Share |
Forside | Dokumenter | Publikationer/pjecer | Kend spillereglerne, 2. udg. | 3. Hvem skal sørge for at skaffe oplysninger til din sag?

3. Hvem skal sørge for at skaffe oplysninger til din sag?

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 7/18

Det er udtrykkeligt i loven bestemt, at det er kommunen, der har ansvaret for at indhente alle nødvendige oplysninger for, at din sag kan blive korrekt afgjort. Du skal naturligvis give de oplysninger, du er i besiddelse af og fortælle, hvor kommunen kan indhente manglende oplysninger. Det kan både dreje sig om offentlige og private instanser.

Du vil blive anmodet om at give dit samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger. Kommunen kan i særlige tilfælde indhente oplysninger uden dit samtykke, men skal forinden have forsøgt at få dit samtykke.

Du skal være opmærksom på, at det i praksis er helt umuligt for sagsbehandleren at have kendskab til enhver konsekvens af at leve med handicap, og at det derfor ofte er nødvendigt for dig at fortælle ting, som efter din mening er en selvfølge, at sagsbehandleren selv ved. Du kan ikke være sikker på, at sagsbehandleren - eller en lægekonsulent - ved noget som helst om lige nøjagtig dit handicap.

DH anbefaler, at du sikrer dig, at sagen er oplyst fuldt ud, særligt med hensyn til alle faktiske forhold. Det er altid vigtigt at få den rette afgørelse fra begyndelsen, se afsnit 12: ”Hvordan klager du?”.

DH anbefaler, at du beder om at se sagens akter, inden den afgøres. Så kan du rådføre dig med andre om, hvorvidt der mangler noget i sagen.

Søg