BeskæftigelsesNYT december II 2009
BeskæftigelsesNYT december II 2009
Kære tillidsrepræsentanter!
BeskæftigelsesNYT December II 2009
Kære tillidsrepræsentanter!
Så er det snart jul igen, og endnu et år er gået. Denne gang et DH-jubilæums år! Der er sket mangt og meget, men pladsen her tillader ikke en opremsning. På beskæftigelsesområdet har der bestemt ikke været stilstand, og hvem er nærmere til at mærke dette end jer.
Herfra vil jeg blot fremhæve, at vi pr. 1. august 2009 fik et nyt beskæftigelsessystem - en enstreget kommunal organisering. Systemet blev en realitet i kraft af en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Dermed overgik alle jobcentrene fra at være opdelt i både en statsdel og en kommunal del til kun at være et kommunalt anliggende.
Det vil være synd at sige, at der er politisk enighed om den valgte vej. Særligt arbejdsmarkedets parter er dybt bekymrede ved udsigten til, at den danske model, hvor parterne traditionelt har haft en høj grad af indflydelse, i langt højere grad skal udspille sig på lokalt niveau.
DH vælger at håbe på, at det enstrengede beskæftigelsessystem vil medføre en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats til gavn for mennesker med handicap.
Årets sidste nummer af BeskæftigelsesNYT er tænkt som en opsamlende lille indføring i det enstrengede beskæftigelsessystem. Men I er dem der er tættest på, og bedst kan vurdere hvad dette nye tiltag har af konsekvenser. Vi hører derfor gerne fra jer om jeres erfaringer med systemet. I den henseende tror jeg, det vigtigt at skelne mellem opstartsvanskeligheder, og så mere fundamentale problemer i organiseringen. Og det er de sidste, vi skal bruge kræfterne på.
I ønskes alle en glædelig jul, og et stort tak for jeres indsats i det foregående år.
Stig Langvad
formand
Baggrunden for det enstrengede beskæftigelsessystem.
Regeringens har siden 2004 haft et ønske om, at beskæftigelsessystemet i Danmark skulle gøres enstrenget, at jobcentrene udelukkende skulle administreres af kommunerne. Med indførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem er det regeringens målsætning at gøre indsatsen i jobcentrene mere fleksibel og effektiv.
I Januar 2007 startede pilotprojektet i forhold til det enstrengede beskæftigelsessystem. Projektet bestod i, at 14 jobcenter pr. første januar 2007, gik over til kun at være kommunalt styret. I 2 år har 14 kommuner derfor praktiseret et enstrenget beskæftigelsessystem. Jobcentrene med en kommunal styring har vist rigtig gode resultater med at få personer i job.
Erfaringer fra de 14 jobcentre har vist, at én ledelse, én økonomistyring og en samlet finansiering har udrustet pilotjobcentrene til bedre at møde fremtidens udfordringer end jobcentre med dobbeltadministration.
Det enstrengede beskæftigelsessystem kort fortalt
Den organisatoriske samling af jobcentrene til en kommunal organisation betyder, at de opgaver, som før lå hos staten, eksempelvis dagpengeområdet, nu er overgået til at være et kommunalt ansvarsområde. De bevillinger som var afsat til at løse statens opgaver i jobcentrene, er nu overgået til kommunernes drift.
Driften af jobcentrene er nu udelukkende kommunernes ansvar, men der er en række rammer og styringsredskaber fra statens side, som kommunerne skal forholde sig til. Dette for at sikre at resultaterne i jobcentrene ikke udebliver. Det sker blandt andet igennem en stærkere regional resultatstyring, krav til it-understøtning og mulighed for statslige rammeudbud.
Samtidig med kommunaliseringen af beskæftigelsessystemet sammenlægges Arbejdsmarkedets Ankenævn (AMA) med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det betyder, at sager omhandlende arbejdsforsikringer, dagpengegodtgørelse, ansættelsesbevis, uddannelse for både beskæftigede og ledige, der tidligere blev behandlet i AMA, nu er overgået til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. DH har sæde her, men ikke i forhold til de sager, der omhandler arbejdsforsikring, dagpengegodtgørelse, ansættelsesbevis eller uddannelse for både beskæftigede og ledige
Beskæftigelsesregionernes roller:
I forbindelse med strukturreformen blev der oprettet fire beskæftigelsesregioner, hvis opgave er at overvåge jobcentrene og gå i dialog med jobcentrene om, hvordan resultater og effekter kan forbedres.
Regionen får også nye opgaver fra august 2009. Beskæftigelsesregionerne skal sikre, at jobcentrene overholder de statslige målsætninger:
Drøftelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision
Beskæftigelsesregionen skal oprette en rådgivningsfunktion/ task force for jobcentrene
Der skal afholdes 4 dialogmøder om året mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene, hvor det før var 2 møder om året
Hvilken betydning får det for Jobcentrenes indsats på handicapområdet:
I forhold til handicapområdet i jobcentrene er det særlig nøglepersonens funktion, der er interessant for DH. Nøglepersonens arbejdsopgave er at være ansvarlig for, at der bliver produceret viden om de særlige behov og kompensationsformer, som personer med funktionsnedsættelse har brug for i forhold til for at få og fastholde et arbejde.
I forbindelse med strukturreformen i 2007, blev der oprettet 4 specialfunktioner. En af disse er Specialfunktionen Handicap og Job. Deres opgave er at klæde nøglepersonerne i jobcentrene på til at varetage området. Fra 1. januar 2009 overgår Specialfunktionen Handicap & Job til at være en del af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Specialfunktionen er landsdækkende, men har organisatorisk haft hjemsted i Vejle kommunes jobcenter. Beskæftigelsesindsatsen er nu blevet evalueret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og det er blevet besluttet, at Specialfunktionen Job og Handicap nu skal høre under Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Læs mere om Specialfunktionen Handicap & Job på:
Hvilke ændringer medfører det enstrengede beskæftigelsessystem for de lokale beskæftigelsesråd (LBR).
Implementeringen af det enstrengede beskæftigelsessystem medfører få, men måske alligevel vigtige, ændringer i LBR. Borgmesteren skal være formand for LBR. Hvis beskæftigelsesindsatsen i kommunen varetages af et stående udvalg, kan borgmesteren dog beslutte, at formanden for det stående udvalg skal være formand for LBR.
Der er endnu ikke et overblik over hvor mange kommuner der gør det ene eller det andet. Vigtigt i denne henseende er, at der skabes større politisk fokus på LBR.
Der vil ikke ske andre synlige ændringer i LBR. Vi vil fra DH's side opfordre til at man som LBR medlem søger for at handicapområdet kommer i fokus i de lokale jobcentre, bl.a. ved at tage en drøftelse af nøglepersonernes rolle og virke i jobcentrene; er der ledelsesmæssig opbakning, har nøglepersonen kontakter ud af jobcenterets til relevante fagpersoner, Vejle specialfunktion, handicaporganisationer mv.? Det kan være en god ide at drøfte organiseringen af nøglepersonernes funktion i jobcentrene. Sikrer organiseringen, at de relevante sagsbehandlere kender mulighederne for handicap og job? At der er kortest mulig sagsbehandlingstid mv.
De økonomiske incitamenter i jobcenteret er skruet sådan sammen, at der er stor fokus på at være i et aktivt tilbud. I forhold til de konkrete tilbud, der gives til mennesker med handicap er det vigtigt, at de tager udgangspunkt i den enkeltes situation og behov, og at aktiviteterne er reelt opkvalificerende i forhold til det konkrete arbejdsmarked. Herunder at der arbejdes med kompensation i opgaveudførelsen.
DH forventer således, at det med det nye enstrengede beskæftigelsessystem sikres, at der til enhver tid er de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for indsatsen i forhold til at fastholde og inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Ansvaret, for at sikre det økonomiske fundament en kvalificeret indsats, kan ikke løftes af de enkelte kommuner.
DH vil advare imod, at kommunerne tænker i kortsigtet økonomisk spekulation frem for at sikre fastholdelse og inklusion for borgere med handicap på lang sigt. I den forbindelse er det vigtigt endnu en gang at fremhæve revalidering som et godt redskab.
Du vil kunne læse mere om, hvad DH mener om omlægningen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem i høringssvar om samme.
Afslutning
Hvis du har fået lyst til at vide mere om det enstrengede beskæftigelsessystem, kan du læse referatet fra høringskonferencen i Folketinget. Der blev i februar 2009 afholdt en høringskonference om det enstrengede beskæftigelsessystem for Folketingets arbejdsmarkedspolitiske udvalg. 10 forskellige oplægsholdere gav hver deres bud på hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i det enstrengede beskæftigelsessystem. Dette papir giver en god forståelse af, hvilke interesser der er på spil i forhold til det enstrengede beskæftigelses system.
Dokument oprettet 15-12-2009
Sag 09/419 - Dok. 14337/09 /CK
