LokalAvisen 2/09 (september)
DH's LokalAvis 2/09
Elektronisk nyhedsbrev, udsendt til alle DH's lokale tillidsrepræsentanter (med en mail-adresse). September 2009. Se tidligere numre her: www.handicap.dk/nyheder/lokalavisen
Indhold:
Rekruttering på programmet
En af DH-afdelingernes største udfordringer har altid været - og vil sandsynligvis altid være - rekruttering af nye aktive folk til afdelingerne. Det er en problemstilling, som dukker op i alle de sammenhænge, hvor vi mødes, og det er også noget, som hele tiden drøftes i DH centralt, både i repræsentantskabet, forretningsudvalget og i sekretariatet.
Her i 2009 er der så oven i købet ekstra megen fokus på rekrutteringen, da det jo er her i efteråret, afdelingerne skal nyindstille medlemmer til de kommunale handicapråd, lokale beskæftigelsesråd og klagerådene på hjemmehjælpsområdet. Derfor drøftede vi allerede på formandsmøderne tilbage i februar måned, hvordan vi i fællesskab kunne løfte denne opgave.
Med baggrund i disse drøftelser har vi herfra taget en række initiativer til at sætte fokus på rekrutteringen generelt og efterårets udpegninger i særdeleshed.
Lige før sommerferien afholdt vi her i DH centralt et møde, hvor vi havde inviteret de personer i DH's medlemsorganisationer, som til dagligt arbejder med medlemshvervning, -servicering m.v., det vil sige organisationskonsulenter, informationsmedarbejdere o.l. Det var et udmærket møde, hvor vi fik udvekslet erfaringer og brainstormet om, hvad vi i fællesskab kunne gøre for at understøtte efterårets udpegningsproces.
Efter sommerferien har vi så konkret gjort det, at vi har skrevet en artikel i vores eget DH-nyhedsbrev om emnet. Vi har også skrevet en artikelskabelon, som er sendt til samtlige medlemsorganisationer med en opfordring til at bringe den i medlemsorganisationernes egne blade. Flere organisationer har allerede fulgt opfordringen, og vi håber, at flere følger efter.
Herudover har vi lavet en mobiliseringsmail, som du modtager sammen med dette nummer af LokalAvisen. Meningen er, at du skal åbne dokumentet og derefter maile det til alle, du kender, der kunne tænkes at ville engagere sig i lokalt handicaparbejde. De skal naturligvis være medlem af en DH-organisation. Måske har du mailadressen på nogle fra din egen forening? Hvis du gør det i dag - og dine bekendte videresender mailen til andre interesserede - så burde vi nå vidt omkring.
Vi håber, at alle disse forskellige initiativer kan medvirke til at få flere kandidater til at komme på banen, således at vi også denne gang kan få en god og stærk repræsentation i de kommunale råd.
Nyt om hjælpemidler og forbrugsgoder
Indenrigs-og socialminister Karen Ellemann siger det nu højt og tydeligt: Reglerne om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder ikke er til hinder for, at en borger med betydelig nedsat eller ingen gangfunktion får bevilget mere end én kørestol, elektrisk scooter eller lignende. Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål nr. 504 fra Folketingets socialudvalg.
Ministeren henviser desuden til formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder, der skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som mulig.
Det er en meget vigtig udmelding, som DH-afdelingerne skal være opmærksomme på i det lokale arbejde. Kommunerne er nemlig i nogle tilfælde for skrappe, når de bevilger hjælpemidler. For eksempel i forhold til antallet af mobilitetshjælpemidler, hvor det i nogle kommuner kan være svært at få bevilget mere end et stk. kørestol, uanset behovet.
Ministeren siger ordret:
”I det omfang der på baggrund af en konkret og individuel vurdering er behov for mere end et hjælpemiddel eller forbrugsgode for at afhjælpe de varige følger af borgerens funktionsnedsættelse, kan disse hjælpemidler eller forbrugsgoder bevilges efter servicelovens §§ 112 og 113.”
Hjælpemidler bevilges efter servicelovens § 112, mens forbrugsgoder bevilges efter servicelovens § 133.
Men hvornår er der tale om et hjælpemiddel og hvornår er der tale om et forbrugsgode? I disse dage ser vi groteske beslutninger i kommunerne om, at el-scootere skal betragtes som et forbrugsgode, hvilket betyder bevilling til halv pris. DH har skrevet til Folketingets socialudvalg om den skæve praksis, der har udviklet sig i kommunerne på baggrund af en afgørelse fra Ankestyrelsen (C-42-08).
Betingelserne for at få et hjælpemiddel og et forbrugsgode er de samme. Forskellen er, at forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Der er med andre ord tale om produkter, som ikke er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men i en række tilfælde kan udgøre en kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har brug for. Det kan f.eks. være vaskemaskiner, der er fremstillet til befolkningen i almindelighed, men som i nogle tilfælde kan udgøre en nødvendig kompensation til mennesker med handicap. Dertil får man bevilget halvdelen af udgiften.
DH kan ikke se, hvordan et tre-hjulet køretøj kan blive betragtet som et forbrugsgode, der er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe. Man kan da ikke tale om, at befolkningen i almindelighed efterspørger tre-hjulede el-køretøjer. Ankestyrelsens afgørelse er derfor håbløs, og kommunerne opfatter det, som om der er kommet ny lovgivning. Det er der IKKE.
Man skal samtidig være opmærksom på, at selvom et produkt er et forbrugsgode, kan det bevilges til den fulde pris, hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. (§ 113, stk. 5, i serviceloven).
Med andre ord: Vær opmærksomme over for disse problemstillinger:
Der kan bevilges mere end én kørestol eller el-scooter på baggrund af en individuel, konkret vurdering.
Der er ikke kommet ny lovgivning om el-scootere som forbrugsgode.
Kommunerne skal fortsat træffe konkrete og individuelle beslutninger om, hvorvidt en el-scooter kan bevilges som hjælpemiddel.
Hvis kommunen bevilger en el-scooter som et forbrugsgode, skal de tage stilling til, om forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, jf. § 113, stk. 5, i serviceloven.
Statens pulje til tilgængelighedsforbedringer
Partierne bag dette års satspuljeaftale på det sociale område har afsat i alt 25 mio. kr. over de næste fire år (2009-2012) til fortsat at forbedre tilgængeligheden for handicappede til eksisterende offentlige bygninger med en borgerrettet servicefunktion.
Kommunale, regionale og andre offentlige institutioner kan stadig nå at søge midler fra Tilgængelighedspuljen 2009. Der kan søges om medfinansiering til tilgængelighedsforbedringer i eksisterende offentligt byggeri med borgerrettede servicefunktioner.
Fristen for at søge puljen er udskudt til 1. oktober 2009. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger fås på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje
Så hvis jeres kommune endnu ikke har søgt puljen, så spørg dem, om det ikke var noget, de burde overveje at gøre...
Kommunale ambassadører for godsocialpraksis.dk
Servicestyrelsen har udsendt information om en ny database, www.godsocialpraksis.dk, hvor man samler kommunernes bedste eksempler på god praksis inden for socialt arbejde. En målrettet indsats i foråret 2009 har foreløbig fået over 70 til at melde sig som ambassadører for databasen. Det overordnede formål for ambassadørerne er at formidle eksempler på god praksis inden for Servicelovens område fra kommunen til databasen - og omvendt formidle god praksis fra databasen ud til de relevante led i kommunerne, så den bedste praksis spredes.
Det store ambassadørnetværk giver mulighed for at nå bredere ud med ny god praksis og dermed styrke indsatsen. I det kommende halvår vil Servicestyrelsen derfor arbejde på at udbygge netværket af ambassadører.
Ambassadørnetværket er nu repræsenteret i 59 kommuner, men målet er, at alle 98 kommuner udpeger mindst en ambassadør, gerne flere for de store og mellemstore kommuners vedkommende.
En del af de indsendte eksempler på god praksis omhandler handicapområdet, så vi skal opfordre til, at I prøver at kigge på hjemmesiden - både for at få inspiration til dialogen med jeres egen kommune. Men også for at tjekke, om de eksempler, der eventuelt er indsendt fra jeres egen kommune, nu også er så gode, som de selv mener, de er. Det kunne jo være, I havde en anden oplevelse af tingene...
Gode værktøjer fra projekt Mainstreaming
Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har siden 2007 gennemført et projekt kaldet ”Mainstreaming af handicapområdet”. Projektet er nu afsluttet, og ud af projektet er der kommet en række gode værktøjer, som specielt kommunerne kan have glæde af i deres arbejde med handicapområdet.
Hvad vil det sige at mainstreame? Mainstreaming af handicapområdet indebærer, at man gør det til almindelig praksis at indtænke handicapaspektet i forbindelse med alle beslutningsprocesser, aktiviteter og tiltag, der sættes i værk på alle niveauer i den kommunale organisation. Mainstreaming vil således medføre, at man indarbejder handicapaspektet i både tankegang og handling meget tidligt i kommunernes arbejdsgange og processer.
Formålet med CLH's projekt har været at medvirke til, at mennesker med handicap får lige muligheder med mennesker uden handicap. Desuden kan mainstreaming af handicapområdet være med til at sikre, at kommunerne overholder FN's handicapkonvention, der netop lægger vægt på at sikre lige muligheder for alle.
I den kommunale hverdag kommer man ikke langt med fine ord, så derfor har målet med projektet været at få udarbejdet nogle meget konkrete værktøjer, som gør det nemmere for de kommunale medarbejdere i forvaltninger både at huske og at arbejde med handicapaspekterne i hverdagen. Der er lavet følgende værktøjer:
Guide for sagsfremstilling til de politiske udvalg.
Procesguide til interne styringsredskaber.
Procesguide til politikformuleringsprocesser.
Guiden ”Tjek på fysisk tilgængelighed”.
Guiden ”Planlægning af arrangementer for alle”.
Guiden ”Det gode møde”.
Guiden ”Tilgængelig web”.
Værktøjerne er udviklet i et tæt samarbejde med tre projektkommuner Glostrup, Middelfart og Viborg. Medarbejdere i projektkommunerne har både deltaget i udviklingen og afprøvningen af værktøjerne. Det tætte samarbejde med projektkommunerne har derfor været med til at sikre værktøjernes praktiske anvendelighed.
Selv om projektet nu formelt set er afsluttet, har CLH besluttet at afsætte midler til at få formidlet projekterfaringerne og værktøjerne til kommunerne i løbet af det næste års tid. Et af de første tiltag er, at CLH nu har udgivet to af værktøjerne i pjeceform, nemlig "Guiden for sagsfremstilling til de politiske udvalg" og guiden "Planlægning af arrangementer for alle".
CLH er i øjeblikket ved at afklare, om nogle af de andre værktøjer også skal udgives i pjeceform, og herudover overvejes der også andre aktiviteter i bestræbelserne for at udbrede kendskabet til værktøjerne, f.eks. temamøder, seminarer m.v.
Vi vil gerne opfordre til, at DH-afdelingerne gør jeres respektive kommuner opmærksomme på, at disse værktøjer findes, og at det måske var noget, de skulle kigge nærmere på.
Alle værktøjer kan findes på projektets hjemmeside:
www.handicapmainstreaming.dk, og pjecerne kan rekvireres hos CLH pr. mail på adressen clh@clh.dk. Har man spørgsmål til projektet, kan man kontakte CLH's projektkoordinator Inger Hindhede Kjær på tlf. 3311 1044 eller e-mail ihk@clh.dk
Puljen til ”særligt trængende” afdelinger
Den 1. september var skæringsfristen for ansøgninger til puljen for ”særligt trængende” afdelinger. Vi modtog i år 17 ansøgninger fra afdelinger, som ønskede ekstra midler til at sikre driften af deres afdelinger i indeværende år. Af disse blev 15 helt eller delvist imødekommet. Vi håber, de bevilgede midler - i alt kr. 190.000 - kommer til god gavn hos modtagerne.
Budget 2010 skal være vedtaget senest den 1. december
Selv om solen stadig skinner og græsset stadig gror, så er det nu officielt efterår, og derfor er det også tid at planlægge nogle af efterårets sysler i afdelingerne.
En af disse fremgår af afdelingsvedtægtens § 10, stk. 3, hvor man kan læse, at: "Afdelingen udarbejder et budget for det efterfølgende regnskabsår, og dette godkendes af bestyrelsen senest den 1. december forud for det nye regnskabsår".
Godkendelsen af afdelingens budget behøver ikke nødvendigvis ske på et bestyrelsesmøde. Godkendelsen kan godt ske skriftligt via mail.
Budgetlægningen kan i år blive ekstra spændende, da DH centralt i skrivende stund endnu ikke har fuldt overblik over, hvor mange midler, vi har til rådighed til driftstilskud til afdelingerne. Dette overblik har vi ikke før end de politiske forhandlinger om dette års udmøntning af satsreguleringspuljen er afsluttede. Vi forventer, at dette sker i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven i slutningen af oktober - begyndelsen af november.
Vores anbefaling er dog, at I udarbejder jeres budgetter helt, som I plejer. Skulle der i givet fald ske noget som gør, at det økonomiske grundlag forandres markant, får I naturligvis besked herom hurtigst muligt.
Mere info om Multimediebeskatningen
Vi har i et tidligere nummer af Lokalavisen skrevet om den nye multimediebeskatning, som blev vedtaget i foråret og som træder i kraft 1. januar 2010. Nu har SKAT haft tid til lidt mere grundigt at vejlede om de nye regler, og man kan på deres hjemmeside læse nærmere herom. Vi har herunder samlet de informationer fra SKAT's hjemmeside, der er mest relevante for frivillige organisationer og deres medlemmer.
Hovedbudskabet er stadig, at man ikke skal betale multimedieskat, hvis man som frivillig i en forening får stillet multimedie-goder til rådighed af foreningen til brug i foreningsarbejdet. Der er dog nogle, som skal være særlig opmærksomme, nemlig de frivillige, som er udpeget som medlem af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer. Hvis man fra sådant et kollektivt organ får stillet multimedie-goder til rådighed, vil man blive omfattet af multimedieskatten.
Det vil for eksempel betyde, at hvis et DH-medlem i et kommunalt handicapråd eller et lokalt beskæftigelsesråd af kommunen får stillet et multimedie-gode til rådighed i forbindelse med varetagelse af hvervet, så skal man betale multimedieskat. Men ikke hvis man får det af DH-afdelingen.
Hvem gælder multimediebeskatningen for?
Multimediebeskatningen gælder for personer, der får stillet goder til rådighed som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Derudover gælder den også for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Hvad skal frivillige gøre?
Skal jeg multimediebeskattes, hvis jeg arbejder som frivillig og får stillet en eller flere multimedier til rådighed?
Nej, personer, der til brug for deres frivillige ulønnede arbejde for foreningen får stillet multimedier til rådighed af foreningen til brug for dette arbejde, skal ikke multimediebeskattes af disse.
Kan jeg efter de nye regler få skattefri godtgørelse for brug af egen telefon af foreningen?
Ja, du kan stadig modtage skattefri godtgørelse for telefonudgifter fra den forening, som du udfører frivilligt ulønnet arbejde for. Du kan dog ikke både have fri telefon fra foreningen og samtidig få godtgørelse for udgifter til telefon.
Kan jeg få godtgørelse fra foreningen for brug af min egen internetforbindelse, selvom jeg har fri telefon fra foreningen?
Ja, selvom man har et multimedie til rådighed, kan man godt få skattefri godtgørelse for udgifter til brugen af et andet multimedie for arbejde udført for foreningen.
Skal jeg multimediebeskattes, hvis jeg til brug for det frivillige arbejde får multimedier stillet til rådighed af min arbejdsgiver?
Ja, du skal da multimediebeskattes. Hvis du skal undgå multimediebeskatningen, er det en betingelse, at udstyret er stillet til rådighed af foreningen.
For handicappede:
Skal jeg også multimediebeskattes af de multimedier, jeg som handicappet får stillet til rådighed af kommunen?
Nej, du skal ikke multimediebeskattes af multimedier, som stilles til rådighed af de sociale myndigheder efter sociallovgivningens regler.
Skal jeg som handicappet også multimediebeskattes, hvis min arbejdsgiver stiller multimedier til rådighed for privat benyttelse?
Ja, får du stillet et multimedie til rådighed for privat benyttelse, bliver du ligesom alle andre arbejdstagere omfattet af multimediebeskatningen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at har du en pc eller mobiltelefon med hjem, er der en formodning om, at du har den til rådighed for privat anvendelse, og du skal derfor multimediebeskattes.
Afdelingskalender
Følg også med på kalenderen på www.handicap.dk/kalender
Konference for LBR/RBR-repræsentanter
24. oktober 2009.
Formandsmøderne 2010
Region Sjælland den 9. januar 2010 på Scandic Ringsted
Region Hovedstaden den 10. januar 2010 på Scandic Hvidovre
Region Nordjylland den 22. januar 2010 i Aalborg Kongres & Kultur Center
Region Midtjylland den 23. januar 2010 på Scandic Århus.
Region Syddanmark den 24. januar 2010 på Scandic Kolding.
Regionale kurser foråret 2010
For repræsentanter i handicapråd, lokale beskæftigelsesråd og klageråd:
Region Hovedstaden I - 25. februar 2010 på Scandic Hvidovre
Region Hovedstaden II - 27. februar 2010 på Scandic Hvidovre
Region Sjælland - 28. februar 2010 i Ringsted Kongres Center
Region Nordjylland - 19. marts 2010, placering ikke på plads
Region Midtjylland - 20. marts 2010 i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter
Region Syddanmark - 21. marts 2010 på Scandic Kolding
Alle kurser holdes fra kl. 10-16.
J.nr. 10084-09
