Velfærdsteknologi - et nyt modeord
Handlinger tilknyttet webside
Ordet velfærdsteknologi nævnes i flæng i den nuværende samfundsdebat. Og vi bruger det selv i DH. Jer, der arbejder i afdelingerne, vil givet støde på det i kommunerne. Men hvad betyder det egentlig?
Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, der i de seneste år har vundet indpas. Velfærdsteknologi kan understøtte og forstærke f.eks. tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er rettet mod personer med kroniske sygdomme, borgere med handicap i forskellige former og grader, personer med genoptræningsbehov. Også ressourcestærke ældre og andre borgere kan have glæde af teknologier til sociale netværk, daglige gøremål, personlig pleje og sundhedsfremme.
Velfærdsteknologibegrebet indeholder en forventning om at kunne skabe øget velfærd og livskvalitet for borgeren. Velfærdsteknologi må ikke forveksles med arbejdskraftbesparende teknologi, hvis formål primært er at skabe besparelser og frisættelse af medarbejderressourcer og ikke udelukkende er velfærdsorienteret. Det umiddelbare mål for de to teknologier er forskellige, men når de ofte bruges som synonymer, er det fordi velfærdsteknologi ofte også vil være arbejdskraftbesparende.
DH ser velfærdsteknologi som noget positivt, da teknologien kan være med til at øge følgende:
-
Selvbestemmelse og personlig autonomi.
-
Aktiv deltagelse i samfundslivet.
-
Livskvalitet.
-
Tryghed og sikkerhed.
-
Mobilitet.
-
Kommunikation.
Det er disse temaer, afdelingerne skal være opmærksomme på, når de præsenteres for kommunale tiltag på området.
Der er også en etisk dimension i forhold til velfærdsteknologi. Når man vælger at implementere velfærdsteknologi skal man gøre sig klart, hvilket formål, der er med teknologien. Hvis det er for at øge ovenstående punkter, er det positivt. Hvis det primært er for at spare penge, er det vigtigt at undersøge, om teknologien har den positive virkning. Den må på ingen måde medføre begrænsninger i forhold til selvbestemmelse, personlig autonomi, deltagelse i samfundet, livskvalitet, tryghed, sikkerhed, mobilitet eller kommunikation. Hele sammenhængen omkring teknologien skal analyseres - teknologien må ikke forekomme som øer, der ikke er forbundet af broer. Et eksempel kan være installering af et toilet med underskyld, som det ikke er muligt selv at komme over på. I et sådant tilfælde vil toilettet være begrænsende, da man ikke selv kan bestemme, hvornår man vil benytte det, men er afhængig af hjælp.
Velfærdsteknologi må ikke begrænse borgerne i at vælge bolig eller tvinge dem til at flytte til teknologien imod deres vilje. Skrækscenariet er store velfærdscentre med vaskerobotter o.a., som borgerne skal besøge for at få gavn af velfærdsteknologien.
Det er vigtigt for handicaporganisationerne, at velfærdsteknologi ikke erstatter muligheden for at få personlig hjælp. Teknologien skal ses som en mulighed for at frigøre personlige ressourcer til andre opgaver og i nogle tilfælde et supplement til den personlige hjælp. F.eks. kan al støvsugning ikke erstattes af en robotstøvsuger, men den kan give mulighed for selv at kunne støvsuge, hvis behovet opstår. Der vil i alle tilfælde skulle personlig hjælp til at klare steder, hvor robotstøvsugeren ikke slår til.
Desuden er det vigtigt, at der sker en brugerinddragelse i forbindelse med udvikling og implementering af velfærdsteknologi, ligeledes i de projekter, der omhandler velfærdsteknologi.
Der er i den nuværende debat fokus på nye teknologier, men ny anvendelse af eksisterende teknologier kan også være velfærdsteknologi. Desuden er der meget fokus på plejesektoren og ældre. DH vil gerne udvide debatten til også at omfatte andre områder, hvor velfærdsteknologi kunne spille en rolle.
Der er f.eks. et stort behov for at sikre personlig autonomi, selvbestemmelse, aktiv deltagelse i samfundslivet og bedre livskvalitet for bl.a. mennesker med hjerneskade, spasticitet, autisme eller udviklingshæmning, som har kommunikative vanskeligheder. Mennesker med kommunikative vanskeligheder er ofte afskåret fra kommunikation med omverdenen, afskåret fra brugerinddragelse og ensomme pga. manglende kommunikationsmuligheder. Bedre kommunikationsmuligheder vil også fremme sociale netværk.
Monica Løland, DH's konsulent for
informations- og kommunikationsteknologi, mol@handicap.dk
