FN’s handicapkonvention træder i kraft 3. maj
Pressemeddelelse udsendt 2. maj 2008
Lørdag den 3. maj 2008 bliver en historisk dag for handicappede verden over. På denne dato vil FN’s Handicapkonvention træde i kraft. Konventionen bliver juridisk gyldig 30 dage efter, at det tyvende land har ratificeret konventionen.
Danskere med handicap må vente på at få samme rettigheder som handicappede i de 25 lande, der indtil nu har ratificeret. Danmarks ratificering lader vente på sig. Danmark underskrev i marts 2007 konventionen, og lovede dermed at arbejde for en ratifikation. Men her, mere end et år efter, er Velfærdsministeriet ikke kommet længere end at have en dansk oversættelse af konventionen på trapperne.
Den første nye menneskerettighedsaftale i det 21. århundrede skal være med til at forsvare ca. 650 millioner handicappedes rettigheder. Personer med handicap skal helt enkelt kunne nyde de samme universelle menneskerettigheder som alle andre mennesker på kloden. Det får også effekt i vores del verden.
- Handicapkonventionen lægger grunden til et helt nyt handicappolitisk perspektiv: Rettigheder skal erstatte de gode viljer, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.
- Det vil kunne mærkes på mange områder, hvor vi halter bagud i dag. Der vil f.eks. blive stillet samme krav til alle dele af folkeskolen, også dem, der underviser børn med betydelige handicap. Danskere med handicap skal kunne deltage i f.eks. Folketingsvalg på egne betingelser og med selvvalgt assistance. Det skal nok udfordre myndighederne!
- Vi har set, hvordan en arrangementsarrangør kunne afvise en døv person med tegnsprogstolk til en forestilling, med henvisning til, at den døve person skulle betale for både sig selv og sin tegnsprogstolk, og med en afvisning af overhovedet at finde plads til tolken. Den går ikke længere, siger Stig Langvad.
Konventionens danske ratificering betyder, at enhver form for diskrimination skal forbydes ved lov. I dag er det lovligt at bortvise en blind med førerhund fra en restaurant. Det er lovligt at diskriminere mennesker med handicap, som søger bolig. Det er måske moralsk forkert at diskriminere, men det er ikke retsstridigt. Det bliver det.
En ratifikation vil desuden få indflydelse på danske aktiviteter i udlandet, idet bistandsprogrammer og -projekter skal gøres inkluderende og tilgængelige for personer med handicap. De tilhører den mest marginaliserede gruppe og har i dag meget sjældent adgang til nødhjælps- og udviklingsprogrammer.
Konventionens efterlevelse vil blive overvåget af en særlig komité af 12 eksperter. Komitéen skal være nedsat senest et halvt år efter konventionens ikrafttræden, og dens medlemmer indstilles og vælges af de lande, som har ratifikationen på plads. Det efterlader desværre Danmark i den uheldige situation, at man ikke kan deltage i nedsættelsen af Overvågningskomiteen, endsige indstille en kandidat.
Konventionen er fulgt af en frivillig tillægsprotokol, som giver såvel enkeltpersoner som organisationer ret til at klage over konventionsbrud til Overvågningskomiteen.
- Lande, som vi normalt sammenligner os med, har underskrevet tillægsprotokollen, bl.a. Sverige, Finland, Island, Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Portugal. Men ikke Danmark. Jeg finder det underligt, at en retsstat som Danmark ikke vil give os klageadgang, siger Stig Langvad.
