Kære tillidsrepræsentanter!

I sommermånederne vil beskæftigelsesplanerne for 2011 være på dagsordenen i de lokale beskæftigelsesråd. LBR får mulighed for at komme med kommentarer, ændringsforslag og stille spørgsmål til planen. Det er en høringsret, som bør anvendes konstruktivt for at forbedre indsatsen for personer med funktionsnedsættelser.

Beskæftigelsesplanerne skal blandt andet indeholde strategier for, hvordan man vil leve op til beskæftigelsesministerens udmeldte mål - de såkaldte ministermål. Det er især ministermål 2, som samlet set skal begrænse antallet af personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse, som der er grund til at være opmærksom på for DH's repræsentanter.

Vi skrev i et BeskæftigelsesNyt i foråret om DH's holdning til det omdiskuterede mål 2, og om hvordan målet kan bruges til at fremme en konstruktiv debat i LBR om beskæftigelsesindsatsen. Det handler ikke om, at personer med nedsat arbejdsevne ikke skal have den kompensation, de har behov for. Det handler derimod om at træffe nogle politiske beslutninger, der samlet set får flere personer med nedsat arbejdsevne fastholdt på det ordinære arbejdsmarked, frem for at få fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension. I løbet af sommerens høringsproces kan I arbejde for at få den konstruktive tilgang i form af reelle forbedringer af indsatsen ind i beskæftigelsesplanerne.

I denne udgave af BeskæftigelsesNyt præsenterer vi en tjekliste, som I kan bruge i arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2011, og vi sætter igen særligt fokus på målgrupperne i mål 2.

God fornøjelse med læsningen!

Stig Langvad

formand

Gennem LBR kan DH få indflydelse på beskæftigelsesplanen og være med til at forbedre beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap. Arbejdet i LBR, herunder processen omkring beskæftigelsesplanen, følger en fast plan. Få overblik over dette i DH-notatet 'Beskæftigelsessystemets organisering'.

LBR skal have afgivet sine bemærkninger til beskæftigelsesplanen for 2011 senest den 31. august 2010 og får derfor beskæftigelsesplanen til høring i løbet af sommermånederne. En måde du kan tjekke planen igennem på er at se efter om:

Beskæftigelsesplanen starter med at beskrive de vigtigste udfordringer på arbejdsmarkedet på kort og lang sigt. De mål, der sættes for indsatsen, skal afspejle udfordringerne. De konkrete indsatser, som foreslås, skal realisere målene. Det hele inden for budgettet.

• Vurdere om alle vigtige udfordringer fra DH's synspunkt er beskrevet i planen.
• Vurdere om målene er de rigtige, om de er ambitiøse nok, om der mangler nogen i forhold til mennesker med handicap osv. Husk, at der kan sættes relevante lokale mål, som afspejler de særlige lokale udfordringer.
• Vurdere om de konkrete indsatser der foreslås, er tilstrækkelige til at nå målene.
• Vurdere om indsatserne omfatter alle de relevante målgrupper, eller om der mangler indsatser for nogle, herunder mennesker med handicap?
• Bidrage konstruktivt med den viden du har om handicap og beskæftigelse til at kvalificere planens konkrete indsatser og initiativer. Du har måske ideer til, hvordan man kan få flere på ledighedsydelse i fleksjob.
• Vurdere om der er en realistisk sammenhæng mellem udfordringer, mål og indsatser og budgettet.

Forholder planen sig nu også til de emner, som er vigtige for DH? Disse er som minimum:

De første tre ”pinde”: fleksjob, ledighedsydelse (LY) og førtidspension (FØP), er de tre målgrupper, som ministermål 2 skal begrænse. Her bliver det særligt vigtigt for DH at sørge for, at der ikke bare bliver ”lukket ved kasse 1”, eller at borgere administrativt blot flyttes til andre ydelser, men at der faktisk sker en reel forbedring i indsatsen for at forebygge, fastholde og inkludere.

Fleksjob er et beskæftigelsesfremmende redskab blandt andet for personer med handicap, hvis arbejdsevne er nedsat. DH er stærk fortaler for ordningen. Ordningen fastholder mennesker i beskæftigelse trods nedsat arbejdsevne.

Ledigheden blandt personer, der er visiteret til fleksjob, har siden midt 2008 været kraftigt stigende, og det fortsætter. Hver femte, der er visiteret til fleksjob, har nu været ledig mere end 18 ud af de seneste 24 måneder og er dermed langtidsledig. Det er et stort problem, som bør prioriteres i jobcentrene, ikke mindst fordi kommunen har pligt til at skaffe job til personer, der er visiteret til fleksjob.

De ledige fleksjobvisiterede modtager som oftest ledighedsydelse, mens en mindre andel modtager særlig ydelse eller kontanthjælp (læs om dette og meget andet i CLH's fleksjobpjece).

DH's erfaring er, at jobcentrenes indsats over for ledige fleksjobbere ofte ikke er tilstrækkelig fokuseret på de udfordringer, som gruppen møder. Det er især gruppens manglende faglige kvalifikationer, samt behovet for en tættere og mere virksomhedsrettet indsats, som jobcentrene skal fokusere på.

Mange af dem, der er visiteret til fleksjob, vil relativt let kunne blive ansat inden for deres tidligere fagområde, blot med særlige vilkår. Men en relativt stor del af de ledige fleksjobvisiterede er ufaglærte eller faglærte, som af forskellige årsager, herunder handicap, ikke længere kan bruge deres uddannelse. De oplagte jobområder for denne gruppe er ofte mindre servicefunktioner. Dette matcher blot ikke altid arbejdsmarkedets efterspørgsel, ligesom mange ikke har de nødvendige faglige og personlige kompetencer, som arbejdsmarkedet kræver. Ledige fleksjobbere konkurrerer desuden med ufaglærte, som får efteruddannelse og opkvalificering på arbejdspladsen. For at ledige fleksjobbere skal kunne konkurrere, har de behov for at tilegne sig nye kompetencer under ledigheden. Det kan dreje sig om basale læse- og skrivefærdigheder men også længere forløb med kompetenceudvikling, udvikling af sociale færdigheder osv.

En langt mere offensiv indsats fra jobcentrenes side er nødvendig. De skal opsøge den personlige kontakt med virksomhederne. Der hvor virksomhederne er positive, skyldes det bl.a., at jobcenteret er synligt og gerne vil det tætte samarbejde.

Beskæftigelsesministeren indgik i juni en politisk aftale om en langtidsledighedspakke. Aftalens initiativer omfatter netop muligheder for mere jobrettet opkvalificering og en tættere og mere virksomhedsrettet indsats. Aftalen gælder desværre ikke langtidsledige ledighedsydelsesmodtagere. Der er derfor i jobcentrene behov for et særskilt fokus på gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og langtidsledige modtagere af ledighedsydelse. Læs den politiske aftale her og få inspiration til konkrete initiativer, der kan forebygge langtidsledighed blandt fleksjobvisiterede: Politisk aftale om at forebygge langtidsledighed

• Hvordan er den lokale udvikling i antallet af fleksjob og personer på ledighedsydelse - også i forhold til andre sammenlignelige jobcentre?
• Hvordan udbreder jobcentrene information til borgere og virksomheder om muligheden for kompensationsordninger, når der skal etableres fleksjob?
• Hvilken indsats er der for at sikre større grad af fastholdelse?
• Hvilke efteruddannelsesmuligheder er der for personer, der er visiteret til fleksjob?
• Tilbydes ledige fleksjobvisiterede faglig opkvalificering for at undgå, at arbejdsevnen forringes under ledigheden?
• Arbejdes der med at sikre en tæt kontakt til og opfølgning over for virksomhederne?
• Hvordan er resultaterne af den opfølgning, som jobcentrene har pligt til at iværksætte over for personer, der har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder? Sker der en forstærket formidlingsindsats, eller omvisiteres der til andre ydelser?

Ministeren ønsker ligeledes at begrænse antallet af personer på førtidspension. DH støtter som udgangspunkt op om målsætningen ud fra den holdning, at indsatsen for at forebygge behovet for førtidspension kan og bør forbedres. Dem der har brug for førtidspension, fordi de ikke kan forsørge sig selv, skal stadig kunne få det. Men ingen, som ved hjælp af en aktiv indsats kan opnå arbejdsmarkedstilknytning, skal tilkendes førtidspension. Førtidspension skal tilkendes på rette tidspunkt til de rette mennesker.

Alle ledige, hvor der er usikkerhed, om arbejdsevnen vil være varigt nedsat, bør tilbydes aktive forløb, som kan bidrage til på sigt at fastholde eller opnå arbejdsmarkedstilknytning. Indsatsen skal ske på tværs af sektorer og forvaltninger og baseres på individuelle behov og ressourcer. Et sammenhængende, helhedsorienteret forløb er afgørende for succes. I dag har ca. 80 pct. af dem, der er tilkendt førtidspension, deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud inden. Men der er grund til at se på, om tilbuddene så er gode nok i forhold til at forhindre førtidspension.

Løsningen er ikke at indføre en midlertidig førtidspension, som det har været foreslået i medierne. Når man tilkendes førtidspension, er man ude af øje og sind hos jobcentrene. En førtidspension skal derfor slet ikke gives, hvis der på sigt er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan forbedres. Læs mere i DH's forslag om en rehabiliteringsindsats med tilhørende ydelse.

Konsulentfirmaet COWI har lavet en rapport om 'Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet'. Rapporten fastslår, at et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører i hhv. behandlings- og beskæftigelsessystemet, i forhold til borgerne, er en af forudsætningerne for at begrænse antallet på førtidspension. Rapporten viser dog også, at der er et begrænset kendskab til, hvad andre aktører og fagpersoner kan bidrage med og hvornår, og hvordan det kan gøres i praksis. En jobcentermedarbejder ved med andre ord ikke, hvordan kompetencer fra fx det psykiatriske system kan inddrages og supplere den beskæftigelsesrettede indsats - og omvendt.

På DH's inspirationsside kan du læse et konkret eksempel på, hvordan man har etableret et samarbejde mellem distriktspsykiatrien i Varde og kommunen for at forbedre samarbejdet omkring borgere, som både har behov for en beskæftigelsesindsats og behandling.

• Hvordan er den lokale udvikling i antallet af personer på førtidspension - også i forhold til andre sammenlignelige jobcentre?
• Er der sket en udvikling i de diagnoser, der tilkendes førtidspension på baggrund af? Hvor er der behov for at rette særlig opmærksomhed?
• Hvordan udbreder jobcentrene information til borgere og virksomheder om muligheden for kompensationsordninger, så personer med handicap kan fastholdes på arbejdsmarkedet?
• Hvilke indsatser tilbyder man personer, der er på vej mod førtidspension, for at udvikle funktionsevnen og på sigt arbejdsevnen?
• Er der fokus på samarbejde mellem jobcenteret og behandlingssystemet i forhold til at sikre sammenhængende forløb for borgere, der er i risiko for at miste arbejdsevnen?

Vi har hen over foråret og sommeren forbedret temasiden for beskæftigelsesråd. Nu kan tillidsrepræsentanter i lokale og regionale beskæftigelsesråd finde information og viden, som kan bruges i det lokale arbejde. Vi har også lavet en ny inspirationshjemmeside, hvor du kan finde inspiration og gode ideer til det lokale arbejde. Har du selv en god ide eller nogle erfaringer, så send os en mail.

På temasiden for de lokale beskæftigelsesråd finder du blandt andet en ny pjece med anbefalinger til de lokale beskæftigelsesråd fra DH, LO, DA, FTF og KL. For repræsentanter i klagesystemet har vi også oprettet en ny temaside, hvor du kan finde viden, pjecer, lovmateriale, praktisk info og materiale fra temadage mv.

Vi håber, at I vil gøre brug af den nye hjemmeside fremover.

Dokument oprettet 12-08-2010
Sag 10/651 - Dok. 8905/10 ME/ck