Regeringen ødelægger fleksjobordningen og skaber mindre arbejdsudbud
Pressemeddelelse i anledningen af statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale til Folketinget 5. oktober 2010.
Regeringen vil forringe fleksjobordningen. Dermed bliver flere skubbet ud af arbejdsmarkedet.
Ingen virksomheder vil betale fuld løn for en ansat med nedsat arbejdsevne.
Alle i fleksjob har nedsat arbejdsevne, der ikke kan forbedres – heller ikke med økonomiske incitamenter.
Ingen i fleksjob presser ressourcesvage ud af arbejdsmarkedet. Et urimeligt ansvar at lægge på skuldrene af fleksjobbere.
Fleksjob er målrettet ansatte med betydelig og varigt nedsat arbejdsevne, der ikke er i stand til at tjene fuld løn. De kan ikke klare sig uden kompensation i ansættelsen.
DH mener, at regeringen skubber fleksjobbere ud i ledighed.
Kontakt:
For aftale om interview kontakt: Stig Langvad, Formand for Danske Handicaporganisationer (DH). Telefon: + 45 86 12 38 40 eller +45 40 38 06 36. E-mail: sl@handicap.dk.
