Manual for beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen (udkast)

Manual for beskikkede medlemmer

Indholdsfortegnelse

1. Ankemødet

Ankestyrelsens afgørelser træffes i et ankemøde. Tilstede er som minimum 1 mødeleder fra Ankestyrelsen og 2 beskikkede medlemmer. I ankemødet kan desuden deltage en lægekonsulent, sagsbehandlere og en mødesekretær.

Sagens parter, eller repræsentant for disse, har ikke krav på at være til stede under mødet jf. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 16, stk. 2. At ankemøderne ikke er offentlige fremgår desuden af Ankestyrelsens Forretningsorden § 17, stk. 1 og 2.

I manualen er udtrykket mødeleder anvendt om den medarbejder fra Ankestyrelsen, der deltager i et ankemøde med stemmeret. Mødelederen kan være ankechef, specialkonsulent eller sagsbehandler med delegation. I ankemødet kan desuden deltage sagsbehandlere uden delegation som forelæggere.

Af retssikkerhedslovens § 59 fremgår, at ankechefen kan delegere funktionen som mødeleder. Af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 30 fremgår, at lægekonsulenterne ikke har stemmeret.

Rtl. Bekg. § 16, stk. 2, om at sagens parter ikke har krav på at være til stede

§ 16. Stk. 2. En sags parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede

under mødet i nævnet eller i Ankestyrelsen jf. dog § 36.

Forretningsorden § 17, om at ankemøderne ikke er offentlige

§ 17. Ankemøderne er ikke offentlige. Sagens parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under ankemødet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I forbindelse med behandlingen af sager om tvangsmæssige indgreb over for børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, afholdes et ankemøde umiddelbart inden afgørelsen træffes, hvor indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den unge, advokaten og eventuelle bisiddere får mulighed for at udtale sig over for Ankestyrelsen.

Rtl. § 59, om hjemmel til delegation af funktionen som mødeleder

§ 59. Styrelseschefen kan overlade sine beføjelser efter lovgivningen til vicestyrelseschefen og ankecheferne. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrelseschefens og ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter lovgivningen til ansatte, der opfylder uddannelseskravet i § 51, stk. 2.

Rtl. bekg. § 30, 1. pkt., om at konsulenter ikke har stemmeret

§ 30. 1. pkt. Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møderne uden stemmeret.

1.1. Udsendelse af materiale til mødet

Mødesekretariatet sender mødedagsorden samt sager til det beskikkede medlem i genbrugsmapper ca. 1 uge, før mødet skal holdes. Genbrugsmapperne skal afleveres til Ankestyrelsen igen efter mødet.

1.2. Antal sager på møde

Der kan være op til 30 sager til drøftelse på dagsordenen, og der vil derudover et antal sager, der skal behandles efter reglerne om forenklet mødebehandling, se nærmere herom i afsnit 4.4.

1.3. Lægelige møder og ikke-lægelige møder

Hovedparten af ankemøderne er uden deltagelse af lægekonsulent. Der kan dog være behov for ankemøder med deltagelse af en lægekonsulent.

Udgangspunktet er, at en sag er fuldstændig lægeligt afklaret inden ankemøde og derfor kan behandles på et ankemøde uden læge eller afgøres ved skriftlig votering.

Hvis sagsbehandleren konkret vurderer, at sagen er så lægeligt kompleks, at der kan blive behov for lægelig rådgivning på ankemødet, kan en sag dog forelægges på ankemøde med læge. Sagerne behandles som udgangspunkt på et ankemøde med deltagelse af lægekonsulent med relevant lægeligt speciale.

1.4. Forelæggelse

Behandlingen i ankemødet består af 3 dele: forelæggelse, diskussion og konklusion.

Det er som hovedregel mødelederen, der forelægger sagen. Udgangspunkt for forelæggelsen er, at de beskikkede medlemmer og lægekonsulenten har læst sagen og kender den. Forelæggelsen skal have det omfang, den enkelte sags karakter tilsiger.

Forelæggelsen bør i almindelighed indeholde:

• Identifikation af sagen ved angivelse af j.nr.

• Præsentation af sagen (typisk gengivelse af ekstraktens ”Klage over”, herunder eventuel lidelse eller legemsdel)

• Præsentation af sikredes køn, alder, evt. erhverv, evt. eksposition/hændelsesforløb

• Kort omtale af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse

• Omtale af skriftlig lægeudtalelse

• Eventuelle uddybende spørgsmål til lægekonsulenten. Spørgsmålene bør fremgå af ekstraktens ”Bemærkninger til ankemøde”

• Uddybning af hvilke spørgsmål, vi skal tage stilling til, herunder henvisning til retsregler og bevisbyrde

• Eventuelle tilføjelser eller ændringer i forhold til den skriftlige indstilling i ”Udkast til afgørelse”.

2. Det beskikkede medlems forberedelse til ankemødet

Det forudsættes, at det beskikkede medlem har læst og vurderet sagerne inden ankemødet.

Som led i forberedelsen kan der gives følgende anbefalinger:

• Noter ned, hvis du ønsker uddybning af lægelige og juridiske spørgsmål

• Hav din indstilling klar til sagens udfald og begrund den

• Gør mødelederen opmærksom på, hvis du ønsker, at dine tilkendegivelser på ankemødet noteres ned i mødereferatet.

2.1. Læsevejledning til ekstrakten

Tag udgangspunkt i eksoen samt udkast til afgørelse. Sagsbehandleren har her noteret de vigtigste budskaber og problemstillinger i sagen. De øvrige oplysninger i sagen forudsættes også læst inden ankemødet, hvorfor det beskikkede medlem naturligvis også skal forholde sig til disse.

2.2. Inhabilitet

Reglerne om inhabilitet jf. forvaltningsloven § 3 er med til at sikre, at der ikke i forbindelse med sagens behandling og afgørelse inddrages uvedkommende hensyn. Spørgsmålet om inhabilitet kan opstå både under sagsforberedelsen og under ankemødet samt have betydning i forhold til sagsbehandlere, mødeledere, beskikkede medlemmer og lægekonsulenten.

I Forretningsorden for Ankestyrelsen § 25, stk. 2, præciseres, at formanden skal gøres opmærksom på forhold, som kan bevirke inhabilitet, hurtigst muligt inden mødet.

Hvis der på ankemødet rejses tvivl om en deltagers eller lægekonsulentens habilitet afgøres spørgsmålet af ankemødet. Deltageren deltager selv i afgørelsen om pågældende er inhabil jf. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 34.

Vedrørende lægekonsulenters inhabilitet er der fastsat særlige regler i retssikkerhedsbekendtgørelsen §§ 32-33.

Den omstændighed, at lægekonsulenten evt. tidligere har medvirket hos en anden myndighed med hensyn til en anden type sag eller har udstedt erklæring til brug for denne, medfører som udgangspunkt ikke inhabilitet. Det afgørende i dette tilfælde vil være om lægekonsulenten skal forholde sig til vurderinger, som lægekonsulenten har foretaget i forbindelse med den anden sag.

Vedrørende beskikkede medlemmer, som er ansat i fagforeninger, er praksis i Ankestyrelsen, at hvis en sag er blevet indanket til styrelsen af en fagforening, så anses et beskikket medlem som kommer fra den samme fagforening ikke som inhabil, hvis pågældende ikke er blevet inddraget i sagen i fagforeningen.

Det forhold at en sagsbehandler eller en mødeleder i Ankestyrelsen tidligere har behandlet en sag vedrørende den samme person medfører ikke, at sagsbehandleren eller mødelederen er inhabil.

Fvl. § 3, om inhabilitet

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald

eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan

interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller

i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan

interesse,

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en

forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for

anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har

medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår,

eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke,

sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke

kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende

hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen

eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Forretningsorden § 25, stk. 2, om den enkeltes pligt at gøre formanden opmærksom

§ 25. Stk. 2. Den enkelte har selv pligt til at gøre formanden opmærksom på forhold,

som kan bevirke inhabilitet. Dette skal ske hurtigst muligt inden mødet således, at et andet

medlem kan inddrages i behandlingen af sagen.

Rtl. § 54, om sager vedrørende kommune

§ 54. Et medlem af Ankestyrelsen kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.

Rtl. Bekg. § 34 om afgørelse af spørgsmålet om inhabilitet

§ 34. Hvis der i et ankemøde rejses tvivl om en deltagers eller den rådgivende lægekonsulents

habilitet, afgøres det i ankemødet om pågældende er inhabil.

Stk. 2. En deltager i ankemødet, deltager selv i afgørelsen af, hvorvidt pågældende er inhabil,

jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3, sidste punktum, sammenholdt med § 53, stk. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Rtl. Bekg. §§ 32-33, om lægekonsulenters inhabilitet

§ 32. Lægekonsulenter må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen

vedrører.

Stk. 2. Lægekonsulenter må ikke deltage i behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om

arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning

til tilskadekomne værnepligtige m.fl., hvor et forsikringsselskab, som lægekonsulenten er

tilknyttet, er part. Lægekonsulenten må heller ikke tage del i behandlingen af arbejdsskadesager,

som indtræffer på det sygehus, hvor lægen er ansat, og hvor sygehuset er selvforsikret

i forhold til arbejdsskadeforsikringen.

§ 33. Lægekonsulenter må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor den, som sagen

vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om

konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre.

2.3. Tavshedspligt

Som beskikket medlem har du efter forvaltningslovens § 27 tavshedspligt om klagernes personlige forhold, og overtrædelse af reglen kan straffes efter bestemmelserne i straffelovens § 152. Tavshedspligten gælder også efter ophør af beskikkelsen som medlem.

Tavshedspligten indebærer også, at du ikke må udtale sig til pressen om konkrete sager.

Fvl. § 27, om tavshedspligt

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til:

Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.

Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.

Straffeloven § 152, om videregivelse af oplysninger

§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Forretningsorden § 26, om tavshedspligt

§26. Der påhviler ansatte og beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen tavshedspligt.

3. Det beskikkede medlems rolle under ankemødet

De beskikkede medlemmer skal under ankemødet fungere som en slags lægdommere. De beskikkede medlemmer har mulighed for at stille spørgsmål til mødelederen samt til lægekonsulenten på ankemødet.

4. Forskellige typer af ankemøder

Som beskikket medlem kan man afgøre enten sociale sager eller sager vedrørende arbejdsskader.

Ved behandlingen af arbejdsskadesager træffes afgørelsen af en mødeleder og to beskikkede medlemmer. Afgørelserne træffes ved almindeligt flertal jf. retssikkerhedslovens § 53, stk. 1.

Ved behandling af børnesager deltager der udover mødelederen og to beskikkede medlemmer også en børne- og ungepsykiater. Han/hun kan svare på spørgsmål fra mødedeltagerne, men er ikke med til at bestemme afgørelsen.

På ankemødet kan det afgøres at:

• borgeren har helt eller delvis ret i klagen,

• borgeren skal følge den afgørelse fra kommunen, du/I har klaget over,

• Børn og unge-udvalget skal behandle sagen igen,

• kommunen skal sætte nye foranstaltninger og initiativer i gang for barnet eller for eksempel rykke en tidsfrist

Hvis en arbejdsskadesag behandles ved udvidet votering eller principielt, deltager normalt to ankechefer og to beskikkede medlemmer, jf. retssikkerhedslovens § 55, stk. 2, nr. 6. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Det er formandens stemme, der er afgørende ved stemmelighed.

Hvis en sag skønnes egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes et møde, sendes Ankestyrelsens indstilling til de beskikkede medlemmer til ”Skriftlig votering”. Hvis et beskikket medlem ikke ønsker at sagen afgøres på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde jf. retssikkerhedslovens § 53, stk. 2. Sagen kommer så på som en almindelig sag på dagsorden på et efterfølgende ankemøde.

Skriftlige voteringssager kan også optages på mødedagsorden, hvor udgangspunktet er, at de ikke skal drøftes på ankemødet. De beskikkede medlemmer kan imidlertid anmode om at få sagen drøftet på ankemødet, jf. retssikkerhedsbekendtgørelsens § 29, stk. 2 og 3.

Hvis et beskikket medlem har bedt om, at sagen skal drøftes, orienteres de øvrige deltagere og eventuelt lægekonsulenten herom, om muligt før ankemødet. Sagen forelægges som en almindelig mødesag.

Hvis ønsket om drøftelse først kommer frem på selve ankemødet, skal mødelederen som udgangspunkt være imødekommende overfor ønsket, hvis det kan lade sig gøre.

Hvis anmodningen kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte møde, kan ankechefen imidlertid udsætte sagen til afgørelse i et senere møde.

Et beskikket medlem, som ikke er enig i indstillinger i sager til skriftlig votering, kan bede om en kopi af den endelige afgørelse.

Rtl. § 53, stk. 1, om at træffe afgørelse i de enkelte sager

§ 53. Stk. 1. Ankestyrelsen træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde, hvori der

deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes ved almindeligt

flertal.

Rtl. § 55, stk. 1 og stk. 2, nr. 5 og 6, om udvidet votering og principiel behandling

§ 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer,

hvoraf den ene er formand.

Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:

5) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.

6) Andre sager, som styrelseschefen beslutter har principiel eller generel betydning.

Rtl. Bekg. § 29, om skriftlig votering og forenklet mødebehandling

§ 29. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan efter ankechefens bestemmelse

afgøres uden afholdelse af et møde, jf. lovens § 53, stk. 2. Sagen udsendes i så fald til

medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen

på dette grundlag, skal sagen afgøres på møde.

Stk. 2. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan desuden efter ankechefens

bestemmelse afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver besked herom inden mødet.

Stk. 3. Hvis anmodningen efter stk. 2 kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte

møde, kan ankechefen udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankechefen kan, selv

om fristen ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det aktuelle møde. De almindelige

regler om sagsbehandlingen i lovens § 53, stk.1, finder anvendelse i denne situation.

Rtl. § 53, stk. 2 om skriftlig votering

§ 53. Stk. 2. Skønner Ankestyrelsen, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der

afholdes et møde, sender styrelsen indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå

ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles

på et møde.

Det absolutte udgangspunktet er, at ankemødet kun kan afholdes hvis begge de beskikkede medlemmer fysisk er til stede og kan stemme.

Hvis et beskikket medlem udebliver uden at have meldt afbud aflyses ankemødet.

I disse tilfælde prøver vi at finde et andet beskikket medlem, der kan deltage i mødet.

I Forretningsorden for Ankestyrelsen § 18, stk. 2, er der indført en hjemmel til at træffe afgørelse i disse tilfælde.

Hvis et medlem melder afbud til at deltage i ankemødet pga fx akut opstået sygdom eller akutte trafikale forhold, kan ankechefen undtagelsesvis beslutte, at følgende fremgangsmåde skal følges:

Før ankemødet spørges det beskikkede medlem, som må udeblive fra mødet, om medlemmet accepterer, at sagerne bliver behandlet på et møde, hvor pågældende ikke fysisk er til stede.

På ankemødet spørger den første mødeleder på dagsorden, det medlem, som deltager i ankemødet, om pågældende accepterer, at sagerne bliver behandlet på mødet, uden at begge medlemmer fysisk er til stede. Endvidere oplyser mødelederen, at hvis der er uenighed mellem medlemmerne, om hvordan sagerne skal afgøres, vil der ikke blive truffet afgørelse, men sagen vil blive behandlet på et nyt ankemøde.

Efter ankemødet ringer de enkelte mødeledere til det udeblevne medlem og laver en kort sagsfremstilling i hver sag. Mødelederen spørger om bemærkninger til sagen og hvordan medlemmet vil votere.

Bemærkninger og votering noteres i mødereferatet. Af notatet skal fremgå, at det ene medlem har voteret telefonisk og at proceduren ovenfor er fulgt. Er der i en sag uenighed i de beskikkede medlemmers votering, træffes der ikke afgørelse, men sagen bliver behandlet på et nyt ankemøde.

Forretningsorden §18, stk.2, om votering hvis et beskikket medlem akut bliver

forhindret i at deltage i et ankemøde

§18. Stk. 2. Hvis et beskikket medlem udebliver, aflyses ankemødet. Hvis et medlem

akut bliver forhindret i at nå frem til mødet, kan ankechefen dog, hvis begge de besikkede

medlemmer er enige, undtagelsesvis beslutte at sagerne alligevel behandles på mødet,

hvor det ene beskikkede medlem ikke fysisk er til stede. Efter mødet voterer det medlem,

der ikke var til stede på mødet telefonisk. Hvis der er uenighed mellem medlemmerne,

om hvordan sagerne skal afgøres, vil der ikke blive truffet afgørelse og sagen vil blive

behandlet på et nyt ankemøde.

Det normale er, at der i ankemødet træffes en afgørelse, det vil sige en materiel afgørelse i den enkelte sag.

Hvis mødet finder, at der ikke skal træffes en materiel afgørelse beslutter ankemødet, at sagens afgørelse

udsættes. En sådan beslutning kan være nødvendig fx hvis et medlem er inhabil eller hvis man i mødet finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. En sådan beslutning kan også være nødvendig at træffe med stemmeflertal. Både afgørelser og beslutninger skal skrives i mødereferatet.

Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande ift. Retsikkerhedslovens § 68 stk. 1 og Ankestyrelsens afgørelser kan, jf. retssikkerhedslovens § 68 stk. 2 gå ud på:

• afvisning

• stadfæstelse

• hjemvisning

• ophævelse eller

• ændring af den afgørelse, der er klaget over.

En tilbagesendelse af en sag til underinstansen er ikke en afgørelse, men en administrativ ekspedition.

Ved en afgørelse om hjemvisning skal mødet tage stilling til, hvilken retsvirkning hjemvisningen skal have.

Rtl. § 68, om hvilke afgørelser som Ankestyrelsen kan træffe

§ 68. Ankestyrelsen og de sociale nævn er ikke bundet af parternes påstande og er

uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Stk. 2. Ankestyrelsens og nævnenes afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse,

hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.

Rtl § 70, om at afgørelserne skal være skriftlige og begrundede

§ 70. Ankestyrelsens og de sociale nævns afgørelser skal være skriftlige og være begrundede.

Afgørelserne offentliggøres efter regler, der fastsættes i forretningsordenerne.

Hvis der er uenighed mellem mødedeltagerne om, hvordan en sag skal afgøres, er der flere løsningsmodeller:

1. Mødelederen og et beskikket medlem, eller de beskikkede medlemmer træffer en flertalsafgørelse. Et medlem skal have mulighed for at afgive dissens og få sit standpunkt skrevet ned i beslutningsreferatet jf. retssikkerhedsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. pkt.

Mødelederen skal være behjælpelig med at formulere dissensen ved indskrivning i beslutningsreferatet.

Det beskikkede medlem skal desuden tilbydes en kopi af beslutningsreferatet, hvori dissensen fremgår.

2. Det aftales på mødet, at sagen udsættes med henblik på fx indhentelse af nye oplysninger, yderligere drøftelse i fagkontoret eller med en lægekonsulent med særligt speciale.

3. Hvis mødelederen er uenig med de to beskikkede medlemmer, og løsningsmodel 2 ikke kan bruges, kan mødelederen trække sagen med henblik på udvidet votering jf. retssikkerhedslovens § 53, stk. 3, hvis der er tvivl om at afgørelsen er lovlig.

I situation 3 skal ankechefen informeres og styrelseschefen - i arbejdsskadesager afdelingschefen - skal have en meddelelse i form af j.nr., mødedato og resultat.

De beskikkede medlemmer skal tilbydes en kopi af den endelige afgørelse, hvis en sag udsættes eller trækkes med henblik på udvidet votering.

Udkast til ny formulering vedr. dissenser i afgørelser: (Hvis der er dissens på ankemødet skal denne fremgå af afgørelsen. Det beskikkede medlem, som er uenig på ankemødet skal derfor i fællesskab med mødelederen formulere dissensen skriftligt.)

18, stk. 1, om beslutningsreferat

§ 18. Stk. 1. Nævnets og Ankestyrelsens afgørelser skrives ind i et beslutningsreferat.

Et medlem kan kræve at få en kort begrundelse for sit standpunkt skrevet ned.

Forretningsorden § 19, 2. pkt., om indhold af beslutningsreferat

§ 19. Beslutninger truffet på et ankemøde skrives i et beslutningsreferat. Referatet skal

ikke gengive drøftelserne på mødet, jf. dog stk. 2. (om dissens)

Rtl. Bekg. § 18, stk. 1, 2. pkt., om dissens

§ 18. Stk. 1, 2. pkt. Nævnets og Ankestyrelsens afgørelser skrives ind i et beslutningsreferat.

Et medlem kan kræve at få en kort begrundelse for sit standpunkt skrevet ned.

Rtl. § 53, stk. 3, om at trække en sag til udvidet votering

§ 53. Stk. 3. Formanden kan beslutte, at en afgørelse ikke skal have virkning, hvis formanden

skønner, at der er tvivl om, at afgørelsen er lovlig. Sagen skal herefter behandles

i et møde med udvidet votering, jf. § 55.

En forvaltningsafgørelse er som hovedregel bindende, når den er meddelt sagens parter. For afgørelser som er truffet af et kompetent kollegialt organ, såsom ankemødet i Ankestyrelsen, gælder herudover den hovedregel, at en gyldig beslutning, som er truffet af det kollegiale organ, ikke kan omgøres.

Hvis afgørelsen er sendt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen kan kun ændre en afgørelse i en arbejdsskadesag, som sagens parter har modtaget, hvis afgørelsen er ugyldig eller hvis betingelserne for tilbagekaldelse af en (gyldig) forvaltningsakt er opfyldte.

Hvis Ankestyrelsen modtager nye oplysninger efter sagens mødebehandling, som medfører tvivl i forhold til, om Ankestyrelsen har truffet en korrekt afgørelse, kan sagen genoptages i Ankestyrelsen på forvaltningsretligt grundlag med henblik på ny mødebehandling.

Hvis afgørelsen ikke er sendt fra Ankestyrelsen

Hvis afgørelsen ikke er meddelt sagens parter, er det en absolut forudsætning for at omgøre ankemødets afgørelse, at de personer, som har deltaget i beslutningen i ankemødet, er enige heri. Hvis blot et af de beskikkede medlemmer ikke er enig i, at afgørelsen omgøres, sendes afgørelsen til sagens parter.

Behovet for at omgøre en afgørelse, må antages at opstå i meget sjældne tilfælde. Ankechefen skal i alle tilfælde inddrages i overvejelserne om at omgøre afgørelsen. De beskikkede medlemmer skal have tilbud om at deltage i det ankemøde, hvor sagen behandles på ny.

Beslutningen om at omgøre ankemødets afgørelse og bemærkningerne fra deltagerne i ankemødet i denne anledning, skal noteres i en Intern Kontorrapport.

Af Forretningsorden for Ankestyrelsen § 22 fremgår, at en part efter anmodning kan få oplyst navnene på de beskikkede medlemmer, som har deltaget i ankemødet samt hvilke organisationer, som har indstillet dem.

Efter samme bestemmelse kan en part også efter anmodning få oplyst, hvilken lægekonsulent der har deltaget i ankemødet.

Af Forretningsorden for Ankestyrelsen § 27, stk. 2, følger at en part som hovedregel, efter sagens afgørelse, efter princippet om meroffentlighed, kan få aktindsigt i de lægelige udtalelser, som indgår i sagen.

Forretningsorden § 22, stk. 1 og 2, om navn på beskikkede medlemmer og

lægekonsulent

§ 22. Efter anmodning kan sagens parter få oplyst navnet på formanden og de beskikkede

medlemmer, som har deltaget i sagens afgørelse. Det kan desuden oplyses, hvilken organisation,de beskikkede medlemmer er indstillet af.

Stk. 2. Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på en eventuel lægekonsulent,

som har deltaget i sagen.

Forretningsorden § 27, stk 2, om hovedreglen om aktindsigt i lægekonsulentudtalelser

§ 27. Stk. 2. Når en sag er afsluttet, kan Ankestyrelsen efter anmodning give sagens

parter aktindsigt i de interne lægelige udtalelser, som er indeholdt i en lægekonsulentrapport

- efter skriftlig eller mundtlig forelæggelse - eller i et mødereferat. Aktindsigten gives

efter reglerne om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Ankestyrelsen

kan dog undlade at give aktindsigt i en lægekonsulentrapport, hvis der er afgørende hensyn

til sagens parter eller andre personer, som taler imod aktindsigt i rapporterne.

Ankestyrelsen holder ca. 450 ankemøder årligt.

Som beskikket medlem vil du gennemsnitlig deltage i et ankemøde en gang om måneden. De fleste ankemøder holdes om eftermiddagen fra 13.00 eller kl. 14.00 onsdage og torsdage, dog afholdes der tillige møder fra kl. 10 eller kl. 13:00. Møderne kan variere i tid, men varer ca. 2-3 timer pr. gang. Møderne kan undtagelsesvist vare længere.

Møder omkring børn - anbringelsessager, underretningssager mm. - afholdes fortrinsvis på tirsdage og torsdage samt hver anden onsdag fra kl.ca. 12.30.

Vi planlægger møderne kvartalsvis. Du vil blive kontaktet af Ankestyrelsens mødesekretariat for at aftale mødedatoer.

Hvis det er første gang, du deltager i et ankemøde, vil du forud for mødets start få tilbudt en introduktion af ½ times varighed af den ankechef eller stedfortræder, der leder mødet.

Rtl. § 52 om de beskikkede medlemmer

§ 52. Socialministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere,

der udpeges af socialministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Dansk Arbejdsgiverforening,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

4) Kommunernes Landsforening

5) De Samvirkende Invalideorganisationer,

Stk. 2. Som medlemmer kan ikke udpeges personer,

1) der er fyldt 66 år,

2) der er medlem af et socialt nævn,

3) der tidligere i 2 perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen, eller

4) der er ansat inden for den offentlige social- og sundhedsforvaltning eller på institutioner

med socialt formål.

Hvis du har spørgsmål til sagen, så kontakt den mødeleder, som har ansvaret for sagen på mødet. Telefonnummeret er 33 411 (og så det nr., som står på dagsordenen ud for mødelederen).

Hvis du derimod har spørgsmål af mere overordnet karakter vedrørende mødeplanlægningen eller lignende, så kontakt mødesekretariatet på telefon 33 411 283.

Kort gennemgang af en mødedagsorden

(skærmprint med pile og markeringer)

Beskrivelse af telefonnumre, F for skriftlig voteringssag, U for en undersag og beskrivelse heraf osv.