Share |
Forside | Dokumenter | Publikationer/pjecer | Kend spillereglerne, 2. udg. | 7. Hvornår kan du komme med bemærkninger til din sag?

7. Hvornår kan du komme med bemærkninger til din sag?

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 11/18

En forvaltningsmyndighed/kommunen har pligt til at høre dig i sagen, hvis den har fået oplysninger, som du må antages ikke at kende. Det kaldes partshøring. Pligten til partshøring gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for borgeren eller er af væsentlig betydning.

At partshøre betyder med andre ord, at du får tilsendt eller udleveret dokumenter i sagen, som du ikke forventes at kende indholdet af, eller som du ikke ved, indgår i sagen. I praksis betyder det, at kommunen skal partshøre over alle oplysninger, som borgeren ikke selv har bidraget med til sagen og heller ikke har fået kopi af.

Du skal dels have mulighed for at sætte dig ind i de nye oplysninger, dels have mulighed for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en rimelig frist, som kommunen fastsætter. Du kan - efter begæring - altid få denne frist forlænget i en passende kortere periode, medmindre der gælder en lovbestemt svarfrist for den pågældende afgørelse, hvilket er sjældent.

Hvis kommunen glemmer at partshøre - ikke overholder sin høringspligt - er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig.

DH anbefaler, at du altid kontrollerer, om partshøringen er blevet overholdt. Det kan du gøre ved at begære aktindsigt og gennemgå sagens akter.

Søg