Tillidsrepræsentant i beskæftigelsesankenævn
Tillidsrepræsentant i beskæftigelsesankenævn
Beskæftigelsesankenævn
Kommunalreformen medførte en ny klagestruktur. Siden den 1. januar 2007 er sager fra det sociale område blevet behandlet i de sociale nævn, mens klager fra arbejdsmarkedsområdet behandles i nye beskæftigelsesankenævn. Nævnene blev oprettet pr. 1. januar 2007.
Med reformen har alle grupper fået samme indgang til beskæftigelsesindsatsen - det kommunale jobcenter. Og alle skal gå samme sted hen, hvis de vil klage over en afgørelse fra jobcentret. Hensigten er, at det skal være enkelt og overskueligt og ens for alle, uanset hvilken ydelse man modtager.
Beskæftigelsesankenævnene har afløst klageinstanserne 'De regionale arbejdsmarkedsråd', 'Arbejdsmarkedets Ankenævn' og 'Arbejdsmarkedsstyrelsen' i sager, hvor staten eller kommunen har truffet beskæftigelsesrettede afgørelser på en række lovområder.
Beskæftigelsesankenævnet har en væsentlig opgave med at behandle klager over afgørelser truffet i jobcentrene i den enkelte region. Der er tale om et klagesystem med én samlet indgang for alle borgere i jobcentret.
Der er knyttet et ankenævn til hver af de fem beskæftigelsesregioner: Syddanmark, Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden. Nævnene følger altså de regionale grænser - og ikke beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesankenævnene har sekretariat i de fem regionale statsforvaltninger.
Arbejdet i beskæftigelsesankenævnet
Beskæftigelsesankenævnet skal behandle klager over afgørelser truffet i jobcentrene, og desuden tage sig af klager over andre kommunale afgørelser om beskæftigelsesrettede ydelser. Herunder behandles pensions- og invaliditetsydelsessager i forhold til afgørelser, tilkendelser og frakendelser - fordi det her drejer sig om en vurdering af arbejdsevnen. Det kan f.eks. være en klage over et aktiveringstilbud eller en klage over en afgørelse om kontanthjælp. Beskæftigelsesankenævnet behandler endvidere klager over afgørelser om kompensation til handicappede i erhverv.
En sagsgang i klagesystemet er ens for alle borgere i jobcentrene, uanset om der er tale om en statslig eller kommunal indsats. DH sidder med til behandling af alle klagesager i beskæftigelsesankenævnet. Beskæftigelsesankenævnet har pligt til at koordinere praksis i kommunerne i regionen. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Funktionsperiode
Udpegningen til beskæftigelsesankenævnene skete første gang med virkning fra 1. januar 2007 og udpegningerne løber indtil den 31. maj 2010. Herefter udpeges beskæftigelsesankenævnets medlemmer for en fireårig periode. Funktionsperioden regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Således går den kommende udpegningsperiode fra den 1. juni 2010 til 1. juni 2014.
Nævnets sammensætning
Direktøren for statsforvaltningen er formand, og regionsdirektøren eller dennes stedfortræder er fast medlem af nævnet. Beskæftigelsesankenævnet består i øvrigt af seks medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren:
Et medlem fra regionens kommuner
Et medlem fra DH
To medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Et medlem fra Landsorganisationen i Danmark (LO)
Et medlem fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC) i forening.
Beskæftigelsesministeren udpeger yderligere en suppleant for hvert medlem. Suppleanter er som udgangspunkt ikke udpeget for et specifikt medlem, men kan indtræde for alle udpegede medlemmer. Der er mulighed for at lave en aftale om specifikt udpegede suppleanter i hvert beskæftigelsesankenævn.
Beskæftigelsesankenævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og fire andre medlemmer er til stede. Afgørelserne i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Forretningsordnen fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Antal årlige møder
Antallet af årlige møder i beskæftigelsesankenævnene varierer fra det ene nævn til det andet. Ved fastsættelsen af medlemsantallet er det forudsat, at der behandles ca. 50 sager pr. møde. Hvert partsmedlem skal påregne ca. et møde pr. måned, idet medlemmerne efter tur deltager i nævnsbehandlingen - en såkaldt "rullende liste". Der skal derfor ikke udpeges personlige stedfortrædere.
Statsforvaltningerne regner p.t. med, at møderne varer 2-3 timer. Alle møder vil blive holdt på statsforvaltningernes hovedkontorer i hhv. København, Nykøbing F, Ålborg, Ringkøbing og Åbenrå.
Ankestyrelsen
Afgørelser fra beskæftigelsesankenævnet kan ankes til Ankestyrelsen. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, eller den instans, der har truffet afgørelsen (staten/kommunen), der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.
Ankestyrelsen behandler kun Beskæftigelsesankenævnets afgørelser, hvis styrelsen vurderer, at afgørelserne har principiel eller generel betydning. Sagerne bliver behandlet i beskæftigelsesudvalget under Ankestyrelsen, jf. § 50 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (som ændret ved lov nr. 574 af 24. juni 2005).
I Ankestyrelsen oprettes et særligt udvalg - et beskæftigelsesudvalg - med repræsentanter for LO, DA, KL og DH. Udvalget behandler udelukkende sager efter beskæftigelseslovgivningen.
Medlemmer af Ankestyrelsen kan ikke være medlem af eller suppleant i beskæftigelsesankenævnet. Det sker for at sikre nævnet imod inhabilitet.
Ankestyrelsen har pligt til at koordinere praksis på landsplan i afgørelserne på beskæftigelsesområdet. På områder, hvor Ankestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelser, vil Ankestyrelsen følge praksis i kommunerne, staten (i jobcentrene) og beskæftigelsesankenævnene - og vejlede om ankeinstansernes praksis.
Honorar
Medlemmerne i beskæftigelsesankenævnet aflønnes pr. sag. Aflønningen i Beskæftigelsesankenævnet bliver på samme niveau som i de sociale nævn. Aflønningen opskrives en gang i året. Aflønningen er skattepligtig. Der ydes endvidere vederlag for befordringsgodtgørelse. Denne godtgørelse beskattes ikke. Se temasiden om beskæftigelsesråd på DH's hjemmeside, hvor du kan læse mere om takster for vederlag og befordringsgodtgørelse: www.handicap.dk/tillidsfolk/beskaeftigelsesrad
Støtte til høre- og synshæmmede
Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 35, stk. 2, at der udbetales vederlag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som fx tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn.
Det skal DH-repræsentanten kunne
Beskæftigelsesankenævnene er særdeles vigtige for DH, da der her er direkte mulighed for at sikre borgerens retssikkerhed. Beskæftigelsesankenævnene varetager klageadgangen for stort set den samlede beskæftigelses rettede lovgivning.
DH-repræsentanten repræsenterer ikke alene DH's interesser. DH-repræsentanten er lægmand. Derfor er det centralt, at en afgørelse er den rigtige for borgeren - set ud fra en samlet vurdering. DH- repræsentanten må ikke tage part i sagen - heller ikke hvis sagen drejer sig om mennesker med handicap.
De personer, der vælges til at repræsentere DH i beskæftigelsesankenævnene bør derfor:
Have personlig gennemslagskraft til at sikre, at en afgørelse er den rigtige for borgeren - set ud fra en samlet vurdering.
Varetage borgerens retssikkerhed og sikre, at borgeren høres.
Sikre at borgerens tarv varetages og repræsentere den almene retsfølelse.
Kunne samarbejde med faglige organisationer og offentlige myndigheder.
Have tid og overskud til at sætte sig ind i diverse dokumenter og sagsakter samt at kunne læse det, der ikke står skrevet (læse mellem linierne).
Være med til at etablere et godt og ligeværdigt samarbejde i nævnet.
Gennem effektiv spørgeteknik at belyse sagen og skabe dialog i nævnet.
Have et godt kendskab til DH's 32 medlemsorganisationer, således at de har forståelse for alle handicapgrupper i DH.
Være bekendt med DH's holdninger og synspunkter til arbejdsmarkedet og specielt til det rummelige arbejdsmarked.
Have personlig gennemslagskraft for at trænge igennem med DH's holdninger og synspunkter.
Kunne videregive erfaringer til DH centralt og til DH-repræsentanter i andre beskæftigelsesankenævn.
Kunne gøre brug af computer og internet - eller være villig til at lære det, da disse informationskilder vil blive vigtige at mestre for DH's repræsentanter på beskæftigelsesområdet i de kommende år. Det skyldes, at kommunikationen mellem de forskellige niveauer i DH i stigende grad forventes at foregå elektronisk.
Lovgrundlaget for behandling af sager
Ansvaret for beskæftigelsesankenævnet ligger hos Beskæftigelsesministeriet, og lovgrundlaget kan findes i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i lov nr. 522 af 24. juni 2005 (kapitel 8).
§§ 1 og 3 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse, når beskæftigelsesankenævnet behandler sager og træffer afgørelser.
Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser, som staten eller kommunen har truffet:
Tilbud, jobplaner, andre aktører og konkurrenceforvridning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ydelser og tilbud efter lov om aktiv socialpolitik (med visse undtagelser).
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ydelser og tilbud som led i introduktionsprogrammet efter lov om integration af udlændinge i Danmark (med undtagelse af hjælp efter kapitel 3 og §§ 35-39).
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Tilkendelse og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og lov om social pension.
Lov om delpension.
Orlovsydelse til modtagere af kontanthjælp eller ledighedsydelse efter § 19, stk. 2, i lov om orlov til børnepasning.
§§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Beskæftigelsesankenævnene behandler på denne måde alle klager over aktiveringstilbud, henvisning til andre aktører, kommunernes introduktionsprogram til udlændinge, revalideringsindsatsen, sygdomsopfølgning, hjælpemidler til mennesker med handicap i beskæftigelse samt klager over afgørelser vedr. orlovsydelse til ledige på kontanthjælp og ledighedsydelse.
På denne baggrund anbefaler DH, at vore repræsentanter er i tæt kontakt med repræsentanterne i de lokale og regionale beskæftigelsesråd. En føling med arbejdsmarkedets funktionsmåde og sigtet med aktiveringsindsatsen er vigtig.
Støtte fra DH
I DH's sekretariat er det arbejdsmarkedspolitisk konsulent Mette Raun, der er ansvarlig for at følge arbejdet i beskæftigelsesankenævnene. Mette Raun kan enten kontaktes på telefon 3638 8570 eller via følgende e-mail: mr@handicap.dk
På DH's hjemmeside www.handicap.dk/politik/arbejdsmarked findes flere informationer om det beskæftigelsespolitiske område for personer med handicap (høringssvar, nyhedsbreve, pjecer mv.).
Det er vigtigt, at DH's medlemmer og suppleanter i de forskellige beskæftigelsesankenævn løbende taler sammen og debatterer de aktuelle sager/begivenheder/udviklinger mv. På denne måde får medlemmer og suppleanter sparring med andre DH'er - og suppleanten er løbende orienteret om, hvad der foregår i nævnet. Det kan eventuelt gøres ved afholdelse af landsdækkende møder. Desuden tilmeldes repræsentanter automatisk et fælles elektronisk dialogforum, hvor relevante temaer kan drøftes. Det er ligeledes en måde, hvorpå DH-central kan følge med i generelle problematikker.
Det er vigtigt, at medlemmer og suppleanter melder tilbage til DH, hvis der debatteres væsentlige emner, der kan have interesse for en bred kreds af DH-organisationer.
Den 15. april 2010
Sag 10/366 - Dok. 3885/10 /ME
5
