Pris på handicap
Danske Handicaporganisationer (DH) har bedt Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere om at sætte pris på virksomheder, som gør noget særligt i forhold til at fastholde eller inkludere personer med handicap på virksomheden.
Netværket har taget opfordringen til sig og vil den 30. november 2009 uddele deres særpris til virksomheder med solide erfaringer i forhold til ansatte med handicap. Samtidig vil DH uddele en række supplerende priser med fokus på forskellige handicapgrupper.
Selvom der aktuelt er økonomisk krise i Danmark, vil der fortsat være behov for en øget arbejdsstyrke. Det er vigtigt også at øge antallet af personer med handicap på arbejdsmarkedet – både ved at fastholde og nyansætte medarbejdere.
Erhvervsfrekvensen blandt personer med handicap er klart lavere end deres beskæftigelsespotentiale tilsiger. Det gælder både ansættelse på fuld tid eller på særlige vilkår, herunder fleksjob og løntilskudsjob. Erhvervsfrekvensen for mennesker med handicap er kun godt 50 % og kunne løftes betydeligt.
Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at den eneste vej til at forhindre unødig førtidspensionering er at fastholde eller inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet.
- Jeg er meget tilfreds med, at Det Nationale Netværk har taget ideen til sig og har gjort handicap til et særligt fokusområde i uddelingen at det, der normalt betegnes som Erhvervslivets Ridderkors, fortæller Stig Langvad, der er for-mand for DH og medlem af den dommerkomité, der skal udvælge de kvalifi-cerede virksomheder.
Alle virksomheder har muligheder for at indstille sig til Erhvervslivets Ridderkors.
- Jeg er glad for, at der bliver mulighed for at sætte et særligt fokus i forhold til per-soner med et usynligt handicap som f.eks. epilepsi, sindslidelse eller nedsat hørelse. Medarbejdere med disse handicap møder særlige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, fortsætter Stig Langvad.
Netværksprisen 2009 bliver overrakt af H.K.H. Prins Joachim på årets Netværksdag den 30. november på Nationalmuseet. Temaet for årets Netværksdag er netop han-dicappede på arbejdsmarkedet. Læs mere om Netværksprisen og –dagen på www.netvaerksprisen.dk
Yderligere information:
Stig Langvad, formand, DH, tlf.: 86 12 38 40
Dan Boyter, Formand, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere
Tlf.: 4010 2412
Christina Schultz, Sekretariatet for Netværksprisen, Arbejdsmarkedsstyrelsen
Tlf.: 3528 8576
Pressemateriale: Marie Honoré, KasterGaardbo
Tlf.: 2324 6966
Søg Netværksprisen:
Netværksprisen uddeles for 11. gang i år til virksomheder, der tager et særligt soci-alt ansvar.
Socialt ansvar kan tage mange former, men grundlæggende er Netværksprisen rettet mod virksomheder, der arbejder på at styrke det rummelige arbejdsmarked via fokus på forebyggelse, fastholdelse og integration af medarbejdere.
Netværksprisen uddeles af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere på årets Netværksdag den 30. november på Nationalmuseet.
Der uddeles tre priser: Til virksomheder over 100 ansatte, til virksomheder under 100 ansatte samt Særprisen, som i år går til en virksomhed med resultater fra ansæt-telse af personer med handicap, specielt usynlige handicap.
Du kan søge Netværksprisen ved at udfylde et ansøgningsskema på www.netvaerksprisen.dk.
Ansøgningsfristen er den 30. september 2009.
I år er Netværksdagens tema: Synlige resultater med usynlige handicap.
