Forslag til afdelingens overvejelser og initiativer

Der er mange udfordringer i afdelingerne, også når det gælder at finde folk til posterne i eksterne råd. Udfordringerne vil være forskellige fra afdeling til afdeling - bl.a. afhængig af hvor mange aktive folk man har - men mange går igen. Vi har samlet forslag til, hvad det vil være godt at overveje forud for beslutning om, hvem der skal repræsentere DH afdelingen i de kommunale råd samt idéer til rekruttering mv.

Drag nytte af hinandens erfaringer afdelingerne imellem. Måske har din naboafdeling haft en god proces omkring indstillinger, som er værd at afprøve hos jer.

Den nye periode med kommunale repræsentationer kan være anledning til at evaluere afdelingens interne samarbejde. - Hvilke erfaringer har vi med samarbejdet og koordinering af arbejdet mellem formand/FU/bestyrelse og egne repræsentanter i eksterne råd, udvalg, bestyrelser mv.? Er der behov for, at vi omorganiserer møder, samarbejde, kommunikation for den kommende periode?

De fleste afdelinger afholder formøder forud for møderne i de kommunale råd, hvor dagsordener gennemgås og diskuteres. Her hentes viden fra de forskellige handicapgrupper, som kan være berørt af de sager, der skal drøftes i rådene. Ingen kan vide alt om alt, og det er vigtigt, at de enkelte repræsentanter forhører sig hos de berørte parter. Lige så vigtigt er det, at afdelingen får tilbagemeldinger fra møderne, da det har stor betydning for afdelingens politiske arbejde.

Også samarbejdet og organiseringen af arbejdet internt i de enkelte råd vil det være hensigtsmæssigt at gøre status på. Her bør afdelingen være på forkant. Kommunen kan i løbet af året gøre sig egne overvejelser om ændringer i f.eks. handicaprådet. Her må afdelingen søge indflydelse på, at der ikke forsvinder politikere fra handicaprådet, og gerne at der kommer flere ind. Afdelingen kan også spørge sig selv, om handicaprådet har den rette størrelse - om man bør gå efter at en politiker får formandsposten m.m. Man bør også være opmærksom på, hvilke organisationer udenfor DH, der søger medlemskab af handicaprådet - repræsenterer de borgere med handicap i kommunen? Også de andre råd kan man evaluere - Hvordan fungerer samarbejdet med ældrerådets repræsentanter i klagerådet, - behandles der kun enkeltsager? - Kommer vi til orde med handicapområdet i LBR, - har vi fået skabt gode alliancer i LBR? Osv.

I løbet af sommeren 2009 realiseres det et-strengede beskæftigelsessystem, og jobcentrene bliver kommunale. Med den ændrede styring af beskæftigelsesindsatsen bliver der større kommunal fokus på hele beskæftigelsesområdet. F.eks. skal kommunalbestyrelsen fremover godkende jobcentrets/kommunens beskæftigelsesplan og resultatrevision. Ændringerne får også betydning for LBR, der fremover sikres større kommunalpolitisk interesse og prioritering ved, at det bliver borgmesteren eller formanden for kommunens beskæftigelsesudvalg, der skal varetage formandsposten for LBR.

For DH betyder det, at det bliver endnu vigtigere, at det også fremover er højt kvalificerede repræsentanter, vi har siddende i LBR til at sætte handicap på dagsordenen. Det er vigtigt, at det er repræsentanter, der har en solid viden om beskæftigelsesområde og tillige bisidder den personlige gennemslagskraft, der skal til for at matche de øvrige (stærke) medlemmer af LBR.

Der er meget forskellige erfaringer med at sammensætte og fordele repræsentanterne i de forskellige råd. Det anbefales at tage udgangspunkt i, hvilke krav, der stilles til repræsentationen og sikre, at posten besættes med én, der har de nødvendige kompetencer.

Generelt vil vi opfordre til, at der ikke er et fuldstændigt overlap mellem FU og repræsentationerne i de kommunale råd. Det er et dårligt signal at sende både internt og eksternt. Det kan også være svært at sikre afdelingens politiske uafhængighed. Derimod vil det være en fordel, hvis der er en enkelt genganger, som kan sikre sammenhæng og afstemning mellem afdelingens og rådenes arbejde.

Anbefalinger fra afdelinger siger, at det handler om at sammensætte det gode hold. Således at man sikrer, at ”holdet” er bredt sammensat (personligt, fagligt og organisatorisk), kan samarbejde og fordele rollerne mellem sig.

Kvalifikationer er i højsædet, når vi spørger til, hvad der kendetegner en god repræsentant. Den rigtige person på posten er altafgørende for, om DH får indflydelse på kommunens beslutninger.

Kvalifikationer kan være meget forskellige. Det er IKKE nødvendigvis ”professionelle” kvalifikationer, vi taler om, men organisatoriske og personlige kompetencer. DH repræsentanten er lægmanden, som ikke forventes af have den store faglige viden om paragraffer og regler, men som kan stille de rigtige spørgsmål. Svarene skal kommunen kunne levere!

Foruden at bede den indstillende medlemsorganisation om en begrundet indstilling med et ”CV”, er der gode erfaringer med at have samtaler med kandidater inden afdelingen beslutter, hvordan posterne fordeles.

Udover de nødvendige kompetencer hos den enkelte, skal afdelingen også sikre bredden i handicap. De lokale medlemsorganisationer vil have en forventning om, at afdelingen vil vægte, at repræsentanterne dækker så bredt som muligt blandt de tilstedeværende organisationer. I bekg. til handicaprådet står direkte, at DH's repræsentanter skal afspejle bredden af handicap.

Til hjælp hertil anvendes fire-gruppe inddelingen, som ses i tillægget til denne skrivelse. Den skal IKKE benyttes slavisk, men udelukkende som en anvisende støtte. Medlemsorganisationerne kan ikke gøre krav på en post med henvisning til inddelingen.

Foruden spredning i handicapfordeling kan afdelingen se på bredde i forhold til

For nogle af de nye repræsentanters vedkommende vil DH's arbejde for de fælles interesser og på tværs af politikområder være noget nyt. Afdelingen og DH centralt har en opgave i forhold til at klæde repræsentanterne på gennem oplæring, kurser, information osv. så de opnår de nødvendige kvalifikationer til at repræsentere de fælles interesser i DH.

Her er der forslag om at lave en føl-ordning, hvor kommende repræsentanter følger en mere erfaren. Det er ikke sikkert ”føllet” får lov til at deltage i de kommunale møder, men man kan være med i forberedelserne og dermed få et indblik i arbejdet.

Man kan også afholde et ”føl-møde”, som er et åbent møde for kommende kandidater til de forskellige repræsentationer, hvor de kan møde nuværende repræsentanter og få informationer om, hvad det indebærer at være med. Det kan være en måde at sortere mindre seriøse kandidater fra.

Endelig er formøder forud for møder i rådene urolig vigtige for, at repræsentanterne føler sig som en del af afdelingen og oplever den nødvendige opbakning fra baglandet.

I foråret 2010 vil DH centralt arrangere regionale kurser for repræsentanterne i de kommunale råd, hvor de bliver klædt på såvel organisatorisk som fagligt.

Det er blevet et lovgivningskrav, at der skal foreslås både en kvinde og en mand, når der skal udpeges til offentlige råd, udvalg mv. Hvis der stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd, og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene køn end af det andet.

Denne opgave er en udfordring for mange afdelinger, hvor der ikke er mange aktive at vælge imellem. Reglen skal opfyldes ellers kan kommunen vælge at lade pladsen være tom. Hvis det er helt umuligt for afdelingen at opfylde disse krav, kan man fravige bestemmelsen, hvis der foreligger særlige grunde. I så fald er det vigtigt, at afdelingen angiver begrundelsen herfor overfor kommunen, som i sidste ende skal tage beslutningen.

DH har selv en ligestillingspolitik, der arbejder for kønsligestilling, så vi anbefaler at afdelingen anstrenger sig for at opfylde kravet om ligestilling.

Desværre oplever en del afdelinger, at de ikke har nok folk med de nødvendige kvalifikationer til de mange poster, der skal besættes for den nye fire-årige periode. Det kan være et stort problem, hvor der må tænkes kreativt for at tiltrække personer, som er eller kan blive kvalificerede til opgaverne. Det er jo nok, at man blot er interesseret, man skal også være parat til at gøre en indsats.

Her er det nødvendigt at afdelingen kigger udenfor bestyrelsen. Er der i de lokale medlemsorganisationer personer, som vil være egnede til en ekstern repræsentation, måske med støtte og opkvalificering? Her er der forslag om, at formand eller andre besøger de lokale medlemsorganisationer og fortæller om DH og muligheden for indflydelse på den kommunale handicappolitik. Mange lokale organisationer kender ikke til DH eller muligheden for at være repræsenteret i bestyrelsen. Da mange lokale organisationer dækker flere kommuner, kunne man fordele arbejdet afdelingerne imellem. Det giver størst gevinst med den personlige eller telefoniske kontakt.

Selve processen omkring indstillinger og beslutningen om, hvem man i sidste ende indstiller, bør foregå så åbent og objektivt begrundet som muligt. Det anbefales at fremgangsmåden og de krav, der opstilles til den enkelte og til sammensætningen af de indstillede, bliver åbne og tydelige, gerne nedskrevne, for bestyrelsen og kandidaterne før beslutningen tages (af enten FU eller bestyrelse). Så er det lettere bagefter at begrunde, hvorfor man har valgt som man har. Det kan mindske, at de fravalgte kandidater/organisationer oplever det som et personligt fravalg.