DH's politikpapir om grundskolen
Dokument oprettet 06.07.2009
Sag 09/373 - Dok. 3032/10 SIH/kft
DH's politikpapir om grundskolen
Alle børn har ifølge FN's Handicapkonventions artikel 24, stk. 2, ret til kvalificeret og gratis undervisning. Undervisningen skal være fuldt tilgængelig og den skal kunne foregå i det almindelige uddannelsessystem.
Tilgængelighed
FN's Handicapkonventions artikel 9 beskriver den tilgængelighed til undervisningens lokaliteter, materialer og pædagogik, som er en forudsætning for, at borgerne kan nyde rettighederne givet via konventionen. Artikel 2 handler om universelt design, der betyder, at materialer og bygninger skal være indrettet sådan, at alle kan benytte dem. Skolen skal inkludere børn, der har vidtgående og sammensatte handicap, og dermed også har behov for at få tilgodeset meget forskelligartede behov for tilgængelighed. DH anser kun skolen for at være fuldt tilgængelig, hvis der er befordring for de børn, der har behov for det, og tilstrækkelige og kvalificerede materialer, hjælpemidler og anden nødvendig kompensation til rådighed for eleverne, herunder instruktion i at benytte hjælpemidlerne.
Inkluderende undervisning
For DH betyder inklusion, at undervisning for børn med funktionsnedsættelse sker i folkeskolens fag og emner. Omfang og niveau skal være rettet til, så det passer til det enkelte barns ressourcer og funktionsniveau, og alle drenge og piger, der overhovedet kan, skal undervises i hele pensum og på et niveau, der sigter på at tage afgangsprøve. Undervisningen finder sted i regi af lovgivningen om folkeskolen og frie grundskoler, uanset om undervisningen foregår som enkeltintegreret med støtte, i specialklasse eller på specialskole, uanset om det foregår i kommunalt eller regionalt regi, og uanset hvor specialiseret indsatsen er.
Børn med handicap skal deltage i undervisning i en almindelig klasse, så længe det overhovedet understøtter barnets læringsmuligheder og tarv. I tilfælde hvor barnets tarv og læring ikke kan tilgodeses i den almindelige klasse ved brug af hjælpemidler, støtte og kompensation, kan løsningen være, at barnet i dele af skoletiden eller hele skoletiden er i en specialklasse eller -skole.
Kvalitet i undervisningen
Uanset hvor skolegangen foregår, skal barnet udfordres maksimalt og hele skolens struktur og kultur skal afspejle intentionen om at give barnet mulighed for at udnytte sit læringspotentiale fuldt ud. Undervisningen skal være af høj kvalitet og lige så kvalificeret, som undervisningen til børn, der ikke har funktionsnedsættelser. DH erfarer, at grundskoleundervisningen til børn med handicap i mange tilfælde ikke har den tilstrækkelige kvalitet. Drenge og piger med handicap bliver ikke udfordret, og deres resultater er derfor langt fra, hvad de kunne opnå, hvis undervisningen reelt tog højde for barnets læringspotentiale.
Specialundervisning skal ikke være ”skemakit” for lærere, der mangler lidt timer, ligesom lærere, der giver støtte til børn med handicap eller underviser i specialklasser, ikke kan trækkes over i almindelig undervisning, når der mangler en vikar.
Visitation og frit skolevalg
For børn med vidtgående behov skal der foretages en psykologfaglig udredning og visitation til specialundervisning og støtte. Udgangspunktet for visitationen er det enkelte barns situation, uanset om der er tale om et barn med eller uden en diagnose. Børn med handicap mister værdifuld tid til undervisning, når der er ventetid på udredning, visitation og etablering af tilbud. I disse tilfælde må kommunen forpligtes til at give mulighed for forlængelse af skolegangen, og give erstatningsundervisning for hver eneste time barnet er gået glip af.
Når visitationen er foretaget, så må barn og forældre i samarbejde have samme muligheder for frit valg af skole, på samme måde som andre børn og deres forældre har mulighed for at vælge skole.
Sygdom
Børn med handicap har generelt mere og/eller hyppigere sygdom end andre børn. I praksis går de glip af lærdom og viden og mister muligheder både i forhold til at indgå i samarbejde med andre børn i skolen og i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder. Bekendtgørelsen om sygeundervisning må strammes op og den må klart tilkendegive, at det er skolens og kommunens ansvar at børn der ofte er syge får undervisning som erstatning for det de mister, når de ikke kan komme i skole.
Senere skolestart skal være mulig
Lovgivning, regler og kommunal praksis understøtter, at det er barnets biologiske alder, der er bestemmende for, hvornår et barn påbegynder og afslutter skolegangen. Nogle børn med handicap er først klar til undervisning lidt senere end andre børn. De opnår ikke udbytte af deres undervisning, når de skal påbegynde skolegangen, inden de er parate. Derfor skal der være bedre muligheder for at foretage en individuel vurdering, der bestemmer, hvornår skolegangen påbegyndes. Børn, der ikke kan kapere så meget undervisning pr. dag, skal have lov til at strække skolegangen over flere år.
Kommunens ansvar for undervisning og sammenhæng i indsatsen
Kommunen skal tilbyde alle børn i den skolepligtige alder undervisning. Det sker jævnligt, at et barn med handicap har perioder uden undervisning. Det sker, når kommunen ikke kan give barnet kvalificeret undervisningstilbud, og heller ikke kan finde en lærer, der kan give individuel undervisning, til der kan etableres muligheder i en passende skole.
Kommunen har ansvar for at sikre sammenhæng i hele indsatsen. Det må ikke være barnets og forældrenes opgave at koordinere, at barnet får den tilstrækkelige støtte, ligesom det ikke må være barnets og forældrenes problem, om kommunen kan finde ud af at bevilge støtte efter de rigtige bestemmelser.
Lærernes uddannelse og kvalifikationer
Kvalificeret undervisning til børn med handicap stiller store krav til skolens lærere. Har læreruddannelsen ikke de rette elementer, lades den enkelte lærer og det enkelte barn i stikken. Det skal være en del af den generelle læreruddannelse, at lærere skal have viden om handicap og om specialpædagogiske metoder, materialer, hjælpemidler og kønsspecifikke problemstillinger i relation til specialpædagogik, så lærernes forudsætninger er i top. Liniefaget i specialpædagogik er genindført og det er meget væsentligt, at et tilstrækkeligt antal lærere vælger faget og kan supervisere kolleger, støtte enkeltelever og undervise i specialklasser og på specialskoler. DH ønsker, at liniefaget evalueres, således at faget kan udvikles kvalitativt.
Alle skolens lærere skal have et basiskendskab til specialpædagogik. Der er ikke plads til ”privatpraksiserende lærere” i skolen længere. En mindste kvalitet skal sikres og det skal være en del af den enkelte lærers daglige arbejde at blive superviseret i forhold til klasseundervisningen og i relation til enkelte elever. Alle lærere skal have lært at modtage supervision og at være parate til at revidere og modificere egen praksis. Skolelederen har ansvar for, at alle skolens ansatte har viden om at omgås mennesker med funktionsnedsættelser, således at børn og unge med funktionsnedsættelse har optimale muligheder for at deltage i skolens aktiviteter.
Endelig er det væsentligt, at der er såvel kortere som længere efteruddannelsesmuligheder, så skolen hele tiden er forsynet med lærere med viden om pædagogik og støtteforanstaltninger, særlige materialer, hjælpemidler og anden kompensation. Kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at lærerne har de rigtige og tilstrækkelige muligheder for efteruddannelse.
Forskning og udvikling
Der må forskes, eksperimenteres og udvikles langt mere end hidtil i forhold til at kvalificere og udvide mulighederne for, at børn med handicap undervises i almindelige klasser. Der skal forskes mere i specialpædagogiske metoder og hjælpemidler, og det skal sikres, at forskningsresultaterne benyttes i hverdagen på skolerne. Videnscentre, højt specialiserede skoler og VISO skal være naturlige samarbejdspartnere for at sikre en høj og fælles standard.
Vejledning til videre uddannelse
Børn med funktionsnedsættelser har brug for mere vejledning end andre børn, da der skal tages højde for samspillet mellem støtte, hjælpemidler, materialer, selve uddannelsen og handicappet.
I forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse er det særlig vigtigt, at uddannelsesvejlederen udfylder sin rolle som ansvarlig koordinator. Vejlederen skal sikre, at hjælpemidler, støtte, kompensation og information er kvalificeret og på plads til tiden. Det gælder både i forhold til den unge og i forhold til den ungdomsuddannelse, den unge skal gå på. Vejlederne må opkvalificeres i forhold til spørgsmål om etik i omgangen med mennesker med funktionsnedsættelser og om hvor der kan hentes viden og rådgivning omkring specialpædagogiske metoder, materialer og hjælpemidler. Vejlederne skal også kvalificere deres viden om overgangen til ungdomsuddannelse, de forskellige uddannelsesinstitutioner og mulige støtteformer, samt muligheder i det videre uddannelsesforløb.
Børnene og de unge skal høres
Børn med handicaps indflydelse på skolen skal styrkes. Børn har ret til at udtrykke deres mening og blive hørt, både i henhold til Børnerettighedskonventionens artikel 12-16 og Handicapkonventionens artikel 7. I hverdagen er der høj grad af tilbøjelighed til at underkende piger og drenge med handicaps ret til at udtrykke meninger. Voksne synes det tager tid, oplever det som besværligt, irrelevant eller måske endda provokerende. Retten til at blive hørt gælder, hvad enten der er tale om børn med handicap på almindelige skoler, i specialklasser eller specialskoler. Alle steder har børn ret til at give udtryk for deres mening og til indflydelse bl.a. gennem elevråd. Hvor børn med handicap går i almindelige skoler, har lærere og andre voksne en forpligtelse til at støtte børn i at udvikle en demokratisk beslutnings- og diskussionskultur, der anerkender behov og synspunkter hos minoriteter.
Forældre til børn med handicap skal i skolebestyrelsen
Forældre til elever i specialklasser må sikres minimum en repræsentant i skolebestyrelserne. Repræsentanten skal være med til at sikre kommunikation, indflydelse og sammenhæng mellem kvalitet og indsats i almindelige og specialklasser. Skolen er økonomisk trængt, og mange forældre til helt almindelige børn har ingen viden om, hvordan behovene er i skolens specialklasser. Derfor kan det for de forældre se forholdsvis uproblematisk ud at flytte ressourcer fra specialklasser til de almindelige klasser.
Klageadgang
Forældre og elever skal have klageadgang i forhold til alle former for specialundervisning i både folkeskolen og i frie grundskoler og efterskoler. Klagesystemet skal være kvalificeret, og det skal kunne behandle de indgivne klager i en hastighed, således at afgørelsen får reel betydning for elevens skolegang i det skoleår, som klagen vedrører. Børnerettigheds- og Handicapkonventionen må spille en langt større og mere tydelig rolle i klagesystemets arbejde, og det bør komme til udtryk i de afgørelser, der sendes til familierne.
De relevante artikler fra Handicapkonventionen og Børnekonventionen
Artikel 24 - Uddannelse (Handicapkonventionen)
1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på:
at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed,
at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet, såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud,
at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund.
2. Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre:
at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap,
at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor,
at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov,
at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse,
at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giver størst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet om fuld inkludering.
3. Deltagerstaterne skal gøre det muligt for personer med handicap at lære livs- og socialt udviklende færdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder:
fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorer,
fremme indlæringen af tegnsprog samt fremme døvesamfundets sproglige identitet,
sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling.
4. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at beskæftige lærere, herunder lærere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk og personale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt undervisningsmetoder og -materialer til støtte for personer med handicap.
5. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap.
Artikel 9 - Tilgængelighed (Handicapkonventionen)
Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold, skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for:
bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser
informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og nødberedskab.
2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til:
at udvikle, udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden,
at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives til offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for personer med handicap,
at sørge for, at involverede aktører undervises i de problemer med tilgængelighed, som personer med handicap står over for,
at sørge for, at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlæselige og letforståelige former,
at sørge for forskellige former for bistands- og formidlingspersoner, herunder hjælpere, oplæsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette tilgængeligheden til offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter,
at fremme andre passende former for bistand og støtte til personer med handicap for at sikre, at de har adgang til information,
at fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet, herunder internettet,
at fremme udformning, udvikling, produktion og distribution af tilgængelig teknologi og tilgængelige systemer på informations- og kommunikationsområdet på et tidligt stadie, så denne form for teknologi og systemer bliver tilgængelige til den lavest mulige pris.
Artikel 7 Børn med handicap (Handicapkonventionen)
1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn.
2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række.
3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret.
Artikel 12 (Børnekonventionen)
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
7
