Share |
Forside | Dokumenter | Pressemeddelelser | Kaos hersker omkring Borgerstyret Personlig Assistance

Kaos hersker omkring Borgerstyret Personlig Assistance

Danske Handicaporganisationer (DH) har skrevet et åbent brev til socialministeren, alle medlemmer af Folketingets Socialudvalg samt Kommunernes Landsforening og en række faglige organisationer. Det handler om det kaos, der hersker omkring handicappedes hjælperordninger.

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - sådan hedder hjælperordningen på handicapområdet i dag.

Mange af handicaporganisationernes medlemmer er i disse dage i dialog med deres organisationer vedrørende implementeringen af de nye regler omkring BPA. Deres budskaber er entydige: Kommunerne har ikke implementeret de nye regler i overensstemmelse med de politiske intentioner eller i et tempo, der er foreneligt med god forvaltningsskik.

Borgere med BPA oplever stor utryghed, høj grad af forvirring, og manglende muligheder i forhold til at komme til at leve som reglerne foreskriver – retssikkerheden opleves som stort set fraværende. F.eks. truer kommunernes udmåling det fundamentale i BPA: muligheden for, at handicaphjælpere kan arbejde i døgnvagter. Kommunerne vil nemlig ikke bevilge midler nok til, at ordningens brugere kan ansætte deres hjælpere på den overenskomst, der indgået på området. Og hvis der ikke findes en overenskomst, så kan der ikke dispenseres fra arbejdstidsreglerne. Altså ingen døgnvagter.

Og der er stadig ingen normale løn– og ansættelsesvilkår for hjælperne.

Læs det åbne brev

Søg