BeskæftigelsesNYT december I 2009

BeskæftigelsesNYT December I, 2009

- ny viden om rådene og forholdet mellem beskæftigelse og handicap

Kære tillidsrepræsentanter!

I denne udgave af BeskæftigelsesNYT præsenteres spændende ny forskning på beskæftigelsesområdet. Første halvdel introducerer resultaterne fra en undersøgelse om, hvorvidt der er sket ændringer i de lokale og de regionale beskæftigelsesråds indflydelse, ansvarsområder og oplevelse af arbejdet, set i forhold til da ordningen trådte i kraft i forbindelse med kommunalreformen. Herefter præsenteres en rapport, som har fokus på, hvordan funktionsnedsættelser udvikler sig over tid, og hvordan personer med funktionsnedsættelser har klaret sig på arbejdsmarkedet fra 1995 - 2008.

Venlig hilsen

Stig Langvad

formand

DH repræsentanterne i LBR er en aktiv ressource

I en netop udgivet bog, hvor de regionale og lokale beskæftigelsesråds indflydelse, ansvarsområder og oplevelse af arbejde kortlægges, fremlægges det, at DH's repræsentanter i LBR opfattes som meget aktive. Måske ikke overraskende vurderes LO repræsentanterne til at være de mest aktive i rådene og til at have størst indflydelse på de beslutninger, som bliver taget. I den anden ende af skalaen anslås DA og FTF til at ligge lavt i forhold til aktivitetsniveau. Samlet set mener kun 10 procent af LBR medlemmerne, at DH ikke burde være repræsenteret i rådene. Det kan altså konkluderes, at DH's repræsentanter siden ordningens begyndelse er lykkedes med at gøre opmærksom på DH og DH's sag.

Rådenes succes

Det lykkes for de fleste råd at arbejde med de opgaver, som de er nedsat til at varetage. Således oplever langt de fleste medlemmer i LBR, at rådet har reel indflydelse på arbejdet i de lokale jobcentre. 62 procent af jobcentercheferne mener, at LBR er en inspirerende samarbejdspartner. De lokale råd formår at være lokalt forankret og arbejde med lokale problemstillinger, mens de regionale råd formår at udfylde deres rolle og være mere loyale over for det statslige niveau. På begge niveauer er man dog enige om, at den vigtigste opgave er at få personer i job hurtigst muligt. Hvor det konkluderes, at LBR er en succes, er der mindre klarhed over, hvad RBR har som arbejdsområde og har indflydelse på. Arbejdet her er mindre proaktivt og har en mere overvågende karakter end LBR.

Ovenstående resultater og konklusioner baserer sig på en undersøgelse fra 2008 af Thomas Bredgaard og Flemming Larsen. Undersøgelsesresultaterne er udgivet i 2009 i bogform af samme forfattere på Aalborg Universitetsforlag med titlen ”Regionale og lokale beskæftigelsesråd - i spændingsfeltet mellem stat og kommune.”

Heldbred kan blive bedre

I 1995 blev en række personer med handicap interviewet om deres funktionsnedsættelser. 394 af disse personer blev interviewet igen i 2008 med det formål at belyse udviklingen i deres helbred, og hvordan de har klaret sig på arbejdsmarkedet. Konklusionen på undersøgelsen er, at 21 procent har fået væsentlig bedre funktionsevne, og 33 procent har fået væsentlig dårligere funktionsevne. Samlet set har gruppen fået det værre, fordi tabet af funktionsevne blandt dem, der har fået det dårligere, er større end forbedringen hos dem, der har fået det bedre.

 ”Det er overraskende, at mange har fået det bedre. Rapporten afliver dermed forestillingen om, at funktionsnedsættelse er en permanent tilstand. Man kan godt få det bedre,” siger seniorforsker Jan Høgelund, der er medforfatter til rapporten.

Antallet af personer med funktionsnedsættelse, der har et arbejde, er ikke steget væsentligt i perioden. I 1995 var 67,8 procent af personerne med funktionsnedsættelse i beskæftigelse. Blandt personer uden handicap var 85,6 procent i arbejde. I 2006 var der ikke væsentligt flere personer med nedsat funktionsevne, der havde fået et job, mens beskæftigelsen var steget med 4,7 procent for personer uden handicap. Blandt de personer med funktionsnedsættelser, som var beskæftiget i 1995, er det særligt personer med nedsat hørelse, der har fået arbejde. Personer, der har dårligt syn eller problemer med benene, klarer sig derimod dårligere. Personer med uddannelse - og især videregående uddannelser - har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden uddannelse.

Hvad DH mener om beskæftigelse og helbred

DH er naturligvis glad for, at der er så mange, som oplever en fremgang i funktionsevnen. Dog er det vigtigt at fastslå, at ingen i dag får tilkendt førtidspension uden dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Personer på førtidspension har i gennemsnit en større funktionsnedsættelse end 73 procent af alle med funktionsnedsættelse i 2008. Det er altså stadig de personer med den største funktionsnedsættelse, som er på førtidspension. Det er også vigtigt at notere, at faldet hos de personer, der oplevede en nedgang i funktionsevnen var meget større, end de personer der oplevede en stigning.

Det fremgår ikke af undersøgelsesresultaterne, at flere af de personer som oplevede en fremgang i funktionsevnen - og som ikke var i beskæftigelse i 1995 - kom i arbejde.

Ifølge rapporten kan det bl.a. skyldes, at arbejdsgiverne frasorterer jobsøgende, som er lige så kvalificerede som andre, på grund af manglende information om forholdet mellem funktionsnedsættelser og produktivitet. Det kan også skyldes, at de jobsøgende ikke har vedligeholdt eller udbygget deres kvalifikationer i den periode, hvor de har været uden for arbejdsmarkedet. DH skal derfor slå fast, at det er et samspil mellem personen med funktionsnedsættelse, jobcenter og arbejdsgivere, som er nødvendigt for at flere personer med funktionsnedsættelse kommer i arbejde. Arbejdsgiverne skal være villige til at ansætte personer med funktionsnedsættelse, men skal også kunne få hjælp og de nødvendige informationer fra jobcentrene. Samtidig skal den jobsøgende i samarbejde med sit jobcenter sørge for, at forbedre og holde sine kvalifikationer ved lige gennem revalidering og uddannelse

DH mener, der er god grund til at lægge vægt på at uddanne og senere opkvalificere personer med funktionsnedsættelse, da det vil øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vil også oftere være muligt at finde arbejde, der slider mindre på fysikken. Samtidig er der tegn på, at det vil mindske andelen af personer med funktionsnedsættelse, som mister så meget af deres funktionsevne, at de bliver tilkendt førtidspension og ryger ud af arbejdsmarkedet.

Disse tal og resultater baserer sig på rapporten ”Personer med handicap: helbred, beskæftigelse og førtidspension 1995-2008” af Brian Larsen, Anders Bruun Jonassen og Jan Høgelund. Rapporten er udarbejdet af SFI (Det nationale Forskningscenter for Velfærd) i 2009 på foranledning af Arbejdsmarkedskommissionen. En trykt udgave af rapporten kan bestilles på www.SFI.dk - på denne side er det også muligt at downloade rapporten i PDF format ved at søge på titlen eller rapportens nummer 09:21

Udgiver af BeskæftigelsesNYT:

DH, Mette Raun (mr@handicap.dk)

Sag 09/419 - Dok. 9577/09 MR/ck