007
Sag 07/634 - Dok. 7443/07 /KP
DSI´s overordnede holdning
DSI mener principielt, at klagerådene bør nedlægges, og at alle klager på det sociale område skal behandles i det eksisterende sociale klagesystem (sociale nævn og Ankestyrelsen). Klagerådene er en pseudoklageinstans.
Så længe klagerådene eksisterer, skal der ske forbedringer af klagerådenes funktion, for at klagerådene lever op til lovens intentioner.
Så længe klagerådene eksisterer, vil DSI være repræsenteret og bidrage til at kvalificere rådenes arbejde.
Klagerådene skal ikke alene sammenkaldes i forbindelse med klagesager, men skal også varetage arbejdet med ”at følge udviklingen på området og medvirke til, at opgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætning”, som det fremgår af retssikkerhedslovens § 34.
Det er vigtigt, at klagerådene ikke kommer til at fungere som sagsforlængende instans.
Klagerådene bør ikke tillægges en egentlig afgørelseskompetence i enkeltsager, idet det stiller andre krav til rådenes sekretariatsmæssige bistand, sagernes forberedelse og medlemmernes forudsætninger.
Handicapområdet og ældreområdet skal adskilles. Udmåling af personlig og praktisk hjælp sker som oftest med udgangspunkt i en ældrekultur. I den offentlige og politiske debat sættes der lighedstegn mellem hjemmehjælp og ældre.
Men yngre mennesker med handicap kan også have behov for personlig og praktisk hjælp og behovene er forskellige fra ældres. For eksempel fordi de fortsat er aktive på arbejdsmarkedet eller i andre samfundsaktiviteter.
Eller forældre med handicap kan have behov for at modtage hjemmehjælp til at klare opgaver i forhold til deres børn.
DSI`s ønsker
DSI ønsker, at rammerne for rådenes arbejde styrkes, og at retssikkerheden for klageren forbedres ved en opstramning af både regelsættet og procedurer.
Ethvert medlem af klagerådet skal kunne få sat en sag på dagsordenen.
De allerede gældende sagsbehandlingsfrister for behandling af sager i de sociale nævn, skal tilsvarende gælde ved behandling af klagesager i klagerådene.
Der skal være klare retningslinjer for klagerådets opgaver og virke, for eksempel en standardvedtægt eller forretningsorden.
DSI skal udpege handicaprepræsentanten i rådene.
Antallet af handicaprepræsentanter i klagerådene skal udvides fra 1 til 2.
Kriterierne om at handicaprepræsentanterne skal være under 60 år og modtage førtidspension skal ophæves.
Der skal udpeges personlige stedfortrædere, som skal møde op i klagerådet, når de ordinære medlemmer ikke kan deltage.
De personlige stedfortrædere skal informeres og inddrages i arbejdet.
Udgifterne forbundet med arbejdet i klagerådene til transport, sekretærhjælp til blinde og ordblinde mv. skal problemfrit kunne dækkes.
Kommunernes servicedeklarationer og kvalitetsstandarder skal behandles i klagerådene.
Er klagerådet enig med klageren over kommunens afgørelse, bør sagen sendes direkte til Det sociale Nævn.
Kommunerne skal forpligtes til en grundig indføring af klagerådsmedlemmerne i arbejdet, og løbende tilbyde uddannelse til klagerådsmedlemmerne.
Informationen til borgerne om klagemulighederne skal forbedres.
Problemstillinger
Der er alt for stor forskel i kommunerne på, hvordan opgaverne i klagerådene varetages.
Det er DSI´s vurdering, at det blandt andet skyldes manglende formelle krav til arbejdets organisering og dårlig information.
Sagsforberedelsen er ofte mangelfuld. Sagerne er for dårligt forberedt og klagerådsmedlemmerne kan være henvist til at gennemgå sagerne hos kommunen samme dag eller dagen før.
I nogle kommuner er forvaltningerne for styrende i klagerådets arbejde.
I nogle tilfælde stoppes en sag i opløbet ved at personen tales fra at klage, via forvaltningerne eller klagerådets medlemmer, primært formanden. Alt for mange sager om utilfredshed behandles tilsyneladende uden om klagerådene.
Klagerådene identificeres ofte som en del af kommunen, bl.a. på grund af samme adresse.
I nogle kommuner mødes klagerådene kun sjældent, nogle steder slet ikke. Det er tilsyneladende ikke klart for alle kommuner, at klagerådene har andre opgaver end at behandle konkrete klagesager.
Sagsbehandlingstiden er meget forskellig. Der er ingen krav om svarfrister. Der er eksempler på meget lang sagsbehandlingstid.
Informationen er desværre ofte for dårlig. Både overfor hjemmehjælpsmodtagere og overfor klagerådsmedlemmerne. Der gøres for lidt opmærksom på klagerådets eksistens og funktion. Klagerådsmedlemmerne bliver generelt introduceret for dårligt til arbejdet i klagerådene.
Kommunernes udarbejdelse af servicedeklarationer og kvalitetsstandarder foregår i nogle kommuner alene i ældrerådene, hvilket er et problem, da §§ 83 og 84 ikke kun er målrettet til ældre.
Det er for sårbart, at der kun er en enkelt repræsentant for mennesker med handicap, set i lyset af, at ældrerådet har 3 repræsentanter. Samtidig er der problemer med suppleanternes inddragelse. I flere kommuner må man end ikke indkalde suppleanten, hvis repræsentanten ikke kan deltage i et møde.
Mange af DSI's klagerådsmedlemmer kan ikke få dækket udgifter i forbindelse med møderne, fx udgifter til transport og sekretariatsbistand til blinde.
Kvalitetsstandarder
Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang om året udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 83 og 84.
Det er ikke alle steder kommunerne finder anledning til at drøfte kvalitetsstandarderne i klagerådet, idet de er blevet behandlet i ældrerådene. Både ældreråd og handicapråd samt klagerådet bør høres om kvalitetsstandarder af betydning for arbejdet.
Handicaporganisationerne er imidlertid ikke repræsenteret i ældrerådet, og er dermed i nogle kommuner afskåret fra at medvirke ved drøftelserne af kommunens kvalitetsstandarder.
Det finder DSI kritisabelt, da personlig og praktisk hjælp ikke alene retter sig mod ældre, men i høj grad kan være den relevante hjælp for personer med handicap uanset alder.
Dertil kommer, at klagerådenes opgaver også er at følge udviklingen på området og medvirke til, at opgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger.
Forudsætningen herfor er, at blandt andet kvalitetsstandarder også behandles i klagerådene. DSI vil arbejde aktivt for, at det bliver tydeliggjort i lovgivningen.
3
