Share |
Forside | Dokumenter | Pressemeddelelser | Invitation til pressemøde om Handicaporganisationernes Hus

Invitation til pressemøde om Handicaporganisationernes Hus

— Arkiveret under

Mandag den 6. september kl. 13.00. Høje-Taastrup Kommunes Rådhus - byrådssalen. Bygaden 2, 2630 Taastrup.

INVITATION
Hvidovre, den 30. august 2010
Sag 07/29 – Dok. 9321/10 /JH

Verdens mest tilgængelige kontorhus

Vær med til præsentationen af vinderprojektet i konkurrencen om at bygge verdens mest tilgængelige kontorhus – Handicaporganisationernes Hus.

Tid og sted: Mandag den 6. september kl. 13.00. Høje-Taastrup Kommunes Rådhus - byrådssalen. Bygaden 2, 2630 Taastrup.

Program:

  • Velkomst v/ Jesper Boesen, administrationschef i Danske Handicaporganisationer
  • Tale v/ socialminister Benedikte Kiær (10 min.)
  • Præsentation af projekterne
  • Afsløring af vinderprojektet
  • Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad fortæller om Handicaporganisationernes Hus
  • Borgmester Michael Ziegler fortæller om Handicaporganisationernes Hus som et stort aktiv for Høje-Taastrup Kommune - byen, der er anerkendt for sin gode tilgængelighed

Danske Handicaporganisationer vil vise, at man kan kombinere arkitektur i topkvalitet med tilgængelighed for alle. Der bliver tale om et fuldt tilgængeligt hus i verdensklasse, som skal skabe den absolut bedste tilgængelighed for mennesker med alle slags handicap.

Danske Handicaporganisationer, som er paraplyorganisation for 32 handicaporganisationer med tilsammen 320.000 medlemmer, samler sit sekretariat og en stor del af medlemsorganisationerne i det nye domicil på 10.000 m2 ved Høje Taastrup Station. Det skal fungere som demonstrationshus og danne forbillede for fremtidige byggerier.

De tre hold i konkurrencen har lagt et kæmpe arbejde i de fremlagte projekter og der er tale om bud, som er af en meget høj kvalitet, som hver især ville kunne blive et markant og spændende domicil for handicaporganisationerne.

Høje-Taastrup Kommune og Danske Handicaporganisationer har udviklet projektet i et tæt samarbejde. Med støtte fra Realdania, Bevica Fonden og Vanførefonden.

Læs mere:

Holdene er sat til verdens mest tilgængelige kontorhus (9. april 2010)

 

 

 

Søg