BeskæftigelsesNyt august 2006
August 2006
Kære tillidsrepræsentant!
Jeg håber, at alle har haft en god sommer og har samlet nye kræfter sammen til et efterår på den beskæftigelsespolitiske arena. I dette nyhedsbrev er der information om udlicitering af beskæftigelsespolitik, annoncering i forhold til handicap, de nye fleksjobregler og nye forskningsrapporter vedr. beskyttet beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Stig Landvad
formand
Tunge ledige tabes
Internationale undersøgelser og de første undersøgelser herhjemme viser, at de tunge ledige taber i udliciteringen af beskæftigelsespolitikken. Dansk beskæftigelsespolitik er i gang med markante ændringer med resultatlønning af private af aktører. Det fjerner incitament for at opkvalificere ledige.
Implementeringen af den nye aflønningsmodel fra beskæftigelsesministeriet har nu indført en udbredt grad af resultatafhængig løn for de private aktører - det vil bl.a. sige private jobrådgivningsfirmaer, fagbevægelse og a-kasser. De private aktører får nu stort set 3/4 af deres løn, afhængigt af om den ledige kommer i arbejde.
Erfaringer fra lignende beskæftigelsespolitiske tiltag i bl.a. Holland og Australien viser, at de private aktører 'creamer' markedet og bruger pengene på at give de stærkeste ledige en coach, så de hurtigere kan komme i arbejde. Samtidig fravælger de private aktører de tungeste ledige, som har mest brug for dyr efteruddannelse eller lange kurser. De parkerer dem i stedet på minimumstilbud.
For at modvirke den tendens har det offentlige været nødt til at omorganisere politikken for at forsøge at få de svageste inddraget alligevel. De udenlandske erfaringer viser, at det fra centralt hold bliver sværere at styre beskæftigelsespolitikken og matche de ledige med de brancher, som har behov for arbejdskraft og dermed imødegå flaskehalse. Det er en model, som Danmark er godt på vej til at kopiere.
Personer med handicap må opfordres til at søge ansættelse
Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., at det ikke ved annoncering må angives, at der til en ansættelse specifikt søges eller foretrækkes en person med et handicap. Men man må gerne opfordre personer med handicap til at søge en bestemt stilling. Det kan også være med til at tilvejebringe muligheder for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.
Nye fleksjobregler
Som vi har skrevet om i BeskæftigelsesNyt februar 2006 træder ændringerne i fleksjobforliget i kraft den 1. juli 2006. Hovedformålet med reglerne er at styrke visitationen til fleksjob. Derudover er mulighederne for at give personer på ledighedsydelse en tilknytning til arbejdsmarkedet forbedret.
Se vedlagte notat om de nye fleksjobregler udarbejdet af Lene Maj Pedersen fra CLH.
Jobtræning skal ud på virksomheder
Vejen til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap er blevet gjort mere besværlig end godt er, blandt andet for udviklingshæmmede og sindslidende. Erfaringer viser, at beskyttet beskæftigelse/jobtræning i særlige miljøer ikke er vejen frem for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelser peger på, at det kan betale sig og er nødvendigt at gribe fat i en ny strategi for inkluderingen af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.
To undersøgelser; "Der er plads til os derude" af Socialt Udviklingscenter og "Supported Employment or Segregated Rehabilitation" af Kjetil Frøyland, viser, at det er en virksomhedsintegreret beskæftigelsesindsats, der er den mest effektive løsning på at skabe varig ansættelse af mennesker med handicap. Det er beskæftigelse på en eksisterende arbejdsplads, hvor arbejdstageren varetager ordinære nyttige jobfunktioner med forskellige former for praktisk støtte. Det vil sige, at den virksomheds- og produktionsrettede beskæftigelse, har størst effekt. Der skal derfor fremover tænkes i nye baner for at udvikle en sådan form for integreret arbejdsmarkedsindsats.
Det er centralt for DSI, at beskæftigelsen for det enkelte menneske med handicap finder sted under virksomhedsrettede forhold.
Den enkelte skal have en klar oplevelse af, at vedkommende udfører et reelt nyttigt arbejde for en virksomhed - og ikke mindst er en del af virksomheden. Det kan langt bedre sikres gennem ordinær beskæftigelse med støttemuligheder. Når arbejdstageren først har den oplevelse, så forbedres både motivation og muligheder.
DSI vil fortsat fremover arbejde for, at den beskyttede beskæftigelse 'rykkes' væk fra de offentlige segregerede beskyttede værksteder og ud i det rette miljø på virksomhederne.
Undersøgelserne viser, at den vigtigste forudsætning for, at en arbejdstager kommer i beskæftigelse på en virksomhed, er vedkommendes egne ønsker og interesser.
Derfor mener DSI, at beskæftigelsen på virksomheden skal være et sted, hvor arbejdstageren gerne selv vil være.
Den beskyttede beskæftigelse må ikke længere isoleres fra arbejdsmarkedet - personer med handicap skal med selvoplevet værdighed kunne gå på arbejde hver dag.
Det anslås, at det er under 20 % af den beskyttede beskæftigelse, der foregår ude på virksomhederne. Den virksomhedsintegrerede beskæftigelse tilbydes hovedsageligt til yngre arbejdstagere, og der er en overrepræsentation af mænd i gruppen.
DSI opfordrer derfor til langt mere udvikling i denne retning. Én mulighed kan f.eks. være en ny løsningsmodel, hvor førtidspension suppleret med virksomhedens betaling for produktionen kan udbetales som timeløn for det udførte stykke arbejde på og af virksomheden. Jo mere beskæftigelsen tilpasses reelle arbejdsvilkår på virksomheder - jo bedre er arbejdstageren stillet, personligt og arbejdsmæssigt.
Erfaringen peger også på, at det er nødvendigt med en tæt opfølgning på den integrerede beskæftigelsesindsats. Arbejdstageren skal f.eks. have adgang til en coach, der kan fungere som bindeled mellem arbejdstageren og arbejdspladsen, herunder kollegerne. En coach er også en ressource for arbejdstagerens nye kollegaer og ny arbejdsgiver i indkøringsperioden. Støttefunktionen kan have mange forskellige udtryk og former alt efter behov og muligheder.
Her er den kollegiale støtte på virksomheden central. Når arbejdstageren føres ind i kulturen, kutymen og jargonen på virksomheden ved hjælp fra støttepersoner, der selv er ansat på virksomheden, baner det vej for en naturlig inklusion på arbejdspladsen.
For DSI er det vigtigt, at der udvikles erfaringer med forskellige former for støtte til mennesker med handicap i beskæftigelse baseret på virksomhedstilknytning. Fokus skal være at finde de former for støtte, der bedst skaber forudsætninger for fast tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.
Undersøgelserne viser tydeligt, at den segregerede jobtræning og beskyttede beskæftigelse, der foregår på tilbuddene udenfor virksomhed regi, er problematiske. I det segregerede miljø er der ikke ofte samme fokus på produktionen, som der naturligt er på virksomheder. Hermed bliver læringen, samværet med kollegaer og oplevelsen af ansvar for produktionen ikke magen til den, som arbejdstageren vil møde på virksomhederne.
Beskyttet jobtræning/beskæftigelse giver ikke de nødvendige kompetencer eller incitamenter hos personer med handicap eller deres pædagoger for at finde fodfæste på en arbejdsplads.
Størstedelen af de arbejdstagere, der kommer i beskæftigelse på en virksomhed, støttes fortsat af personalet fra tilbuddet.
Undersøgelserne viser, at tilskyndelse og opfordring fra personale er afgørende for, om arbejdstagerne har mod på at gå i gang med et beskæftigelsesforløb på en virksomhed. Det er primært personalet, som skaber lysten og interessen hos tilbuddenes arbejdstagere.
DSI mener derfor, at der er brug for tilknytning af flere jobkonsulenter og mere udvikling af personalets rolle for at fremme bevægelsen fra det segregerede miljø til virksomhedsmiljøet.
En vigtig satsning er også mere uddannelse til arbejdstagere i jobtræning/beskyttet beskæftigelse. Der er brug for afdækning af arbejdstageres muligheder for kompetencegivende uddannelser/kurser.
DSI mener derfor, at der derfor er brug for nye organiseringsformer, hvor arbejdstagere i langt højere grad tilknyttes virksomheder og får ordinær beskæftigelse.
DSI mener, at satsningen på beskæftigelse på virksomheder kan og skal styrkes markant.
Du kan finde undersøgelserne her: www.sus.dk, www.afi-wri.no.
Udgiver af beskæftigelsesNYT:
Mette Raun (mr@handicap.dk),
Tina Klejs Jensen (tkj@handicap.dk),
Terkel Maack (tm@handicap.dk),
Anders Reitov (ar@handicap.dk),
Jesper Fønss (jef@handicap.dk) og
Stine Petersen (smp@handicap.dk).
1
