Handicapboliger til soldater i Auderød

Den 8. august 2009 skrev Frederiksborg Amtsavis om i Auderød at etablere handicapboliger til soldater, der bliver skadet i forbindelse med deltagelse i militære aktioner.

Det er tragisk, at det danske samfund ikke er i stand til at skaffe en bolig til en person med et handicap, hvis denne er boligløs og har brug for en bolig med nogle særlige kvaliteter. Det er tragisk, uanset om man er hjemvendt soldat med et handicap eller er blevet handicappet som følge af en sygdom eller ulykke i det civile liv.

Der er klart en stor mangel på egnede boliger til personer med handicap i den private og almene sektor og i kommunerne – det ved de fleste. Der er en stor mangel på oplysninger om, hvilke boliger i den private og almene sektor, der reelt kan bruges af forskellige personer med forskellige handicap. Og der er brug for mere fleksible regler, der sikrer, at personer, der har behov for en særlig bolig, kan få fortrinsadgang til denne, hvis den er ledig.

Det store spørgsmål er imidlertid, om det er en god ide at bygge nogle særlige boliger til hjemvendte soldater med handicap? Det tror jeg ikke. Jeg tror, at soldater med et handicap har lyst til at bo og leve der, hvor andre mennesker bor - og ofte gerne tæt på deres pårørende. Jeg tror ikke, at soldater med et handicap nødvendigvis har særlig lyst til at bo sammen med andre soldater med et handicap. Jeg tror heller ikke, at soldater med et handicap vil være så ens i deres personlighed, ønsker til livet og handicap, at det vil være realistisk at bygge flere boliger sammen kun til soldater med handicap.

Erfaring fra boligbyggeri for personer med handicap er, at langt de fleste kan og vil bo i almindelige boliger, og at kun ganske få har et handicap med et sådan omfang og en kompleksitet, der gør, at de har behov for nogle ganske særlige boliger med en særlig service. De fleste er, af gode grunde, bange for at komme til at bo i boliger, der er præget af en traditionel institutionstankegang. Det risikerer man nemt, hvis man bygger for mange boliger på samme matrikel.

Men konklusionen er således, at det ikke er en god ide at lave en særlig ”landsby” for soldater med et handicap i Auderød, selvom jeg er ked af at være utaknemmelig over for den gode tanke, der ligger bag forslaget om at sælge de nuværende boliger til en fond mhp. at bygge flere handicapboliger. Jeg tror, man skal tænke langt mere offensivt i forhold til at bygge boliger, der er egnet for personer med handicap i alle byggerier – og sikre at ledige boliger med særlige kvaliteter bliver tilgængelige for personer med handicap.

Jeg kan heller ikke lade være med at nævne, at det er utraditionelt i dansk handicappolitik at tage særlige hensyn til hjemvendte soldater, der på tragisk vis er blevet handicappet.