Høreforeningen
Handlinger tilknyttet webside
Høreforeningen
Kløverprisvej 10 B,
2650 Hvidovre
Telefon: 3675 4200
Skrivetelefon: 3638 8572
Fax: 3638 8580
mail@hoereforeningen.dk
www.hoereforeningen.dk
Formand: Søren Dalmark
Stiftet: 1912 (som Dansk Tunghøreforening)
Formål: Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Høreforeningen søger såvel centralt som lokalt indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet, som normalthørende medborgere har.
Høreforeningen arbejder for at nedsætte eller helt forhindre risici for høreskader i forbindelse med støj på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen og i fritiden.
Høreforeningen arbejder på at informere om ørets sygdomme, høreproblemer, hjælpemidler m.v. samt på at støtte medlemmerne i at håndtere tilværelsen som høreskadet/hørehandicappet.
Medlemmer: Høreforeningen har 10.000 medlemmer. Alle kan blive medlem. Som medlem kan endvidere optages virksomheder, organisationer eller erhvervsdrivende, der ønsker at støtte Høreforeningen.
Handicap: Mennesker med hørenedsættelse, Ménière og Tinnitusramte og døvblevne. Ca. 10 % af befolkningen (500.000) har et hørehandicap.
Struktur: Høreforeningen har ca. 80 lokalafdelinger.
Faste udvalg: Forretningsudvalg, Kursus og uddannelsesudvalg, Høreudvalg, Ungdomsudvalg, Arbejdsmarkedsudvalg, Hjælpemiddel og Tilgængelighedsudvalg, Støj og Forebyggelsesudvalg, Ménièreudvalg, Tinnitusudvalg, Døvblevneudvalg, CI-udvalg og Hørehæmmede Børns Forældreudvalg.
Foreningen har 13 ansatte på sekretariatet, heraf en del deltidsansatte.
Aktiviteter: Interessepolitisk varetagelse af hørehæmmedes, Ménière og Tinnitusramte og døvblevnes interesser. Medlemsmøder af faglig og social karakter, fritidsaktiviteter, netværksdannelse, debat og oplysning, undervisning, tolkeadministration, vejledning, kurser og uddannelse, høreguider samt bisidderordning.
Fonde: Fond (Fællesfonden) kan søges af hørehæmmede og døvblevne gennem Høreforeningen.
Forskning: Høreforeningen støtter forskning inden for foreningens område via forskellige fonde.
Internationalt: Medlem af Nordiska Hörselskadades Samarbetskommitté (NHS) og International Federation of Hard of Hearing People (IFHOH) og European Federation of Hard of Hearing People (EFHOH).
Publikationer: Medlemsbladet “Hørelsen” udkommer 10 gange årligt i et oplag på 11.500 eksemplarer.
Informationsmateriale: Oplysningsfoldere, pjecer, udstillinger, undervisningsmateriale samt høreguider. Udlån af støjkasser til skoler. Information via DR-teksttv samt hjemmesiden www.hoereforeningen.dk og nyhedsbrev.
