Strategi for DSI's arbejde med den fysiske tilgængelighed
Den 21. september 2004
J.nr. 3166.53 [07.07] CAG/SL/vn
Rev. 03.03.05
Strategi for DSI's arbejde med den fysiske tilgængelighed
Gennem flere år har spørgsmålet om fremme af fysisk tilgængelighed fyldt meget i DSI's arbejde, og vi har med held fået emnet sat på den politiske dagsorden. DSI har også i samarbejde med medlemsorganisationerne opnået en række forbedringer i forhold til arbejdet med øget fysisk tilgængelighed, men vi mangler endnu det store gennembrud, før det er sikret, at fremtidige nybyggerier og ombygninger m.v. er fuldt tilgængelige for alle.
Derfor har DSI udarbejdet denne strategi for arbejdet med den fysiske tilgængelighed. Strategien omfatter følgende hovedområder:
Lovgivning og regler.
Mærkning og registrering.
Det lokale arbejde.
Andre aktører.
Økonomi i forbindelse med etablering af tilgængelighedsløsninger.
Handlingsplan.
1. Lovgivning og regler
Siden starten af 70'erne har der været en stadig stigende tendens til at forpligte bygherrer i forhold til at sikre tilgængelighed til bygninger for mennesker med handicap. I starten var det primært en forpligtelse for offentlige bygherrer, men senere er det blevet udvidet til også at omfatte private bygherrer, der er ansvarlige for såvel offentlige tilgængelige bygninger, som en stor del af boligbyggeriet.
Gennem hele perioden har der fra lovgivernes side primært været fokuseret på de behov for tilgængelighed, som mennesker i kørestol har. I de senere år er der dog opnået en vis lydhørhed for, at også tilgængelighedsbehovene for andre handicapgrupper, herunder blinde, svagsynede og personer med nedsat hørelse, i et vist omfang er blevet tænkt ind i lovgivningen. DSI skal arbejde aktivt for, at der holdes fokus på alle handicapgruppernes tilgængelighedsbehov.
Karakteristisk for udviklingen har været, at man i nogen grad har indarbejdet konkrete krav i bygningsreglementerne. Her kan nævnes krav til udformningen af ramper, elevatorer, niveaufri adgang m.v. Disse krav suppleres med mere funktionsbaserede bestemmelser som krav om kørestolsegnede toiletter, installation af teleslynge m.v.
Funktionsbaserede krav er ikke konkrete målsatte krav til dørbredder, vendekredse m.v., men krav, der fastsætter en ramme, der skal opfylde den funktion i et byggeri , bestemmelsen handler om. Desuden er tilgængelighed blevet indføjet, som et af elementerne i byggelovens formålsbestemmelser. For at understøtte disse rammebestemmelser, er der igennem tiderne udarbejdet flere vejledninger og anvisninger. Her tænkes for eksempel på Erhvervs- og Byggestyrelsens Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser, DS 3028, SBI anvisning 98, DS info 105, Tilgængelighed i Detaljen, Statens Vejledning for bygherrer m.v. Den seneste udvikling tyder på, at lovgivningen fremover vil komme til at bestå af flere og flere funktionsbaserede lovkrav med vejledende anvisninger, hvorved de detaljerede tilgængelighedskrav i højere grad bliver vejledende og frivillige. Dette stiller store krav til kommunernes byggesagsbehandling, der skal være yderst kompetent på tilgængelighedsområdet, hvis et højt tilgængelighedsniveau skal fastholdes og udbygges. Derfor er dialog om både lovgivningsniveauet og den efterfølgende håndtering af lovgivningen blandt både bygherrer, myndigheder og udførende væsentlig, hvis de gode intentioner i lovgivningen skal kunne opleves i den virkelige verden.
For DSI har det gennem hele perioden været et ønske, at bygningsreglementets regler i størst mulig omfang henviser til konkrete standarder for tilgængelighed. Standarder, der er accepteret af alle handicaporganisationerne. Disse standarder indeholder derfor alle handicapgruppers tilgængelighedsbehov. Dette ønske kan bedst opnås ved, at der i bygningsreglementerne indføjes en regel, der henviser direkte til standarden DS 3028. Da dette - trods et stort politisk arbejde fra DSI's side - endnu ikke er lykkedes at få gennemført, må det således konkluderes, at udviklingen ikke går i den retning, handicaporganisationerne mener er den rette og nødvendige.
Der er interesse fra centraladministrationens side for at sikre tilgængeligheden via funktionsbestemmelser (rammebestemmelser) i lovgivningen. Disse skal så suppleres med konkret vejledning. Det, mener man, er udtryk for forenkling. Det er imidlertid DSI's erfaring, at funktionsbestemmelser generelt er for ”runde” og for ”bløde” i deres formulering. Dette kommer bl.a. til udtryk i Erhvervs- og Byggestyrelsens egen rapport ”Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling”, hvor de kommunale byggesagsbehandlere udtrykker skepsis overfor udbredelsen af funktionskravene. DSI skal derfor arbejde for, at der sikres en sammenhæng i lovgivningen, der i den sidste ende kan medføre fuld tilgængelighed i byggeriet.
Samtidig tyder meget på, at der i regi af EU er planer om at styrke forpligtelserne til at indføre nationale bestemmelser, der fremmer et tilgængeligt samfund. Dette forstærkes af, at der internationalt arbejdes med indførelse af frivillige standarder for tilgængelighed. Traditionelt vil sådanne internationale standarder overgå til fælleseuropæiske standarder, der på trods af deres frivillighed vil kræve af Danmark, at den nationale standard DS 3028 trækkes tilbage. Derfor er det vigtigt, at DSI fremover opprioriterer det europæiske og internationale arbejde, og hele tiden sikrer, at der findes et beredskab, der kan påvirke udviklingen i EU på tilgængelighedsområdet i den rigtige retning.
Udfordringerne for at sikre et fuldt tilgængeligt byggeri for alle mennesker med handicap må derfor være:
at udvikle og vedligeholde bredt accepterede standarder, der imødekommer de behov, mennesker med handicap har i forhold til tilgængeligt byggeri (det kan for eksempel være en standard som DS 3028),
at sikre, at kommende EU-krav er i overensstemmelse med de behov og krav, der herhjemme er skabt forståelse for,
at sikre, at lovgivningen og byggesagsbehandlingen ændres og løbende opdateres, så alt, såvel nybyggeri som ombygninger, er forpligtet til at følge de eksisterende krav til tilgængelighed,
at alle relevante uddannelsessteder er forpligtet til at uddanne studerende, således at de efter endt studium er i stand til at føre filosofien og reglerne ud i livet,
at sikre en bred politisk tilslutning til, at der er behov for en regelstyring af byggeriet i forhold til tilgængelighed, og
at arbejde for, at de udførende får et tilstrækkeligt grundlag for at kunne udføre de ”rigtige” løsninger på byggepladsen.
De strategiske udfordringer for DSI til at imødekomme udfordringerne i forhold til at styrke lovgivningen er blandt andet:
at skabe en fælles interesse for at styrke et tilgængeligt byggeri via konkret lovgivning blandt byggeriets parter, regeringens embedsværk, byggesagsbehandlere, relevante uddannelsesinstitutioner m.v.,
at sikre, at der findes ajourførte konkrete, entydige og bredt accepterede tilgængelighedskrav, der tilgodeser alle handicapgruppers behov, og at de efterleves,
at påvirke det europæiske arbejde, så det danske kravniveau for tilgængelighed (DS 3028 m.v.) ikke sænkes. Dette arbejde skal handicaporganisationerne fremme via deres repræsentation i EDF, og
at der udarbejdes realistiske økonomiske beregninger og handlingsplaner for opnåelse af tilgængelighed både i nybyggeriet og især ved ombygninger i det eksisterende byggeri. En handlingsplan for ombygning af eksisterende byggeri kan alt efter bygningernes anvendelse have en tidshorisont varierende fra 1-5 år til 20-30 år. Beregningerne skal baseres på en fælles forståelse mellem DSI, lovgivere, politikere og andre myndigheder. En forståelse af omfanget og niveauet for de nødvendige tilgængelighedsforanstaltninger.
For at imødekomme de strategiske udfordringer foreslås det, at DSI sætter følgende aktiviteter i gang med de nævnte tidsrammer (hvor det er realistisk og muligt):
at det bredt sammensatte dialogforum i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriet reelt kommer til at drøfte krav til og strategier for et fremtidigt tilgængeligt samfund til inspiration for relevante ministerier og det politiske niveau. Dette arbejde sker løbende,
DSI skal deltage aktivt og sikre, at der er afsat midler til at styrke EDF's (EDF er den fælles europæiske handicaporganisation, som DSI er medlem af) muligheder for at fremme den europæiske dimension i tilgængelighedsarbejdet. I det omfang, der er nødvendigt, skal DSI selv deltage i dette arbejde. Dette pågår løbende,
at standarden DS 3028 opdateres og ajourføres i forhold til hidtidige erfaringer, således der findes en generel accepteret og helhedsorienteret standard for tilgængelighed til byggeriet, og
DSI skal arbejde for, at DS 3028 indarbejdes i gældende regelsæt i forhold til regulering af nybyggeri og ombygninger. Da det ikke er politisk muligt p.t., skal DSI sammen med medlemsorganisationerne sikre en prioriteret og trinvis implementering af kravene i DS 3028. Dette arbejde skal igangsættes og afsluttes i løbet af foråret 2005.
2. Registrering og mærkning
For DSI har det længe været et ønske, at det bliver muligt for mennesker med handicap bredt set at skabe et overblik over, hvilke aktivitetsmuligheder, de har for at deltage i samfundet med netop deres funktionsnedsættelser, i lighed med andre borgere i samfundet.
Et af de strategiske mål til at nå det ovenfor nævnte overblik over aktivitetsmuligheder, har været introduktion af registrerings- og mærkningsordninger af høj kvalitet og udviklet i samarbejde og i fælles forståelse mellem handicaporganisationerne.
I dag er der en udvikling i gang inden for mærkning af fysisk tilgængelighed til forlystelsessteder, hoteller og andre turistmål, almene boliger, offentligt tilgængeligt byggeri, uddannelsessteder, friluftsattraktioner, virksomheder og kirker. På området findes en række ordninger, der har til formål at registrere eller egentlig mærke tilgængeligheden i disse bygningskategorier. Der er tale om Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA - Foreningen er etableret af Horesta, Dansk Standard, Danmarks Turistråd og DSI), Tilgængelighedsbasen (etableret af Rygmarvsskadede i Danmark - [Author ID1: at Fri Feb 11 10:17:00 2005 ]RYK), Turistgruppen Vestjylland (etableret af Horesta, Danmarks Turistråd[Author ID1: at Fri Feb 11 10:28:00 2005 ], DSI's lokale afdelinger og [Author ID1: at Fri Feb 11 10:29:00 2005 ]turismeinteressenterne i Ribe og Ringkøbing [Author ID1: at Fri Feb 11 10:29:00 2005 ]Amt) m.v., der alle har etableret internetbaserede registreringssystemer i forhold til tilgængelighedsoplysninger. Flere af disse registrerings- og mærkningsordninger er udviklet i samarbejde med Dansk Standard (DS) og Dansk Center for Tilgængelighed (DCFT). FTA's ordning, der primæret er en mærkningsordning, har udviklet et bredt sæt af registrerings- og vurderingskriterier, der repræsenterer alle handicapgruppernes behov, og kan benyttes ved så godt som alle bygningskategorier. Denne ordning er blandt andet baseret på en inddeling af mennesker med handicap i 7 hovedgrupperinger; kontingentbetaling, kontrol, uddannelse af registratorer, holdningsbearbejdning af ejere af bygninger og ansatte og udviklingsplan. DSI har arbejdet tæt sammen med FTA for at sikre grundlaget for denne ordning, og DSI vil fremover arbejde for, at FTA skal være den bærende udvikler og administrator af mærkningsordninger på handicapområdet. DSI ser FTA som den overordnede landsdækkende mærkningsordning, hvis eksistens ikke umuliggør, at andre aktører, der foretager registreringer på et højt og velkvalificeret niveau, kan eksistere. DSI vil derfor arbejde for, at der blandt de forskellige aktører på dette område opnås en fælles forståelse for vigtigheden af, at der satses på velfungerende registreringer af høj kvalitet med præcise målgrupper og formål. Samtidig vil DSI støtte, at FTA får mulighed for at repræsentere en egentlig landsdækkende mærkning af alle typer byggeri.
DSI skal arbejde for, at de kriterier, der benyttes til diverse ordninger, tager sit udgangspunkt i DS 3028 - Tilgængelighed for Alle - og sikre, at alle handicapgruppers tilgængelighedsbehov tilgodeses i disse registrerings- og mærkningsordninger. Desuden skal det sikres, at de systemer, der benyttes til at registrere tilgængeligheden, opbygges så sammenfaldende og komplementære som muligt, så der skabes mulighed for at arbejde hen imod en fælles indgang til alle registreringer, ligesom det skal sikres, at de personer, der foretager registreringerne, har de rette kvalifikationer til det.
Såfremt der i denne proces viser sig et behov for, at der fortsat skal ske initiativer i forbindelse med lokale handicapguides, fortsætter den arbejdsgruppe, der blev etableret i 2002, sit arbejde.
Udfordringerne for registrerings- og mærkningsordninger for mennesker med handicap er blandt andet at opnå:
et generelt og fælles accepteret grundlag for registrering af tilgængelighed, som er relevant og anvendeligt for alle grupper af mennesker med handicap,
et landsdækkende informationssystem om tilgængelige muligheder,
at kunne hente relevant information om tilgængelighed baseret på en personlig profil,
et system af information, der kan blive et konkurrenceparameter,
et system, der kan medvirke til at øge opmærksomheden på tilgængelighed overalt i landet,
en bred forståelse for og accept af tilgængelighedsproblematikken i målgruppen,
at registreringen foretages af mennesker, der har de rette forudsætninger for at foretage de relevante registreringer, og
en handlingsorienteret katalysator for forøgelse af tilgængeligheden i det fysiske miljø i Danmark.
De strategiske udfordringer for DSI til at imødekomme udfordringerne i forhold til registrerings- og mærkningsordningerne, er blandt andet:
at skabe forståelse for, at registrerings- og mærkningsordninger primært har til formål at registrere tilgængelighedsniveauet i det eksisterende byggeri, som et informationsparameter for mennesker med handicap. De er derved ikke et udtryk for et fremtidssikret og ønsket niveau for den rette tilgængelighed (registrerings- og mærkningsordninger er pr. definition tilbage[Author ID1: at Fri Feb 11 10:38:00 2005 ]bagud[Author ID1: at Fri Feb 11 10:38:00 2005 ]skuende, og giver derfor ikke et billede af den tilgængelighed, der er ønskelig, hvis man skal leve op til gældende standarder for eksempelvis nybyggeri), men er udelukkende udtryk for de minimumskrav, der kan stilles under eksisterende forhold,
at skabe en generel tilslutning blandt handicaporganisationerne til brug af registrerings- og mærkningsordninger, som et redskab til at fremme muligheder for mennesker med handicap og deres deltagelse i samfundslivet,
at fremme interessen for at blive registreret eller få et mærke for tilgængelighedsniveauet samt at fremme interessen for at udbrede registrerings- og mærkningsordninger til alle relevante områder af samfundslivet,
at sikre en kvalificeret registrering af tilgængeligheden de enkelte steder, herunder uddannelse af registratorer,
at der udarbejdes et af DSI's medlemsorganisationer fælles accepteret og anvendt registreringsgrundlag, der tager udgangspunkt i alle relevante handicapgruppers behov, og
at sikre økonomiske muligheder for at udvikle standarder for registrering, sikre registreringernes udførelse og kontrol og ikke mindst sikre udbredelse af kendskab til de eksisterende ordninger.
For at imødekomme de strategiske udfordringer foreslås det, at DSI sætter følgende aktiviteter i gang med de nævnte tidsrammer (hvor det er realistisk og muligt):
For at sikre en bred tilslutning i handicaporganisationerne til registrerings- og mærkningsordningerne, skal der udarbejdes et let tilgængeligt og forklarende notat, der kan danne baggrund for en beslutning om tilslutning til ordningerne, som et strategisk informationsværktøj. Notatet skal udsendes til medlemsorganisationerne og andre interessenter.
Igangsætte en vurdering af de eksisterende ordningers kvalitet og anvendelighed og deres indbyrdes muligheder for samspil.
Undersøge, hvilke områder af samfundslivet, der er omfattet af en eller flere ordninger, og hvilke områder, det er relevant at udvikle ordninger på. Samt udbrede en sådan undersøgelse blandt alle relevante parter.
Der foregår et intensivt og omfattende decentralt arbejde på tilgængelighedsområdet i regi af DSI. Dette arbejde er karakteriseret ved, at det handler om:
Konkret vejledning i forhold til såvel offentlige som private byggerier (oftest er der tale om byggerier af en vis størrelse),
at fungere som vagthundefunktion i forhold til igangværende og afsluttede byggeprojekter, og
politisk påvirkning af lokale beslutningstagere.
For DSI er det væsentligt, at dette arbejde på brugerniveau har så høj en kvalitet som overhovedet muligt. Når bygherrer eller deres rådgivere henvender sig til brugerne, skal der kunne gøres rede for alle handicapgruppernes behov for tilgængelighed, og der skal ikke udelukkende vejledes om egne gruppers behov, når brugervejledningen foregår i regi af DSI. Derfor skal DSI-repræsentanter, der vejleder i tilgængelighed, tage udgangspunkt i de anvisninger, der gives i DS 3028, hvilket sikrer bredden i vejledningen. Dette kræver selvsagt, at de, der fungerer lokalt, skal have tilegnet sig en række kompetencer, der ligger ud over kendskabet til egne behov for tilgængelighed. Disse kompetencer besiddes lokalt i dag - blandt andet af 16 særligt uddannede DSI'ere, der har gennemgået en tilgængelighedskonsulentuddannelse på DCFT. En sådan kompetence bliver endnu mere nødvendig i fremtiden, når der oprettes kommunale handicapråd, hvor tilgængeligheden bliver et af de områder, rådene skal behandle. Når man lokalt i regi af DSI vejleder bygherrer og deres rådgivere i brugersynspunkter, skal man være yderst opmærksom på, at det egentlige ansvar for at rådgive bygherren, ligger på hans udpegede arkitekter, ingeniører m.v. DSI's repræsentanter kan kun vejlede disse ud fra et brugerbaseret udgangspunkt.
DSI skal derfor aktivt arbejde for at sikre, at de lokale repræsentanter i DSI's regi kan blive undervist i tilgængelighedsforhold i et omfang, der lever op til de ovenstående målsætninger.
Endelig skal DSI arbejde for, at der til de nye kommuner overalt i landet bliver et krav om, at de skal ansætte eller uddanne en tilgængelighedsrådgiver, der har kompetence til at sikre tilgængeligheden i såvel kommunens egne byggerier, som i forbindelse med byggesagsbehandlingen i kommunen. Dette vil samtidig understrege det ansvar, kommunerne har for at kontrollere, at bygherrerne lever op til lovgivningens krav til tilgængelighed.
Udfordringerne for det lokale arbejde er:
at sikre en bred brugerorienteret vejledning,
at sikre en kompetent brugervejledning af høj kvalitet,
at sikre, at de kommende handicapråd skal beskæftige sig med lokale tilgængelighedsspørgsmål,
at sikre, at vejledningen i videst muligt omfang får et ensartet niveau overalt i landet, og
at sikre, at det bliver obligatorisk for landets kommuner at ansætte eller uddanne en tilgængelighedsrådgiver.
De strategiske udfordringer for DSI i det lokale arbejde er blandt andet:
at arbejde for, at de lokale handicapråd skal beskæftige sig med vejledning i tilgængelighed i forbindelse med byggeprojekter i landets kommuner,
at sikre, at de lokale repræsentanter er gearet til at indgå i dette arbejde, og
at der findes brugere, der kan give denne vejledning i alle DSI's lokalafdelinger, og
at arbejde for, at der bliver politisk opbakning til et krav om obligatoriske kommunale tilgængelighedsrådgivere
For at imødekomme de strategiske udfordringer foreslås det, at DSI sætter følgende aktiviteter i gang med de nævnte tidsrammer (hvor det er realistisk og muligt):
DSI skal i forbindelse med udmøntningen af strukturaftalen arbejde for, at handicaprådene også skal beskæftige sig med tilgængelighedsspørgsmål. Dette skal ske i efteråret 2005, samt at det bliver et krav til kommunerne at ansætte eller uddanne en tilgængelighedsrådgiver,
der skal igangsættes en uddannelse i tilgængelighed og registrering, og
der skal oprettes et netværk af dem, der lokalt beskæftiger sig med tilgængelighed i regi af DSI. Dette netværk skal løbende informeres om særlige forhold med hensyn til tilgængelighedsspørgsmål.
4. Andre aktører
DSI samarbejder positivt med en bredt sammensat gruppe af eksterne aktører på tilgængelighedsområdet. De væsentligste af disse samarbejdspartnere er bl.a. Dansk Center for Tilgængelighed (DCFT), Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA) samt nogle private rådgivningsfirmaer, der beskæftiger sig med rådgivning i tilgængelighedsspørgsmål, som eksempelvis Handiplan Plus, Arkitekterne Bahn m.v.
I forbindelse med dette samarbejde er det DSI's hensigt, at alle involverede parter skal arbejde i samme retning og på et ensartet grundlag til fordel for alle personer med handicap, der er afhængige af fysisk tilgængelighed. Det er væsentligt, at alle samarbejdsparterne arbejder for tilgængelighed for alle, og at der trækkes i samme retning, når det drejer sig om at sikre tilgængeligheden for alle DSI's medlemsgrupper. Samarbejdsparterne må acceptere, at det niveau for tilgængelighed, der er enighed om blandt DSI og medlemsorganisationerne, ikke må sænkes, hverken generelt eller i konkrete sager.
Udfordringerne i dette samarbejde er:
gennem dialog og tæt samarbejde at sikre, at alle involverede parter arbejder for tilgængelighed for alle baseret på accept fra handicaporganisationerne,
at der rådgives og arbejdes på grundlag af DS 3028 og andre accepterede standarder, og
at der ikke indgås kompromisser i forhold til kravniveauet i DS 3028, uden at dette er afklaret med handicaporganisationerne
De strategiske udfordringer for DSI i dette arbejde er blandt andet:
at samarbejde med alle involverede parter og indgå i dialog samt rådgivning om tilgængelighedsinitiativer, og
sikre en bred dialog, hvor alle relevante parter indgår.
For at imødekomme de strategiske udfordringer foreslås det, at DSI sætter følgende aktiviteter i gang med de nævnte tidsrammer:
arbejdet med udvikling af standarder for fysisk tilgængelighed skal ske med inddragelse af alle relevante aktører, herunder især DSI's medlemsorganisationer. Det skal derfor overvejes, om udvalget S-379 skal udvides med yderligere parter fra byggebrancen. S-379 er en arbejdsgruppe, som varetager det internationale standardiseringsarbejde under ISO og revision af DS 3028. Den sekretariatsmæssige betjening varetages af Dansk Standard. Dette drøftes med Dansk Standard,
at sikre så bred en dialog i det dialogforum, der er nedsat i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det skal sikres, at både rådgivere, bygherrer, myndigheder og brugere (repræsenteret af DSI centralt) får adgang til en sådan dialog. DSI skal udnytte den mulighed, forummet giver til at drøfte tilgængelighed med en bred vifte af parter frem for den smalle vifte, der tidligere har været en del af arbejdet.
5. Økonomi i forbindelse med etablering af tilgængelighedsløsninger
En af de væsentligste forhindringer for handicaporganisationerne i forbindelse med arbejdet for at sikre et bedre og lovbundet regelsæt for tilgængelighed er, og har hidtil været, at man fra centraladministrationen og det politiske system mødes med en række argumenter om, at det er meget omkostningsfuldt at etablere tilgængelighedsløsninger. Disse argumenter hviler som oftest på et grundlag, der ikke er entydigt og fastsat ud fra prioritering, der er enighed om med DSI og handicaporganisationerne. Ofte sker beregninger af omkostningerne ud fra tilfældige parametre som eksempelvis, at alt eksisterende byggeri i landet skal bringes på niveau med DS 3028 m.v. Denne argumentation får naturligvis betydning for den politiske vilje og forståelse af at skærpe regelsættet yderligere.
Udfordringerne for DSI i denne forbindelse er:
at skabe forståelse for, at argumentationen skal skelne mellem udgifter til etablering af tilgængelighed i det eksisterende og i nyt byggeri, og
at argumentationen skal baseres på et grundlag, der er fælles forståelse for.
De strategiske udfordringer for DSI er blandt andet:
at skabe en dialog med embedsmænd og politikere om de økonomiske udfordringer, og
at sikre en realistisk forståelse af handicaporganisationernes ønsker, som grundlag for udregning af udgifter til etablering af tilgængelighed.
For at imødekomme de strategiske udfordringer foreslås det, at DSI sætter følgende aktiviteter i gang med de nævnte tidsrammer (hvor det er realistisk og muligt):
DSI skal opretholde den løbende dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen for at udvikle et fælles grundlag for beregninger af omkostninger til etablering af tilgængelighed i såvel nyt som eksisterende byggeri. Dette igangsættes umiddelbart.
6. Handlingsplan
Med henblik på at imødegå de ovenfor nævnte argumenter, bør der udarbejdes en handlingsplan for etablering af tilgængelighed i det eksisterende byggeri. En handlingsplan, der over en given årrække skal medvirke til at sikre, at det danske samfund løbende transformeres til at blive et fuldt tilgængeligt samfund, hvor personer med handicap har de samme muligheder, som alle andre mennesker. Handlingsplanen skal identificere, hvilke områder det er vigtigst at få sat fokus på i det eksisterende byggeri, dvs. bygningstyper og funktioner. Samtidig skal den prioritere indsatsen område for område og bygningstype for bygningstype. Denne prioritering kan eksempelvis ske inden for en tidsramme af 5-10 år, 10- 20 år og 20-30 år.
Udfordringerne for DSI i denne forbindelse er:
at få tilgængeliggjort det danske samfund.
De strategiske udfordringer for DSI er blandt andet:
at skabe politisk forståelse for, at det eksisterende byggeri kan og skal gøres tilgængeligt for mennesker med handicap.
For at imødekomme de strategiske udfordringer foreslås det, at DSI sætter følgende aktiviteter i gang med de nævnte tidsrammer (hvor det er realistisk og muligt):
DSI skal arbejde for, at dette emne tages op i dialogen med Erhvervs- og Byggestyrelsen og de parter, der skal indgå i dialogen med styrelsen. Dette skal ske i løbet af efteråret 2004.
Denne strategi er den 28. februar 2005 godkendt af DSI's forretningsudvalg efter oplæg fra Tilgængeligheds- og Hjælpemiddelpolitisk Udvalg, og efter en høringsrunde blandt medlemsorganisationerne og amtsafdelingerne.
9
