Den 11. januar 2006

J.nr. 4309.224

Handicapområdet i kommunerne - anbefalinger fra DSI

Kommunalreformen har lagt nye opgaver ud til kommunerne. Før var det kommunale handicap-område (i mange kommuner) ret beskedent. Nu omfatter det snart alle aspekter af handicappedes dagligdag.

Vi har skrevet dette notat for at pege på nogle af de områder, hvor kommunen skal spille en rolle. Og vi har også forslag til, hvordan man kan sikre de bedst mulige vilkår for kommunens borgere med handicap.

Indhold

DSI ser frem til de nye handicapråd. DSI mener, at handicaprådene må forholde sig til alle kommunens politikområder. Derfor bør handicaprådet have en bred faglig sammensætning og ansvaret bør placeres under borgmesterkontoret. DSI finder det vigtigt, at kommunerne formulerer en handicappolitik, kombineret med en konkret handlingsplan for udviklingen af handicapområdet. Det er vigtigt, at alle rådets medlemmer kompenseres både med nødvendig sekretærhjælp mv. og om nødvendigt med tabt arbejdsfortjeneste.

DSI anbefaler, at handicaprådet kommer hurtigt i gang efter den 1. april 2006, og at det bliver så stort og politisk/fagligt bredt sammensat som muligt, at det placeres som et ansvarsområde under borgmesteren, og at den lokale DSI-afdeling inddrages i dette arbejde.

Med kommunalreformen har kommunen ansvaret for stort set alle tilbud til mennesker med et handicap og deres pårørende. Det kan være specialundervisning for børn og voksne, botilbud, genoptræning, hjælpemidler, sociale ydelser, beskæftigelsestilbud osv. Dertil kommer, at man som borger - også med et handicap - skal kunne benytte kommunens tilbud og informationer herom på lige fod med andre. Dette kræver tilgængelighed på alle planer.

Med det større ansvar i forhold til mennesker med handicap bliver det særdeles vigtigt, at kommunen sørger for, at handicap er implementeret i alle politikområder. Kommunen bør formulere en handicappolitik, som indeholder visioner og mål for, hvordan kommunen fremover ønsker at tilrettelægge og udvikle sine tilbud til kommunens borgere med handicap og deres pårørende. Der bør afsættes de nødvendige midler og sættes tidsrammer for dens gennemførelse og opfølgning.

DSI mener, at en kommunal handicappolitik skal tage sit udgangspunkt i FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Alle forvaltningsenheder skal tage ejerskab for handicappolitikken og dens gennemførelse. Derfor kan uddannelse af medarbejdere på såvel ledelsesplan som på sagsbehandlerniveau i bl.a. FN's standardregler være nødvendigt og ønskeligt.

DSI anbefaler, at handicaprådet inddrages i arbejdet med at formulere en handicappolitik, og at denne implementeres i alle kommunens politikområder og godkendes af kommunalbestyrelsen.

For DSI er det afgørende, at de specialiserede tilbud til mennesker med handicap fortsat kan opretholdes og videreudvikles. Når kommunen skal tage stilling til, hvilke konkrete tilbud den ønsker at overtage fra amterne, må det ske på et fagligt, kvalificeret grundlag. Når kommunerne ”hjemtager” institutioner og tilbud kan det få betydning for regionernes forudsætninger for at opretholde og udvikle tilstrækkeligt specialiserede tilbud til målgrupper med særlige behov. DSI mener derfor, at samarbejdet kommunerne indbyrdes og med regionen er meget væsentligt. DSI's bekymring i forhold til kommunernes hjemtagelse af institutioner og tilbud er, at specialtilbuddene forsvinder, at den faglige udvikling vanskeliggøres, og at mennesker med forskellige handicap blandes sammen i sociale tilbud, så spidskompetencer udvandes.

DSI anbefaler, at der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan kommunen vil drive og udvikle de tilbud, den hjemtager, at kommunen samarbejder med de øvrige kommuner om en fælles planlægning, og at DSI inddrages i overvejelser forud for beslutning om overtagelse af amtslige opgaver.

DSI prioriterer borgernes frie og ubureaukratiske adgang til specialrådgivning og udredning. I dag kan borgerne fx selv rette henvendelse til amtets kommunikationscenter med henblik på fx specialundervisning eller afprøvning af kommunikationshjælpemidler. Når kommunerne overtager hjælpemiddelcentraler og kommunikationscentre har kommunerne mulighed for at kunne indskrænke den frie adgang. Kommunen har ret til at visitere til voksenspecialundervisning, men har retten til at udlægge denne til lederne af voksenspecialundervisningen. Med hensyn til VISO kan borgeren selv rette henvendelse, når der er behov for specialrådgivning. Men hvis borgeren har behov for udredning af sine særlige behov, skal kommunen visitere borgeren til VISO.

DSI anbefaler, at borgerne får fri adgang til de specialiserede tilbud, som kommunen overtager fra amtet, og at adgangen til specialiseret rådgivning og undervisning bliver åben og ubureaukratisk for mennesker med handicap.

For DSI er det afgørende, at mennesker med behov for voksenspecialundervisning kan få et kvalificeret tilbud. Det er afgørende med et samarbejde kommunerne imellem og med regionen, hvor disse fortsat har kommunikationscentre (tilbuddene på kommunikationscentrene kan ligge i regionen, hvis kommunerne ikke hjemtager dem). Især da undervisningen forankres i kommunerne og mange kommuner ikke vil have tilbud til alle handicapgrupper. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at alle undervisningsbehov skal dækkes inden for en rimelig geografisk radius.

DSI anbefaler, at kommunen udlægger visitationskompetencen til lederne på de voksenspecialundervisningscentre, som kommunen benytter. Kompetencen bør udlægges, hvad enten der er tale om kommunens egne tilbud eller tilbud, som drives i og af nabokommunen.

Langt den meste specialundervisning for børn bliver samlet i kommunerne, der derfor også har en forpligtelse til at kunne rådgive fagligt og sagligt. Kommunen (og borgerne) kan bede om rådgivning hos VISO. VISO kan desuden understøtte den udredning, kommunen forestår - de kan f.eks. rådgive PPR.

DSI mener, at det er afgørende vigtigt, at forældrene har muligheder for at få et godt samarbejde med kommunen. Særligt da borgerens retsstilling på området er svag. Forældre kan kun klage over kommunens afgørelser til klagenævnet for specialundervisning, hvis deres børn modtager mere end 12 timers specialundervisning pr. uge.

DSI anbefaler, at der etableres et tæt samarbejde med kommunen med henblik på at få de bedste muligheder for at inddrage forældres og børns erfaringer og ønsker i indsats og tilbud.

For DSI er det afgørende, at der er kvalificeret viden til stede - om beskæftigelsesindsatsen i forhold til personer med handicap - i de kommende jobcentre fra 1. januar 2007. I den nye struktur får alle jobcentrets medarbejdere til opgave at kunne yde den rigtige og kvalificerede indsats overfor personer med handicap - eller henvise til én, som kan. Det kræver efteruddannelse af både statslige og kommunale medarbejdere i jobcentret. Til støtte for jobcentrenes indsats etableres (så vidt DSI er orienteret) regionale specialistfunktioner til at varetage og udvikle beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap. DSI mener, at beskæftigelsesregionens specialistfunktion skal være et kraftcenter og sikre en optimal og kvalificeret beskæftigelsesindsats overfor personer med handicap - uanset den enkeltes grad af funktionsnedsættelse.

DSI ønsker at understrege kommunens fortsatte pligt til at formidle fleksjob til de ca. 15.000 personer, der på landsplan befinder sig på ledighedsydelse eller kontanthjælp efter visitering til fleksjob. Revalideringsområdet bliver kommunalt. Når kommunen tager stilling til, hvilke revalideringsinstitutioner den fremtidig vil og kan drive, må det ske på et fagligt og kvalificeret grundlag og i samarbejde med andre kommuner. Revalideringsindsatsen skal fastholdes - og gerne udbygges - da kvalificeret revalidering er essentiel for tilknytningen til arbejdsmarkedet for mange personer med handicap. Den beskyttede beskæftigelse ligger beklageligvis stadig under socialforvaltningen i de nye kommuner - som en del af lov om social service. Det er vigtigt for DSI, at den beskyttede beskæftigelse sammentænkes med jobcentrets øvrige aktiviteter.

Jobcentrene skal være indgangen til beskæftigelsesindsatsen for personer med ledighed. Det betyder, at indsatsen i relevant omfang skal koordineres med andre af kommunens forvaltninger.

DSI anbefaler stor politisk bevågenhed for at sikre, at den rette faglige ekspertise er til stede til at løfte handicapindsatsen i jobcentret og inden for beskæftigelsesregionen. DSI ønsker at inddrages i overvejelserne forud for beslutning om overtagelse af amtslige revalideringsinstitutioner.

De lokale beskæftigelsesråd er særdeles vigtige for DSI, da det her er muligt at påvirke den lokale indsats for at få flere personer med handicap tilknyttet og fastholdt på arbejdsmarkedet. Herunder også projekter, der er målrettet de svageste inden for handicapgruppen. DSI har krav på to pladser i de lokale beskæftigelsesråd. DSI vil opfordre kommunen til at yde økonomisk støtte til møder såvel som forberedelse til de repræsentanter, der har behov for støtte til handicapbetingede merudgifter - eksempelvis tolkning og oversættelse af materiale til blindskrift, såvel som til transportudgifter mv.

DSI anbefaler, at det lokale beskæftigelsesråd nedsættes så hurtigt som muligt i 2006, sådan at det kan være vejledende i forhold til at sikre, at handicapindsatsen vil blive løftet på en mest mulig kvalificeret måde i jobcentret fra 1. januar 2007.

For DSI er det afgørende, at kommunen i sundhedscentrene får nogle kvalitetsmæssigt optimale løsninger. Det er vigtigt at sikre, at sundhedscentrene ikke kommer til at ligne små hospitaler, og at man lader den specialiserede behandling foregå på hospitalerne.

DSI mener, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats meget vel kan ligge på sundhedscentre, ligesom dele af genoptræningen også ville kunne finde sted her. Der kan ligeledes være fornuft i at lade noget af indsatsen mod misbrug foregå på de lokale centre.

DSI ser dog med bekymring på den risiko, der kan være for, at de forskellige sundhedscentre får vidt forskellige kvalitetsniveauer. Det skal sikres, at der er en direkte vej fra de højt specialiserede funktioner på lands-/landsdelsniveau og ud i sundhedscentrene. Det er derfor vigtigt, at kommunerne prioriterer disse centre højt og tilfører dem de nødvendige ressourcer.

DSI anbefaler: At der kommer en udstrakt grad af brugerinddragelse i planlægningen og udformningen af sundhedscentrenes tilbud. Dette kan f.eks. ske i form af brugerdeltagelse i bestyrelser og/eller egentlige brugerråd.

Det er i forbindelse med sundhedsaftalerne, at kommuner og regioner fastsætter niveauet og kvaliteten af sundhedsydelserne, og de vil derfor være meget vigtige for DSI's medlemmer. For DSI er det afgørende, at sundhedsaftalerne mellem kommunerne og regionen kommer til at forløbe som et åbent og gennemskueligt forløb, hvor alle interessenter på området kan få lov til at byde ind og komme med ønsker/argumenter. Det vil klart være i kommunernes og regionernes interesse at lade brugerorganisationerne få indflydelse på disse sundhedsplaner, idet man fra starten vil kunne fastlægge et acceptabelt niveau og undgå fejl og misforståelser, som kan vise sig dyre at rette op på i længden.

DSI anbefaler: At der i udformningen af sundhedsaftalerne bliver en udstrakt grad af brugerinddragelse.

For DSI er det afgørende, at kommunerne i forbindelse med varetagelsen af genoptræningsindsatsen tilstræber at følge det brede rehabiliteringsbegreb, således som det er defineret i Hvidbogen om Rehabilitering (2004 - hentes på www.marselisborgcentret.dk). Definitionen slår fast, at rehabilitering skal være et forløb på brugerens præmisser og tage udgangspunkt i brugerens behov og ønsker, da brugeren er den eneste, som er med hele vejen i et forløb. Det er derfor vigtigt for DSI, at kommunerne i videst muligt omfang ser rehabiliteringsforløbet som en tværsektoriel, sammenhængende indsats, som udover sundhedsområdet, også kan involvere social-, beskæftigelses- og uddannelesesområdet. Det er nødvendigt, at de forskellige forvaltninger kan arbejde sammen om dette for at give den enkelte bruger det bedst mulige rehabiliteringsforløb. Samtidig er det også vigtigt, at kommunerne nøje følger de af regionen udarbejdede genoptræningsplaner, således som loven forpligter dem til. Denne opgave har der desværre ikke været så stor fokus på fra kommunernes side hidtil.

DSI anbefaler: At kommunerne tænker rehabiliteringsforløb ind i en tværsektoriel og sammenhængende indsats og tager udgangspunkt i den enkelte bruger og dennes behov.

Hjælpemiddelområdet overgår i den kommende struktur til kommunerne. Dog kan de enkelte kommuner beslutte at indgå i fælleskommunale samarbejder, hvis det skønnes nødvendigt. DSI mener, at det er vigtigt, at den enkelte borger, der har behov for hjælpemidler, oplever at være tæt på den optimale rådgivning og beslutningsproces, når hjælpemidlet skal bevilges. Derfor vil det være helt afhængigt af de enkelte kommuners ressourcer og faglige kompetencer om dette bedst placeres i kommunen, eller om kommunen skal søge at placere rådgivningen og kompetencen for hjælpemidler i fælleskommunalt regi. Der skal fokuseres på, om de enkelte kommuner rent faktisk kan løse opgaven. Dette er selvsagt mest relevant på mere specialiserede områder, især med hensyn til den viden og kompetence, der før var placeret i de amtslige hjælpemiddelcentraler.

DSI mener, at kommunerne skal sætte behovet hos den enkelte borger med handicap så højt, at kompetent rådgivning vægtes mere end umiddelbare rationaliseringsgevinster. Derfor skal nærhedsprincippet fastholdes, hvis det er forsvarligt med henblik på samtidig at sikre en kompetent rådgivning. På den anden side sætter brugeren - naturligvis - kompetent rådgivning højere end nærhed til beslutningstagerne på hjælpemiddelområdet.

DSI anbefaler, at den enkelte kommune åbent og ærligt vurderer egne kompetencer på hjælpemiddelområdet - med udgangspunkt i at tilfredsstille behovet hos borgere med funktionsnedsættelser optimalt - og ud fra disse vurderinger tager stilling til, i hvilket omfang, man selv kan løfte området. Alternativt bør man løse dette i større enheder og i fællesskab med andre kommuner.

DSI mener, at IT- og kommunikationsteknologi er meget vigtig for inklusion af mennesker med handicap. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle kommunernes borgerrettede edb-systemer gøres tilgængelige for alle, så borgere med funktionsnedsættelser også kan bruge dem. Det sikrer adgang for alle borgere til den kommunale service og kommunikation.

DSI anbefaler, at kommunerne stiller krav om tilgængelighed ved bestilling af nye edb-systemer eller ved større opdateringer til eksisterende systemer. Udbudværkstøjskassen, som Kompetencecentret IT for Alle (KIA) har udviklet, bør bruges, når der udarbejdes kravspecifikationer. Udbudsværktøjskassen indeholder de elementer, der skal være til stede, for at edb-systemer bliver tilgængelige for alle. Desuden er det vigtigt efterfølgende at teste, om edb-systemerne lever op til de krav om tilgængelighed, som udbudsværktøjskassen stiller.

Som et resultat af kommunalreformen skal der oprettes mindst et trafikselskab i hver enkelt region. Selskaberne skal primært varetage bustransport. Det vil sige, at selskaberne også kommer til at tage sig af den individuelle handicapkørsel. DSI mener, at det er vigtigt, at handicaporganisationerne inddrages i selve planlægningen for at sikre størst mulig tilgængelighed til den offentlige transport, samt for at sikre, at der bliver et højt serviceniveau på den individuelle handicapkørsel.

Trafikselskaberne må etablere en handicappolitik så det sikres, at bygningsanlæg som terminalbygninger, stoppesteder m.v. er tilgængelige for alle. Desuden skal det kørende materiel være fuldt tilgængeligt, sådan at adgang til materiellet er tilgængeligt, at informationer er tilgængelige for alle (også blinde, svagtseende, døve og hørehandicappede).

For den individuelle handicapkørsels vedkommende er det DSI's holdning, at det skal sikres, at mennesker med funktionsnedsættelser, der ikke er i stand til at benytte anden offentlig transport, kan opnå den samme service som dem, der benytter ”almindelig” offentlig transport. Det vil sige, at muligheden for at være selvhjulpen på samme måde som alle andre i det offentlige trafiksystem skal være til stede.

DSI anbefaler, at der oprettes et brugerråd for hvert trafikselskab, der etableres. Brugerrådet skal løbende drøfte serviceniveauet for den individuelle handicapkørsel samt sikre løbende planlægning af tilgængelig offentlig trafik indenfor selskabets område. Brugerrådet skal desuden kunne drøfte klager over handicapområdet, der er fremsat overfor Trafikselskabet.

Kommunerne får fremover hele myndighedsansvaret for mennesker med handicap. DSI mener derfor, det er vigtigt, at HELE forvaltningen, uanset hvordan den er organiseret, bliver klædt på til at klare de mange nye opgaver.

DSI anbefaler, at kommunen tager initiativ til at gennemføre den nødvendige (efter)uddannelse af personalet i forvaltningen, således at kommunen kan leve op til de fremtidige kvalitative krav til sagsbehandling, rådgivning o.l. på hele det handicappolitiske område - og i alle dele af forvaltningen.

Det er for DSI vigtigt, at kommunerne efterlever et af de grundlæggende handicappolitiske principper i Danmark, nemlig sektoransvarlighedsprincippet. Handicappolitik er ikke (kun) socialpolitik - og derfor skal hver enkelt forvaltningsgren i kommunen forholde sig til handicapspørgsmål og -problematikker indenfor sit eget område.

DSI anbefaler, at personalet i forvaltningen i forbindelse med deres (efter)uddannelse gøres bekendt med de grundlæggende handicappolitiske principper om sektoransvarlighed, kompensation og lige muligheder for alle.

8