BeskæftigelsesNYT august 2011

Tema: Statistik over førtidspensioner 2010

Kære tillidsrepræsentanter!

I dette nummer af BeskæftigelsesNYT gennemgår vi oplysninger fra Ankestyrelsens årsstatistik over førtidspensionssager fra kommuner og de sociale nævn. Oversigten viser tal over udviklingen fra 2006 til 2010 og mere detaljerede tal fra 2010.

Tendensen er, at antallet af tilkendelser af førtidspensioner har stabiliseret sig i årene 2009 og 2010 med omkring 17.000 om året. Et stigende antal kommer fra beskæftigelse, idet det i 2010 var ca. halvdelen. Halvdelen af disse, og dermed et stigende antal, får tilkendt førtidspension pga. psykiske lidelser. Især for yngre personer er dette oftest årsagen, men begrundelsen er dominerende for alle aldersgrupper.

Beskæftigelsesministeren har også i 2012 fastsat målet for beskæftigelsesindsatsen om en styrket indsats for samlet set at begrænse tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension).

Jeg vil derfor igen opfordre til, at I rejser drøftelserne i de lokale og regionale beskæftigelsesråd, om hvorledes indsatsen bør tilrettelægges og forbedres for om muligt at forebygge, at mennesker får behov for førtidspension. Det kan kun ske gennem forebyggende indsats, et mere åbent arbejdsmarked og en effektiv indsats i jobcentrene.

DH mener, at der er mennesker, der skal have en førtidspension eller tilkendes et fleksjob. Vi må sætte fokus på, at økonomiske hensyn ikke betyder en utilsigtet forskydning til andre ydelser som fx kontanthjælp. Helhedsperspektivet i indsatsen er vigtigt, og det betyder, at forebyggelses-, revaliderings- og sygefraværsindsatsen er et væsentligt omdrejningspunkt i drøftelserne - ligesom det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan der skabes flere fleksible job på arbejdsmarkedet. Jobcentrene kan og skal spille en central rolle. Det er dem, der møder ledige med handicap.

Målet bør vedvarende bruges fremadrettet til en konstruktiv debat, om hvordan indsatsen for udsatte ledige og mennesker med handicap kan forbedres, så det som udgangspunkt er tilgangen til førtidspension, der begrænses. Målet kan naturligvis også give en mulighed for at drøfte, om personer på førtidspension kan bringes nærmere beskæftigelse, og i øjeblikket vil det primært være repræsentanter fra DH, der sætter fokus på dette.

Venlig hilsen

Stig Langvad

I 2010 fik 17.050 borgere tilkendt førtidspension og 1.675 fik et afslag. Det er et stort set uændret antal i forhold til 2009. I 2006 blev der tilkendt ca. 14.000 førtidspensioner. Antallet af afslag på førtidspension har i alle årene fra 2006 til 2010 ligget på ca. 8 %.

I 191 sager i 2010 blev en tilkendt førtidspension genoptaget til en ny vurdering. I alle sager blev førtidspensionen opretholdt.

Flest tilkendelser i udkantskommuner samt Odense og Århus

Der blev i 2010 tilkendt mellem 6 og 11 førtidspensioner pr. 1000 indbyggere mellem 18 og 64 år i bl.a. Varde, Esbjerg, Herning, Lolland, Odense og Århus. I nordsjællandske kommuner, København og Frederiksberg samt Kolding og Hjørring m.fl. blev der tilkendt færrest, dvs. mellem 0 og 4 pr. 1000 indbyggere. Der findes et landkort med antallet af tilkendelser fordelt på alle kommuner i selve årsstatistikken (se link under pkt. 3).

Et stigende antal af de nye førtidspensionister kommer fra et job. I 2010 havde 8.405 af de nye førtidspensionister, dvs. ca. halvdelen, haft beskæftigelse inden for de seneste fem år. Dette tal lå i 2006 på 44 %.

2/3 af de nye førtidspensionister i 2010 var mellem 40 og 59 år, og gennemsnitsalderen for en ny førtidspensionist var 45,7 år, mens den var 46,3 år i 2006. 52 % af førtidspensionerne i 2010 blev tilkendt kvinder.

79 % af de nye førtidspensionister i 2010 var af dansk herkomst, 3 % af vestlig udenlandsk herkomst og 18 % af ikke-vestlig herkomst (østeuropæiske lande uden for EU samt lande i Asien, Afrika, Sydamerika). Afslagene fordelte sig med 72 % på dansk herkomst, 25 % på ikke-vestlig herkomst og 3 % på vestlig herkomst.

Andelen af førtidspensionister, som modtog kontanthjælp på ansøgningstidspunktet, har været stigende fra 2006 til 2009. Fra 2009 til 2010 er der dog sket et fald i denne gruppe fra hhv. 43 til 41 %. Andelen, der modtog sygedagpenge på ansøgningstidspunktet, er faldet fra 37 % i 2006 til 34 % i 2010. Andelen, der modtog ledighedsydelse, er steget fra 9 til 11 % i 5 års-perioden.

Halvdelen af de nye førtidspensionister kommer i 2010 fra et job, dvs. de har haft beskæftigelse inden for de seneste fem år. Sammenholdt med antallet af alle beskæftigede drejer det som 3 tilkendelser af førtidspension pr. 1000 beskæftigede.

Der er lidt over 4 inden for brancherne industri og forsyningsvirksomhed, og ligeledes inden for erhvervsservice, kultur og anden service. I bygge- og anlægsbranchen var der lidt over 3 tilkendelser pr. 1000 beskæftigede og i den offentlige sektor 2,5 tilkendelser pr. 1000 beskæftigede. Der var 2 tilkendelser pr. 1000 beskæftigede inden for handel og transport.

Kvinderne kommer især fra job i den offentlige sektor og erhvervsservice. Mændene kommer især fra landbrug, industri samt handel og transport.

I 2006 udgjorde tilkendelserne af førtidspension med psykiske lidelser 44 %, mens disse i 2010 begrundede 51 %. Grundlag som sygdomme i bevægeapparatet er i samme periode faldet fra 22 % til 18 %.

Andelen, der får tilkendt førtidspension begrundet med psykiske lidelser, er lige stor for mænd og kvinder. Sygdomme i bevægeapparatet er begrundelsen for 22 % af tilkendelserne for kvinderne, mens det er 16 % for mændene i 2010.

Hos de yngre aldersgrupper er tildelingen af førtidspension oftest begrundet med psykiske lidelser. I gruppen 15-19 år er dette begrundelsen for 77 % af mændene og 68 % af kvinderne. I aldersgruppen 20-29 år drejer det sig samlet om 82 % af tilkendelserne, at psykiske lidelser er begrundelsen. Denne hoveddiagnose er dog dominerende i alle aldersgrupper med undtagelse af de 60-64 årige, hvor den udgør samme andel, som sygdomme i bevægeapparatet.

I 2010 fik to ud af tre, som ikke havde været i beskæftigelse forud for tilkendelsen af førtidspension, tilkendt denne begrundet med psykiske lidelser. 40 % af dem, de havde haft job i den offentlige sektor (administration, undervisning, sundhed) og fik tilkendt førtidspension med denne diagnose. Nye førtidspensionister fra industri og forsyningsvirksomhed tilkendes oftest førtidspension begrundet i lidelser i bevægeapparatet (30 %).

Ifølge Lov om social pension skal en persons arbejdsevne som udgangspunkt været afprøvet gennem beskæftigelsesrettede foranstaltninger, inden der indledes en førtidspensionssag. Medmindre en afprøvning er ”åbenbar formålsløs”. Dette sker i et stigende antal sager fra 2006 til 2010. I 2006 drejede det sig om 70 % og i 2010 var det 78 % af tilkendelsessagerne, hvor borgeren havde deltaget i mindst én foranstaltning. I aldersgruppen 20-59 år deltog næsten 4 ud af 5 i en beskæftigelsesrettet foranstaltning, mens det for de 15-19 årige var lidt over halvdelen. For de 60-64 årige deltog 2/3 i en foranstaltning for at afprøve arbejdsevnen.

Foranstaltningerne dækker flere typer. 2/3 af de nye førtidspensionister i 2010 havde været i arbejdsprøvning og afklaring, mens 19 % havde været i aktivering. 13 % havde været i fleksjob.

I lovgivningen stilles krav om, at kommunerne skal træffe en afgørelse senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension. Først, når det er dokumenteret, eller det er helt åbenlyst, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktivering, revalidering m.v., vil sagen overgå til behandling, hvor perioden begynder at tælle.

For 2006 til 2010 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunerne faldet med 18 dage til 1,6 måneder i 2010. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de sociale nævn er 4,7 måneder og er steget med 1 måned og 9 dage siden 2006.

Den helhedsorienterede indsats kan sættes på dagsordenen i LBR ved at rejse spørgsmål om initiativer, erfaringer og den viden, som ligger i jobcentrene og på arbejdspladserne:

Hvad sker der op til tilkendelsen af førtidspension?

Hvilke tilbud gives til personer med nedsat arbejdsevne?

Hvor meget bruges revalidering?

Hvorledes afklares årsager til sygefravær? Hvordan tilpasses tiltag til den enkelte?

Hvad tilbydes borgere med psykiske lidelser?

Hvor meget bruges de handicapkompenserende ordninger?

Hvordan kan virksomhederne gøre en indsats?

Hvordan foregår kontakten mellem jobcentret og virksomhederne?

Hvor mange ressourcer (tid, viden) er der til samtalerne med borgerne?

Hvordan er indsatsen for personer på ledighedsydelse? Tilbydes de aktive og virksomhedsrettede tilbud og evt. nødvendig opkvalificering?

I RBR kan rejses drøftelser om den samlede indsats i jobcentrene på møder og på den årlige konference med DH, arbejdsgivere og jobcentre.

Link til undersøgelsen:

Ankestyrelsens statistikker Førtidspensioner: Årsstatistik 2010. Juni 2011

http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=1498

Inspiration til arbejdet i LBR kan hentes i flere af DHs projekter:

Søg job- evner i fokus: DH er en del af den overordnede nye kampagne. Formålet er at få flere mennesker med handicap i job eller uddannelse samt at få flere virksomheder til at ansætte mennesker med handicap. Se listen med inspirationsmøder på http://www.evnerifokus.dk/

Engagementet: Formidling af viden om at ansætte personer med handicap til virksomheder: På www.engagementet.dk

Hent viden om handicap og beskæftigelse i Vidensnetværket. www.vidensnetvaerket.dk.

I 2011 sætter Vidensnetværket fokus på kompetencer i relation til beskæftigelse. Netværket vil se på betydningen af uformelle og formelle kompetencer for mulighederne på arbejdsmarkedet for personer med handicap. Desuden vil Vidensnetværket belyse, hvilke muligheder mennesker med handicap har for at tilegne sig kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet

Antal personer på førtidspension

Dokument oprettet 09-08-2011

Sag 11/619 - Dok. 6458/11 JYH/kft

5