BeskæftigelsesNYT marts 2011
Dokument oprettet 30-03-2011
Sag 11/269 - Dok. 2724/11 /KFT
Tema: SFI's nye rapport ”Handicap og Beskæftigelse - Udviklingen mellem 2002 og 2010”.
Kære tillidsrepræsentanter!
Dette nummer af BeskæftigelsesNYT sætter fokus på SFI's netop offentliggjorte undersøgelse om personer med handicaps tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er den største af sin art i Danmark og har derfor stor bevågenhed. Som I kan læse i nedenstående, er undersøgelsen dog ikke specielt opmuntrende læsning. Det mest opmuntrende synes at være, at den økonomiske krise ser ud til 'kun' at have ramt personer med handicap lige så hårdt, som personer uden handicap.
Rapporten bør dog bruges konstruktivt til at sætte fokus i LBR og RBR på de problemer, som dokumenteres i undersøgelsen. Bl.a. bør jobcentrene have større fokus på støtteordningerne som fx personlig assistance, og virksomheder og medarbejdere bør arbejde med deres fordomme og betænkeligheder ved henholdsvis at ansætte og arbejde sammen med personer med handicap.
Med venlig hilsen
Stig Langvad
Formand
Beskæftigelsesandel og den økonomiske krise
Rapporten ”Handicap og beskæftigelse - Udviklingen mellem 2002 og 2010” bygger på resultater fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, som er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget fire gange mellem 2002 og 2010.
Personer med handicaps relation til arbejdsmarkedet undersøges ved dels at sammenligne gruppen med handicap med personer uden handicap, og dels ved at belyse forskelle mellem personer med forskellige handicaptyper.
Overordnet set viser rapporten, at der på trods af fremgange på enkelte områder, ikke for alvor er rykket ved personer med handicaps tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesandelen for personer med handicap er fra 2008 til 2010 faldet fra 51,2 % til 46,6 %, hvor den tilsvarende er faldet fra 81,9 % til 77,3 % for personer uden handicap. Den økonomiske krise, og den stigende ledighed, har således ifølge rapporten ramt personer med og uden handicap lige hårdt.
Der er dog flere usikkerheder forbundet med den påstand. For det første har sammensætningen og størrelsen af gruppen af personer, der ser sig selv som handicappede, ændret sig så markant fra 2008 til 2010, at de er problematiske at sammenligne. Andelen af befolkningen, der mener, de har et handicap, er faldet voldsomt fra 20 % i 2005 til 15,9 % i 2010, og hvor der før var klar overvægt af personer med mindre handicap, er der nu klar overvægt af personer med større handicap.
For det andet viser en registerbaseret undersøgelse i rapporten, at personer med handicap generelt har fået forringet deres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse sammenlignet med personer uden handicap, som følge af de forværrede konjunkturer.
Holdninger stadig en betydelig barriere
Med hensyn til holdningsmæssige barrierer påstår rapporten, at danskerne er blevet ”lidt mere åbne” over for at have kolleger med handicap, da andelen, der anser det for en belastning at arbejde med en person med handicap, er faldet fra 29,4 % i 2008 til 23,6 % i 2010. Der er dog desværre også dele af undersøgelsen, der peger i modsat retning. Fx er antallet, der gerne vil arbejde sammen med en person med handicap, hvis det kræver at bruge tid på at hjælpe vedkommende, faldet i samme periode.
Personer med psykiske lidelser er længst fra arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesandelen for personer med psykiske lidelser er lavere end gennemsnittet for personer med handicap (kun 30 % mod 46,6 % for den samlede gruppe af personer med handicap). Tallene bekræfter hermed behovet for at iværksætte en indsats, der skal sætte fokus på mulighederne for støtte til denne gruppe mennesker.
Personer med psykiske lidelser er også overrepræsenteret blandt personer med handicap, der mener, de har et udækket behov for støtte. Dermed endnu en opfordring til at sætte fokus i jobcentrene på støtteordningerne - herunder personlig assistance - for personer med handicap generelt, og særligt for personer med psykiske lidelser.
Undersøgelsen viser nemlig også, at kendskabet til personlig assistance-ordningen blandt personer med handicap stadig er lille, selvom det dog er øget fra 17,1 % i 2005 til 27,1 % i 2010. Et er, at kendskabet fortsat er lille, noget mere bekymrende er, at kun ca. 1 % af personer med handicap har benyttet sig af ordningen. SFI påstår, at den begrænsede brug af personlig assistance sammenholdt med, at kun 10,5 % af personer med handicap mener, de har et udækket behov for en støtteforanstaltning, må betyde, at der ikke er større behov for ordningen.
Det er dog en sandhed med modifikationer. New Insight's undersøgelse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser i København viser noget andet - nemlig, at personer med handicap ofte mangler indsigt i deres funktionsnedsættelse, og hvordan den kan håndteres. Derfor får man ikke den fulde sandhed ved blot at spørge, om en person mener, om han/hun har et udækket behov.
Hvis personlig assistance-ordningens potentiale skal udnyttes til fulde (også ift. mennesker med psykiske lidelser), er det en forudsætning, at personer med handicap hjælpes til at blive mere bevidste om deres behov gennem fx bedre udredning af funktionsnedsættelsernes betydning i jobcentret.
Behov for synliggørelse af sociale barrierer
Der er desuden metodiske problemer forbundet med undersøgelsen, som overordnet set bunder i undersøgelsens handicapbegreb. Problemerne skaber dels usikkerhed omkring validiteten af resultaterne, og dels om hvorvidt rapporten formår at finde frem til de barrierer, som den er sat i værk for at belyse. Rapporten dokumenterer tilstedeværelsen af barrierer, men når det kommer til at belyse konkret hvilke, forbliver det oftest gisninger.
Der er derfor brug for, at undersøgelser som denne i fremtiden forsøger at grave et spadestik dybere, så vi kommer nærmere, hvordan personer påvirkes socialt og arbejdsmæssigt af deres funktionsnedsættelse. Det er det perspektiv, man finder i den såkaldte ”sociale model”, som også handicapkonventionen benytter. Her ser man først og fremmest handicap som en følge af de sociale barrierer, som hindrer personer med funktionsnedsættelse i at deltage på lige fod med andre socialt eller på arbejdsmarkedet. Handicapkonventionen forpligter desuden staten til at indsamle ”statistiske og forskningsmæssige data, således at de kan formulere og gennemføre politikker, som udmønter denne konvention i praksis” (artikel 31). Der er derfor alle gode grunde til at arbejde mere aktivt med den sociale model i fremtidige statistiske undersøgelser.
Rapporten og DH's bemærkninger kan findes på nedenstående link:
3
