Formandens nytårstale 2008/09

DH blev stiftet i de barske 30'ere, hvor det var svært at være nederst i samfundshierarkiet, uden muligheder for selvforsørgelse eller megen hjælp. Men politikerne dengang havde vilje til forandring. Som erstatning for almisser blev der indført universelle rettigheder til dem, der havde behov.

Vi er langt fra 30'ernes nød i dagens velfærdssamfund. Men det slår mig, at velfærd i dag tænkes anderledes, end man gjorde det for 75, 50 eller blot 25 år siden. I dag taler man hellere om skøn, indtægtsgrænser, brugerbetaling, udlicitering og privatiseringer - end om rettigheder, solidaritet og kompensation. De offentlige ydelser spredes ud over hele befolkningen, så alle kan se, at de får noget for skattekronerne. Socialministeren er blevet til velfærdsminister.

Jeg mener, at velfærdsstaten er truet af bl.a. individualisering, skattestop og kontraktpolitik. Og ikke mindst af kravet om velfærd til alle, der umuliggør en effektiv prioritering til gavn for kernekunderne i velfærdssamfundet - dem, der ikke kan selv. Udviklingen går med lynets hast i retningen af brugerbetaling for livsvigtig medicin, varig hjemmehjælp og de hjælpemidler, der skal kompensere for et handicap.

Dertil kommer dagligdags problemer i de kommuner, der har fået ansvaret for alle borgere med handicap. Folketinget lover guld og grønne skove, og udmønter de gode viljer i glimrende love og bekendtgørelser på handicapområdet. Men guldet og skovene administreres af kommuner, der ikke får de nødvendige midler og rammer stillet til rådighed. Finansministerens økonomiske politik kan ikke realisere de politiske løfter. Regnestykket går ikke op. Taberne er bl.a. de borgere med handicap, der er allermest afhængige af ydelser, hjælp og rådgivning fra det offentlige.

Det er underligt at være vidne til. Masser af rigtige holdninger og de bedste intentioner; det slår bare ikke igennem i den virkelige verden.

Men der er håb forude. Nu kommer 2009. Nu kommer rettighederne på banen igen. Regeringen har nemlig skrevet under på, at Danmark vil ratificere FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Det betyder andre boller på suppen. Det vil tvinge politikerne til at retænke handicappolitikken, se dens mangler, vedtage ny lovgivning og sikre lovenes gennemførsel!

Handicapkonventionen vil betyde en fornyelse af dansk handicappolitik - i alle kroge af samfundslivet, ikke kun socialpolitikken. Konventionen forpligter nemlig Folketinget, regering, regioner og kommuner til aktivt at gennemføre foranstaltninger, der sikrer handicappedes rettigheder.

Jeg håber og tror, at handicapkonventionen vil forandre samfundet. Ikke ved at den enkelte borger med handicap skal kæmpe fra tue til tue ved domstolene; men ved at lovgivningen bliver ændret pga. konventionen.

Konventionen er et politisk værktøj, der skal bruges til at skabe varige forandringer til gavn for borgere med handicap - uanset om de er gangbesværede, blinde, døve, udviklingshæmmede, diabetikere, ADHD'ere, autister, hjerneskadede eller har et helt andet handicap.

Der er nok af problemer at tage fat på. Serviceloven rummer aldersdiskriminerende bestemmelser. Der er ikke lige adgang til voksenefteruddannelse. Ikke alle har adgang til frit at vælge deres skole eller bolig. Mange afskæres fra at kunne benytte offentlige hjemmesider. De demokratiske valg er ikke inkluderende. Mange sindslidende udsættes for urimelig tvangsbehandling. Forældre med handicap modtager ikke støtte til at varetage deres rolle som forældre. Børn med handicap har ikke den fornødne med- og selvbestemmelse. Ja, listen er længere.

Lad os sammen genopfinde velfærdssamfundet og revitalisere handicappolitikken i 2009 og årene fremover. Som vi siger med jubilæumsårets slogan: For retten til lige muligheder.

Danske Handicaporganisationer ønsker alle et godt nytår!

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer