BeskæftigelsesNYT september 2011

Tema: Revalidering

Kære tillidsrepræsentanter!

Dette nummer af BeskæftigelsesNYT sætter fokus på revalidering. Statistik viser, at der er sket i ændringer i anvendelsen af revalidering. Praksis går i retning af, at borgere skal benytte andre tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Eller de skal søge job ud fra andre kompetencer, end de er uddannet til, hvis de på grund af en funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med deres job/uddannelse mere. Det kan også dreje sig om, at der i højere grad tilbydes kortere revalideringsforløb, eller at der i højere grad tilbydes virksomhedsrevalidering frem for uddannelsesrevalidering mv.

DH ønsker, at jobcentrene tilbyder netop den revalidering, som revalidenderne har brug for til at sikre en stabil arbejdsmarkedstilknytning, også på lang sigt. Praksis er forskellig kommunerne imellem. Det er vigtigt at blive klog på, hvorfor det er sådan. Hvilke begrundelser og prioriteringer ligger bag de tilbud eller mangel på, som jobcentrene når frem til for den enkelte borger? Tilbydes den enkelte en udvikling af kompetencer, som der er brug for i forhold til jobmarkedet?

Det er samlet set vigtigt at være opmærksom på udviklingen på dette område og stille spørgsmål til det i LBR. Erfaringer fra revalidering i Nordjylland fortæller, at der er gode jobeffekter i forbindelse med revalidering, hvilket er gode argumenter, når der skal sættes fokus på ordningen.

Det er desuden væsentligt, at personer med handicap, der ikke kompenseres tilstrækkeligt gennem SU-systemet, får mulighed for at vælge den uddannelse, der svarer til deres interesser og evner - og ikke kun den kortest mulige. Længevarende uddannelser kvalificerer oftere personen bedre til arbejdsmarkedet på lang sigt.

Venlig hilsen

Stig Langvad

Hvad er revalidering?
Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er i fare for at miste jobbet, eller ikke kan få job, har mulighed for at søge om hjælp i form af revalidering. Hjælpen består af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp.

Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En revalidering kan bestå af vejledning og opkvalificering, f.eks. i form af korte afklarings- og vejledningsforløb eller ordinære uddannelsesforløb. Desuden kan det være virksomhedspraktik på en offentlig eller privat arbejdsplads samt ansættelse med løntilskud. Eller støtte til etablering af selvstændig virksomhed.

Kommunerne skal udarbejde en ressourceprofil i sager om revalidering. Ressourceprofilen skal være fyldestgørende omkring borgerens helbredsmæssige forhold, arbejdserfaring, interesser, sociale kompetencer og socialt netværk. Ankestyrelsen har påpeget, at hvis ressourceprofilen er utilstrækkeligt udfyldt, er den ikke fyldestgørende som grundlag for en afgørelse om revalidering. Desuden bør indgå en fyldestgørende arbejdsprøvning.

Andre støtteordninger som mentorordningen, hjælpemidler/arbejdsredskaber og personlig assistance kan bruges i forbindelse med revalidering.

Uddybning af reglerne findes på Vidensnetværket hjemmeside. Se info-boksen nederst.

Fra 2004 til 2010 er antallet af personer (omregnet til fuldtid) faldet med 36 pct (www.jobindsats.dk). I 2010 var der 12.750 personer på revalidering. Faldet i antallet af revalidender sker bl.a. blandt unge, som fra 2004 har kunnet modtage SU med handicaptillæg til videregående uddannelser.

Et positivt element i udviklingen er, at studerende med handicap, der er kvalificeret til en studieplads, ikke samtidig skal være afhængig af, om jobcentret vil bevilge revalidering.

Ca. 2/3 af revalidenderne er kvinder. Antallet af kvinder på revalidering er faldet med 38 pct., mens antallet af mænd er faldet med 31 pct. fra 2004 til 2010.

Ankestatistik (www.ast.dk/tal_fra_ankestyrelsen) viser, at der er sket en kraftig stigning i antallet af klagesager fra 2009 til 2010. Fra 742 klagesager i 2009 til 1007 sager i 2010. Heraf fik kommunerne medhold i 680 sager svarende til 68 pct.

I 2007 blev der afgjort 804 sager, hvor kommunerne fik medhold i 491 sager svarende til 61 pct. I 2008 og 2009 blev der afgjort h.h.v. 756 og 742 sager. Det viser, at mens der fra 2007 til 2009 har været et fald i antallet af klagesager, er antallet fra 2009 til 2010 steget med 36 pct.

Stigning i antallet af klagesager i 2010 kan hænge sammen med en ændring i praksis, som Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har fastlagt med en række principafgørelser i 2009 (Principafgørelse 208-09 m.fl. www.ast.dk) og 2010. Her blev det præciseret, at en faglært person ikke har krav på at få en ny uddannelse på revalidering, selv om personen ikke længere kan arbejde som faglært p.g.a. en funktionsnedsættelse.

Revalidering skal ikke anvendes, hvis en person med sin uddannelses- og erhvervsmæssige

erfaring, herunder også erhvervsmæssig erfaring før uddannelsen, har opnået kompetencer og ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet, eventuelt via kort oplæring.

Ankestyrelsen gennemførte i sommeren 2009 en praksisundersøgelse (Ankestyrelsens praksisundersøgelser. December 2009. Ankestyrelsen) i forhold til afslag på revalidering og bevilling af revalidering. Der indgik 142 sager fra 15 kommuner, hvor 31 sager var afslag og resten bevillinger.

Ankestyrelsen vurderede på grundlag af undersøgelsen, at kommunerne har ret godt styr på lovgivningen og betingelserne.

Hovedbetingelsen for at få bevilget revalidering er, at ansøgeren har begrænsninger i arbejdsevnen. Både kommunernes vurdering af dette, og vurderingen af, at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet med andre tilbud end revalidering, bedømmes i undersøgelsen at ramme korrekt i 90 pct. af de undersøgte sager.

Alle 31 afslag var i overensstemmelse med lovgivningen. Ansøgerne har fået afslag på revalidering på baggrund af, at kommunen har vurderet, at ansøgerne kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på lige fod med andre arbejdssøgende, som alene har ledighed som problem. Der har derfor ikke været behov for at give andet tilbud.

Ankestyrelsen er enig med kommunerne i 89 pct. af bevillingssagerne. I 70 af de 111 bevillingssager har ansøgeren fået tilbud forud for afgørelsen. Det drejer sig især om virksomhedspraktik, afklarende arbejdsprøvning eller kortere uddannelse. Bevilling skal ses som udtryk for, at øvrige erhvervsrettede aktiviteter ikke har vært tilstrækkelige til, at ansøgeren kan klare sig selv.

Beskæftigelsesregion Nordjylland fik i begyndelsen af 2011 Mploy til at undersøge brugen af revalidering i tre kommuner, Morsø, Hjørring og Ålborg (Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland MPloy. April 2011). I Nordjylland deltager gennemsnitligt lige så mange i revalidering som i resten af landet. Trefjerdedele af revalideringen går til sygedagpengemodtagere. På Mors kommer alle revalidender fra sygedagpenge.

Revalidering tilbydes især kvinder i aldersgruppen 30-49 år. De fleste, som bliver uddannelsesrevideret, har nedsat arbejdsevne p.g.a. arbejdsskader, nedslidning, handicap eller fysiske sygdomme. Ved virksomhedsrevalidering har revalidenderne typisk begrænsninger i form af fysiske sygdomme. De fleste borgere, som får revalidering i de tre nordjyske kommuner, har arbejdet i den offentlige sektor (ca. 50 pct.). Derudover kommer mange fra industrien og byggebranchen.

Hjørring Kommune afgiver hovedsageligt tilbud om uddannelsesrevalidering (71 pct.). Formålet er at omskole personer til nye arbejdsområder- eller funktioner. I Morsø afgives flest tilbud om virksomhedsrevalidering (82 pct.), som har et afklaringssigte med henblik på omskoling. I Ålborg anvendes både uddannelsesrevalidering (57 pct.) og virksomhedsrevalidering (43 pct.). Formålet er omskoling eller opkvalificering.

Revalidenderne er blevet spurgt, hvilken støtte og afklaring de har modtaget fra jobcentret undervejs i forløbet. Hovedparten angiver, at de har haft samtaler med jobcentret. En stor andel af virksomhedsrevalidenderne fortæller, at de har modtaget mentorstøtte, mens uddannelsesrevalidenderne i mindre grad har modtaget dette. De fleste føler sig godt afklaret i forhold til de fremtidige udsigter under revalideringsforløbet, og at de har fået den rette støtte. Kun få oplever dog, at de har fået tilstrækkeligt støtte til jobsøgning i slutningen af forløbet.

Revalidenderne peger på tre årsager til, at de har gennemført forløbet:

Jobeffekterne af revalidering er som andre tilbud konjunkturafhængige og har været faldende siden 2. kvartal 2008. I begyndelsen af 2010 resulterede ca. 1/3 i ordinær ansættelse eller fleksjob i hele Nordjylland.

Afsluttede revalideringsforløb i 2. halvår 2009 og 2. halvår 2010 i de tre kommuner viser, at effekten er større jo længere revalideringen har varet. Ca. 40 pct. af revalidenderne kommer i job eller fleksjob efter revalideringen. Ca. halvdelen, som har gennemført uddannelsesrevalidering, er efterfølgende i ordinært job. Stort set ingen er i fleksjob. Der er ingen forskel på de to køn. Ca. en tredjedel af virksomhedsrevalidenderne finder beskæftigelse, men for de fleste er det i fleksjob. Her er det i højere grad mænd end kvinder, der kommer i job. Uddannelsesrevalidering af mere end et års varighed øger chancerne for at komme i job. Jobeffekten af virksomhedsrevalidering falder, jo længere tid denne varer.

Du kan sætte fokus på, hvordan revalideringsredskabet bruges i dit jobcenter. Stil spørgsmål og bed om at få information fra jobcenteret om revalideringsindsatsen. Her er forslag til spørgsmål, som du kan stille:

Mere information:

Information om regler og muligheder på Vidensnetværkets hjemmeside: http://www.vidensnetvaerket.dk/ordninger/revalidering/

Link til lovgivning om revalidering på Specialfunktionen Job & Handicaps hjemmeside: http://bmhandicap.dk/Samlet%20lovstof/Revalidering.aspx

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland MPloy. April 2011 http://www.brnordjylland.dk/Viden-om-arbejdsmarkedet/Publikationer/Publikationer-maalgrupper-i-jobcentrene/Revalideringsindsatsen-i-Nordjylland.aspx

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. December 2009. Ankestyrelsen http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=1191&search=revalidering%2c+praksisunders%26oslash%3bgelse

Den gode praksis: Revalidering - Anbefalinger til god sagsbehandling

Specialfunktion Job & Handicap har opsummeret opmærksomhedspunkter fra Ankestyrelsens Praksisundersøgelse fra december 2009.

Formålet med revalidering er at give personen:

Kompetencer, som bringer personen tættere på arbejdsmarkedet.

Kompetencer, som kan give mulighed for selvforsørgelse.

Udarbejdelse af revalideringsplan:

Vær opmærksom på borgerens ressourcer.

Hav fokus på de formelle krav til afgørelsens form, herunder hvilken lovhjemmel, der henvises til. Husk klagevejledning.

Vær opmærksom på at tilvejebringe et fyldestgørende afgørelsesgrundlag, herunder fyldestgørende dokumentation for alle oplysninger om borgerens funktion.

Sørg for, at ressourceprofilen er fyldestgørende omkring borgerens helbredsmæssige forhold og ressourcer.

Sørg for fyldestgørende og godt beskrevet arbejdsprøvning.

Foretage en samlet vurdering i forhold til det almindelige arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder og i forhold til viften af tilbud i beskæftigelseslovgivningen.

Under revalideringsforløbet
Husk opfølgning på revalideringsplanens ”milepæle”

Læs mere om den gode praksis i forbindelse med revalidering her:

http://bmhandicap.dk/Inspiration%20og%20Fakta/Den%20gode%20praksis.aspx

Dokument oprettet 21-09-2011

Sag 11/764 - Dok. 7730/11 JYH/kft

6