Ventetider på genoptræning stiger voldsomt
PRESSEMEDDELELSE
Ventetiderne på genoptræning og vedligeholdelsestræning er steget markant fra 2008 til 2009, viser en undersøgelse blandt de 98 kommuner. Ventetiderne er alt for lange. Hurtig genoptræning efter fx fald, sygdom eller indlæggelse er ofte afgørende for, at man kan klare sig selv i eget hjem og undgå tab af funktionsevne.
Fire organisationer står bag undersøgelsen: Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen. TNS Gallup har gennemført undersøgelsen blandt kommunerne i juli og august 2009 med en svarprocent på 100.
Genoptræning gives efter serviceloven eller sundhedsloven. Genoptræning efter serviceloven sker typisk ved svækkelse efter fald eller sygdom i eget hjem, fx efter en lungebetændelse eller influenza. Genoptræning efter sundhedsloven sker efter indlæggelse på et sygehus. Vedligeholdelsestræning tildeles efter behov til personer med nedsat funktionsevne.
Undersøgelsen viser, at den reelle ventetid er længst når det gælder genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. De fire organisationer bag undersøgelsen anbefaler en maksimal ventetid på en uge, men i tre ud af fire kommuner må patienterne vente mere end en uge på genoptræning. Og ventetiden er steget betydeligt. I 2009 lever kun omkring 15 procent af kommunerne op til anbefalingen på max en uges ventetid. I 2008 gjaldt det over dobbelt så mange. Samtidig er andelen af kommuner med en ventetid på tre til fire uger steget fra 10 procent til 34 procent.
Den reelle ventetid på genoptræning efter sundhedsloven, altså efter udskrivning fra sygehus, er i 47 procent af kommunerne længere end en uge. I 2008 var dette tilfældet i 30 procent af kommunerne.
Undersøgelsen viser også, at kun 56 procent af kommunerne visiterer til genoptræning i forbindelse med visitation til hjemmehjælp - det kunne lade sig gøre i 72 procent af kommunerne sidste år.
Det har ifølge adm. direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup konsekvenser for helbred og livskvalitet for ældre, når visitationerne ikke koordineres bedre i kommunerne:
”Det er helt urimeligt, at kommunerne udskyder genoptræningen. Ventetiden er alt for lang - og den er oven i købet steget voldsomt i mange af kommunerne. Det går den helt forkerte vej. Heldigvis er der mønsterkommuner, der godt kan holde sig under den anbefalede uge. Vi ved i forvejen, det er vigtigt - og nu ved vi også at det godt kan lade sig gøre. Kommunerne bør først og fremmest satse på at give borgeren en velfungerende hverdag, så hurtigt som muligt. Det er helt afgørende, at kommunerne får langt større fokus på træning og forebyggelse”, siger Bjarne Hastrup.
Også Ergoterapeutforeningens formand, Gunner Gamborg finder det ulogisk, at så mange kommuner afskærer sig fra at overveje træning af borgerne til et bedre funktionsniveau, før de tilbyder personlig eller praktisk hjælp.
”Alle med dårlig funktionsevne efter sygdom og uheld bør have mulighed for at blive trænet og dermed klare sig selv. Gøres det rigtigt, vil kommunerne samlet kunne spare penge, for borgerne bliver mere selvhjulpne og mindre afhængig af offentlig hjælp,” siger Gunner Gamborg
Ifølge formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, har de lange ventetider store konsekvenser for borgere med behov for genoptræning:
”Ventetid til træning går ud over borgernes livskvalitet og deres mulighed for at leve et selvstændigt liv - uanset om det foregår uden for eller inden for arbejdsmarkedet. For lang ventetid resulterer i spild af gode skattepenge til unødvendig hjemmehjælp, indretning af arbejdspladsen osv. Udviklingen går i den forkerte retning og der er ingen undskyldning: Ventetiderne skal ned.”
Mange patienter har brug for særlige genoptræningsforløb. Under halvdelen af kommunerne tilbyder specialrettet genoptræning, viser undersøgelsen. Kun 44 procent af kommunerne har genoptræningstilbud specielt til kræftpatienter, og i kun 36 procent af kommunerne har demente mulighed for at få genoptræning, der er tilrettelagt for demente.
”Kommunerne har en opgave med at sikre specialrettede genoptræningstilbud for demente og kræftpatienter,” siger Fysioterapeutforeningens formand Johnny Kuhr.
”For en kræftpatient betyder manglende genoptræning, at han eller hun er dårligere rustet til at gennemføre en behandling med kemoterapi. Fysisk aktivitet er med til at mindske gener som kvalme og massiv træthed. Og demente har behov for rolige omgivelser, hvor terapeuterne kan give træning, der kan medvirke til at mindske medicinforbruget,” siger Johnny Kuhr.”
